Vis mig din ring...

Guldsmeden Jochen Wolfgang Neustädter designer unikke smykker for juvelerfirmaet Hartmann's. Og kunderne betaler gerne en tredjedel af smykkets pris for at få netop den ring, der matcher deres personlige stil.

Hartmanns værksted. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Nogle kvinder kan ikke gå forbi en skoforretning uden at fortsætte med et nyt par under armen. Andre har den samme svaghed for tasker og kan uden besvær føje endnu en til samlingen. Og så er der dem, der lige smutter forbi juveleren i frokostpausen og køber en diamantring - lidt populært sagt.

»Det er kvinder i 30erne, der kan klare sig selv. De kommer forbi en tirsdag formiddag på vej fra et møde til et andet og ser på en ring til 25.000 kr. Og så køber de den. De skal ikke have den lagt til side og komme ind lørdag formiddag sammen med manden. For ti år siden kom de ind i løbet af ugen i deres pelse og kiggede - det var en helt anden type kvinder dengang. De var 50-60 år og havde aldrig arbejdet,« fortæller Brian Mouritsen.

Han er ansat hos Hartmann's og har været med, siden Ulrik Hartmann åbnede sin egen juvelerforretning som 26-årig i 1997 i indre København. Og der er sket meget på de ti år.

Udover at kvinderne ikke længere venter på, at manden køber diamantringen, så er de beløb, der omsættes for, af en helt anden størrelsesorden i dag, hvor det ikke er en undtagelse, at en ring bliver handlet for 100.000 kr.

Med den slags penge, og når man bevæger sig et trin højere op i de økonomiske luftlag, følger der også andre forventninger med. Kunderne vil have personlig betjening og et kvalificeret fagligt modspil, der matcher deres egen viden. Får de ikke det, finder de et andet sted at handle. De er ikke trofaste som tidligere, hvor de altid købte deres smykker hos den samme juveler gennem hele livet. Til gengæld betaler de gerne en tredjedel af ringens pris for et unikt design, der lige præcis passer til deres individuelle stil.Derfor har det også været nødvendigt for Hartmann's at finde en guldsmed, der er en højt kvalificeret specialist inden for sit felt. Men som det også er tilfældet i mange andre gamle håndværksfag, så er den specialiserede håndværker en truet race.

Men for et års tid siden lykkedes det for Hartmann's at finde den rette mand. Firmaet begyndte et samarbejde med den tyske guldsmed, Jochen Wolfgang Neustädter, og det har været en win-win-situation lige siden. Hartmann's kan lave de smykker, kunderne efterspørger, og Neustädter får brugt sin ekspertise samtidig med, at han arbejder med de bedste materialer, der overhovedet findes inden for håndværket. Diamanterne udløste dog ikke kærlighed ved første blik for Jochen Neustädters vedkommende. Den er kommet med årene og indsigten i den ganske særlige verden, diamantindustrien befinder sig i.

»Fascinationen af diamanter er opstået, jo mere jeg har beskæftiget mig med dem og kigget på dem i mikroskop. Nogle gange kan du på det, du finder i stenen, se hvilken mine, den kommer fra. Det er helt sikkert en stor del af fascinationen. Det er et materiale i superlativ. Der er ikke noget over en diamant. Den er det hårdeste materiale og alligevel også skrøbeligt. Og hver sten fortæller sin egen historie om, hvor den kommer fra, hvem der har slebet den, og hvor den er blevet handlet. Inden for diamanter eksisterer der en hel verden for sig med egne regler og et eget kodeks,« siger Neustädter, der er født i Tyskland, har været i mesterlære som guldsmed i Pforzheim, men siden 1994 har arbejdet i Danmark.

Ved første øjekast ser Jochens arbejdsplads helt traditionel og ganske ydmyg ud. Der ligger små fine stykker værktøj samt noget, der minder om en pænt stor grovfil. Det flyder ikke med diamanter eller andet, der signalerer, at der arbejdes med kostbare sten til flere tusind kroner. Et trænet øje ville dog for længst have set ringene, der ligger fremme, og observeret de hvide sten i fatningen. Vandrer blikket videre rundt i lokalet, giver det heftige pengeskab og alarmsystemet også et fingerpeg om, at vi er hos en guldsmed, der ligger inde med værdier af en vis størrelse.

Men udover hvor mange penge, det er muligt at komprimere ned i sådan en lille sten, så er der for Brian Mouritsen en ekstra dimension ved diamanter, selv om han også vedkender sig en vis form for arbejdsskade.

