Vi vil have mere selvdisciplin, men vi er fulde af undskyldninger: »En af de dårligste er, at folk ikke har tid«

Berlingskes dannelsesrejse. 12 måneder. 12 livsråd. Selvdisciplin er helt essentiel for det moderne menneske. Men hvordan får man mere af det, når verden derude lokker med overspringshandlinger ad libitum? Et bud på en løsning finder du her i Berlingskes guide.

»For at udøve disciplin skal man finde en mening i det, man gør: Hvorfor vil du det her? Hvad er det, du vil med træningen?« lyder spørgsmålet fra personlig træner Lotte Arndal i Berlingskes dannelsesrejse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tegning af Rasmus Meisler

Har du løbet fem kilometer i morges? Nej? Du kunne ikke? Selv om du havde lovet dig selv at gøre det? Altså på den virkeligt seriøse måde? Det regnede måske? Eller du var lidt for træt?

Well, hvis du vil gøre noget ved det, så læs videre. Der kan være hjælp at hente.

Mange af os har været der. Stået i den første tid af det nye år med stor motivation, men så går dagene, og pludselig er fødderne fæstnet i en dynd af store uforløste løfter.

Tilbage sidder du så. Det moderne menneske, fuld af inderlig skam. Fuld af irritation over, at du tilsyneladende er det eneste menneske i kongeriget født uden rygrad, der ikke kan stoppe med at tjekke arbejdsmailen hvert tiende minut i weekenden eller vige uden om overspringshandlingerne på jobbet.

Selvdisciplin er en vigtig dyd i det moderne samfund. Meget af hverdagens succes er lagt over på vores egne skuldre. Vi skal selv tage ansvar på jobbet og i livet – og som de individualister, vi nu engang er, er det os selv, der skal sætte tingene i gang.

Line Ullmann er selvstændig underviser med speciale i effektive arbejdsvaner. Hun bruger normalt ord som viljestyrke og udholdenhed, når hun underviser i, hvordan man kan forfine sin egen effektivitet.

»Et ord som selvdisciplin kan godt have en lidt negativ klang. Hvor det er en form for negativ kontrol med en selv. Når selvdisciplinen er god, er det en indefrakommende viljestyrke til at opnå noget bestemt. At man kan sætte vilje bag noget, du gerne vil. Set i det lys er det en meget afgørende egenskab for et menneske at være i besiddelse af. Det er den evne, der gør, at du kan leve det liv, du ønsker for dig selv,« siger hun.

»Hvis du har opført dig disciplineret hele dagen på arbejdet og virkelig koncentreret dig, vil du givetvis opleve, at du om aftenen, hvor du måske ville løbe en tur, har langt mindre selvdisciplin,« siger Line Ullmann. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tegning af Rasmus Meisler.

I dag skal langt de fleste lønmodtagere bruge deres hoved og selv tage initiativ. De skal tænke sig om. Og det kan du kun gøre, hvis du kan sætte vilje bag, lyder det fra Line Ullmann.

»Hvis mine kursister havde et simpelt, rutinepræget arbejde, havde de jo slet ikke brug for de kompetencer, jeg lærer dem om: Hvordan de kan blive bedre til selv at styre deres arbejdsdag, sortere til og fra og selv kontrollere, at de ikke laver overspringshandlinger. Hvis du arbejder med viden, skal du have selvdisciplin.«

Lad blot denne skribent indrømme det med det samme. Listen over ufærdige projekter, uforløste slankekure og store planer, der stadig kun står nedfældet i en tilfældig notesbog, er lang. Sådan er menneskets natur også. Vi drømmer og planlægger – og det sker, at tingene aldrig når videre fra drømmestadiet.

Løsningen på at få det hele gennemført og bruge hvert sekund i livet på mest optimale vis gemmer sig næppe kun i én enkelt formuleret sandhed. Men hvis du virkelig ønsker at øve din selvdisciplin i årets løb, kan du læne dig op ad disse ti dannelsesråd, der baserer sig på interview med personlig træner, kostvejleder og indehaver af Arndal Spa, Lotte Arndal, og Line Ullmann, selvstændig underviser med speciale i effektive arbejdsvaner:

1. Ja, selvdisciplin er vigtig!

Du slipper ikke for at få den en gang til. Hvis man har en lav grad af selvdisciplin, bliver man en slave af umiddelbare impulser. Hvis du derimod har selvdisciplin, kan du sætte dig nogle mål, og du kan leve i overensstemmelse med dine ønsker og værdier. Ifølge Line Ullmann har det stor betydning for dit liv, at du er i stand til at gennemføre noget, hvor du måske må lide et afsavn eller undlade at opfylde et andet behov lige her og nu.

De fleste af de vigtige mål, vi har i livet, kræver, at du kan udskyde behov eller sætte vilje bag og holde fast, når det bliver svært. Du skal eksempelvis kunne fortsætte med at løbe, selv om du bliver forpustet.

