Vi vil være grønne i graven

Danskerne vil have urner af bark, pileflet-kister og økologiske kirkegårde. Øko-urner er blevet standard i mange begravelsesforretninger, og på den trendsættende Assistens Kirkegård oplever man en fordobling af mere miljøvenlige kistebegravelser.

Øko-urner og kister lavet af pileflet. Det lyder måske som noget, der hører til i 1970erne, men det er faktisk trenden i begravelsesvæsenet anno 2007. Danskerne har taget miljøvenlige urner til sig. Urnerne er lavet af enten bark eller plantefiber, og der bruges naturvoks i stedet for forurenende lim, lak og metalskruer.

Heilskov og Sønner A/S er en af landets største leverandører af urner. Direktør Preben Storgaard fortæller, at knap 60 pct. af alle de urner, firmaet sælger, er Ø-urner, som de særligt miljøvenlige urner kaldes i branchen.

»Og tallet er støt stigende,« supplerer virksomhedens salgschef, Jørgen Axelsen.

De letforgængelige urner er i gennem de seneste år også blevet standard hos de fleste bedemænd. Hos Anders Bytoft, som ejer fire begravelsesforretninger i hovedstadsområdet, er de gamle keramikeller metalurner slet ikke længere en del af hans sortiment.

»Tanken om, at det hele forsvinder, og at man ikke risikerer, at der er rester tilbage, når et gravsted udløber efter ti år, tiltaler de fleste mennesker,« fortæller bedemanden.

Anders Bytoft oplever det som en naturlig udvikling og ikke umiddelbart som en reaktion påøget efterspørgsel, og det er andre bedemænd enige med ham i. Flere fortæller, at det ikke umiddelbart er miljøet, deres kunder tænker på i forbindelse med et dødsfald i den nærmeste familie, men når de får valget mellem en let forgængelig, miljøvenlig urne og en giftig udgave, så vælger de oftest altid den miljøvenlige.

Ideologi eller ej, så tyder det på, at når danskerne har muligheden, så vælger de ofte den økologiske løsning, men på kisteområdet er mulighederne ikke så mangfoldige. Endnu.

Kister af pileflet, som vi kender det fra den gode gamle madkurv, eller af sammenpresset genbrugspapir, som får kisten til at minde om en overdimensioneret æggebakke, findes indtil videre kun i de reklamekataloger, bedemand Anders Bytoft får fra udlandet og ikke i hans forretning.

Kisterne er nemlig ikke godkendt af Danske Krematoriers Landsforening, der sætter kravene for alle kister, som skal brændes i danske krematorier.

Landets største kisteproducent, Fuglebjerg Kistefabrik, fortæller, at alle deres kister er miljøvenlige, og at de bare ikke kalder dem økologiske i deres markedsføring. Men alle kisterne lever op til EMAS-ordningen, som er det højest opnåelige miljøstempel fra EU.

Men kisterne kan blive meget mere miljøvenlige end dem, der kan købes i Danmark i dag. I andre lande, som økologibølgen også har ramt, går pilefletten som varmt brød.

At interessen for rendyrket økologi på begravelsesområdet er større i lande som Sverige, England og USA, opdagede Christoffer Sundtoft, da han forsøgte at få sin »super-øko-kiste« sat i produktion i foråret. Kisten er hans afgangsprojekt fra Arkitektskolen Aarhus, hvor han afsluttede sin uddannelse i januar. Christoffer Sundtoft ønskede at lave et billigt alternativ til de mange spånplade-kister, der indeholder en masse lim, som ved brænding afgiver giftige dampe.

»Det er da en underlig sidste hilsen til jorden,« mener den miljøbevidste designer.

Hans kiste består udelukkende af genbrugspapir. Siderne holdes sammen af hør-stropper, og håndtagene, som er det eneste af metal på kisten, er aftagelige og skal genbruges igen og igen. Desuden kan kisterne i modsætning til andre kister stables inden i hinanden, så forurening i forbindelse med transport begrænses. Sidst, men ikke mindst har han arbejdet meget på at nedsætte brændingstiden til et minimum.

En dansk producent af økologiske urner havde vist interesse for Christoffers Sundtofts grønne design, men investeringen blev til sidst vurderet for stor.

»Det er også et lille marked,« medgiver den unge arkitekt, som nu i stedet er tæt på en aftale med et amerikansk firma.

»Green Burials« eller grønne begravelser er nemlig blevet et stort hit over there. Men også i Sverige og England ønsker flere og flere at forlade jorden, som man fandt den. I England findes der i dag omkring 200 grønne kirkegårde, hvor gravstenen er skiftet ud med et træ eller en busk, vilde blomster er velkomne, og sprøjtegifte er bandlyst.

En decideret økologisk kirkegård findes endnu ikke i Danmark, men på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København, som er kendt for at være trendsættende, går man ind for grøn pleje af gravstederne og de omkransende arealer.

Gitte Lunding, som er centerleder på Kulturcentret Assistens, og som samtidig, forsker i fremtidens kirkegårde, fortæller, at økologi er en trend, som helt naturligt også influerer på begravelsesområdet. Hun fortæller desuden, at de på stedet har oplevet en fordobling af kistebegravelser siden 2004.

I modsætning til, hvad man troede i gamle dage, så er kistebegravelser mindre forurenende end en kremering. På landsplan ser det dog ikke ud til, at flere vælger at formulde frem for at brænde. Endnu.