»Når du kigger på en diamant igennem en lup, så er det en helt anden verden, der kommer frem. Du kan sidde og kigge på tusindvis af diamanter og aldrig nogensinde se den samme verden. Men selvfølglig bliver man arbejdsskadet. De hvide diamanter, de skal altså op i en vis størrelse, før de imponerer. Men pink og blå diamanter, hvis man tænker på, hvor sjældne de er, det er fascinerende. På grund af farverne kan du se hver eneste lille facet, fordi du kan kigge i dybden. Det kan du ikke med de hvide, de blænder,« supplerer han.

Og netop de farvede diamanter er begyndt at blive populære på det danske marked de senere år. Faktisk troede man ikke rigtig på, at de farvede diamanter havde en chance på det danske marked, selv om de længe havde været populære alle andre steder.

Der findes mange hverdage selv for en guldsmed i diamantklassen, men Jochen kan ikke beskrive en typisk arbejdsdag. Han arbejder mere i forløb, der har lighedspunkter, men næsten altid slutter forskelligt.

Når en kunde har valgt en sten og sammen med en medarbejder i butikken i Bredgade har fået indkredset, hvordan ringen skal se ud, er det Jochens opgave at lave skitseforslag, der matcher den valgte diamant.

»Jeg tager udgangspunkt i én enkelt sten og laver forslag til, hvad man kan sætte ved siden af. Det kan enten være nogle standardslibninger, vi har liggende, eller også går vi på jagt efter de rigtige eller får nogle slebet til. At lave en ring er ikke kun et spørgsmål om pasform, men i lige så høj grad om proportioner. F.eks. hjerteslebne diamanter findes i så mange forskellige bueninger, at de har vidt forskellige udtryk. Og det er meget vigtigt, at du rammer lige præcis det formsprog, der passer til ringen. Når vi først er blevet enige om formspoget, så laver jeg de egentlige tegninger. Både for kundens skyld, og i lige så høj grad for min egen. De bliver lavet i forholdet 1:1, så jeg bagefter kan lægge stenen ovenpå og se, at de er ens. Det er også meget nemmere at finde den nøjagtige pris med sådan en tegning,« fortæller Jochen Neustädter.

Hvis opgaven er mere avanceret med specielle opbygninger eller slibninger, der kræver teknisk knowhow, mødes Jochen også med kunden for at afkorte processen, der typisk tager 1½ måned afhængig af, hvor hurtig kunden er til at melde tilbage.

Først når tegningen er godkendt af kunden, sten og metaller er på plads, og prisen er aftalt, går Jochen for alvor i gang med at organisere sit materiale, smelte guldet og finde den rette legering. Og herfra er der ingen vej tilbage.

Når køberen næste gang bliver lukket ind gennem slusen i Bredgade, så er det den færdige ring, hun bliver præsenteret for. Der er ikke noget med justeringer og tilpasninger undervejs. Hvilket også betyder, at smykket bliver kontrolleret igen og igen hele vejen igennem processen. Sidder diamanterne ordentligt fast? Er ringen 100 pct. symmetrisk? Er poleringen ens på alle sider? Ringen skal være perfekt første gang, kunden ser den. Der er ikke råd til misforståelser.

Sker det alligevel, at kunden ikke er helt tilfreds, men ringen svarer til den tegning, man er blevet enig om, kan den godt blive lavet om, men mod yderligere betaling.

Nu kunne man godt tro, at der var visse elementer i sådan et forløb, Jochen gerne ville være foruden. Men tværtimod, så er det, han holder mest af - selve processen, at være med hele vejen.

»Det er et af de få håndværk, hvor du laver alting selv fra A-Z. Du har råmaterialerne, legerer selv, former efter eget design og har mulighed for at arbejde med de dyreste materialer. Det er ikke kun små brillanter, jeg får. Det er store klodser, og det er også en form for luksus for mig. Vi er med i topligaen. Du kan ikke komme meget højere op,« siger han.

Men til trods for efterhånden mange års erfaring, er der én ting, der stadig er en udfordring for ham, når han arbejder med diamanter. Og den er hverken af teknisk eller håndværksmæssig karakter. Den handler om at kunne bevare roen, når han skal slå på en sten til en halv million kroner.

»Man må bare ikke tænke på, hvad der kan gå galt. Det sker jo, at diamanter går i stykker. Et slag ved siden af, og så bliver Brian sikkert glad for, at han lige pludselig har to diamanter i stedet for en,« siger han med et skævt smil.