»Konsekvensen af manglende selvdisciplin er, at dit liv bliver styret af dine vaner og også af alle de dårlige vaner. Det bliver svært at gennemføre en uddannelse, det bliver svært at leve sundt, og det bliver svært at få lavet dine arbejdsopgaver, fordi du hellere vil lave overspringshandlinger eller noget, der er meget sjovere,« siger Line Ullmann.

2. Du skal skelne mellem motivation og mening

Når Lotte Arndal møder en ny kunde for første gang, taler hun altid med dem om de to psykologiske begreber motivation og mening – og forskellen på dem. Mange lider nemlig under den misforståelse, at man kun skal være positivt motiveret for at nå et mål. Altså at man har en høj, fantastisk følelse af, at »det her vil jeg rigtigt gerne«. Udfordringen er ofte den, at den umiddelbare følelse af glæde og motivation ret hurtigt forsvinder, og den er sårbar over for forandringer. Motivationsfølelsen er pist væk for eksempel, når det regner. Så gider man ikke lige tage cyklen ned til træningscenteret eller tage ud på en løbetur i parken. Derfor er en større mening med målet helt essentiel.

»For at udøve disciplin skal man finde en mening i det, man gør: Hvorfor vil du det her? Hvad er det, du vil med træningen? For at udøve disciplin skal man have en meget klar målsætning, og den skal give mening for en. Gør den det, kan man faktisk udstå ret meget. Der skal altså være et højere mål: Træner man for at få kolesteroltallet ned? Eller for at få færre rygsmerter?«

En af de dårligste undskyldninger er: »Sådan er jeg bare.« Det er en meget bøvlet holdning at bære rundt på, fordi det bliver en direkte selvopfyldende profeti, lyder det fra Line Ullmann. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tegning af Rasmus Meisler.

3. Begynd i det mindre

Du står på løbebåndet. Dit mål er at løbe syv kilometer. Efter de første tre kilometer orker du ikke mere og trykker på stopknappen. Hvis du gerne vil endeligt i mål, foreslår Line Ullmann, at du begynder med at sætte dig et dagligt, mindre mål for at træne din viljestyrke. Det giver dig lyst til mere, og derfra kan du bevæge dig op i sværhedsgrad.

»Jeg har selv tidligere lavet et nytårsforsæt om, at jeg ville gå flere ture om aftenen. Det lyder fjollet. Jeg startede ud med at gå en fem minutter lang tur hver aften. Min familie grinede af mig. Men langt de fleste dage endte jeg med at gå længere tid. I weekenden fik jeg gået nogle virkeligt lange ture, som jeg ellers ikke havde gået. Efter et stykke tid blev den her gåtur så naturlig for mig, at jeg ikke længere behøvede at sætte alarmen på telefonen.«

4. Du skal skære fra

Hvis du eksempelvis ønsker at træne tre gange om ugen, må du slette andre aktiviteter fra dit liv for at skabe den nødvendige tid. Det er simpelt, men sandt. Det moderne problem er, at vi vil det hele på én gang og nødigt ofrer noget i kalenderen, lyder det fra Lotte Arndal.

»Jeg oplever, at folk har en manglende forståelse af, at tilvalg også kræver fravalg. Det tror jeg er en ret dyb tendens i vores samfund. Bare se på, hvordan morrollen er krise, fordi vi absolut vil det hele. Hvad synes du er mest vigtigt? Man skal vælge noget ud, men det er en svær øvelse for mange. Du kan ikke arbejde rigtigt meget og samtidig komme hjem med et stort overskud til kæreste og familie, hvis du ikke sover ordentligt og har en sund krop.«

Folk griner ofte ad, hvor rodet der er i Lotte Arndals hjem. Det lever hun fint med, fordi hun er i god form – og det vil hun hellere være end at have et pænt, sirligt hjem.

»Hvis jeg havde mere tid, ville mit hjem måske stå mere snorlige. Men jeg vil hellere træne end at bruge for meget dyrebar tid på at rydde op i alle hjørner. Folk skal også grundlæggende hvile mere i, at hvis de har disciplin inden for et område, er der også andre dele af livet, hvor det sejler lidt mere, og hvor man giver sig selv længere snor.«

»Jeg oplever, at folk har en manglende forståelse af, at tilvalg også kræver fravalg. Det tror jeg er en ret dyb tendens i vores samfund,« siger Lotte Arndal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tegning af Rasmus Meisler.

5. Vær beredt på gentagelser og kedsomhed

Man bliver udmattet af at udøve selvdisciplin. Viljestyrke er en ressource, og den går faktisk op og ned i løbet af en dag. Det er ikke kun metaforisk. Det er også biologisk, konstaterer Line Ullmann. Når du har brugt din viljestyrke, falder dit glukoseniveau i kroppen. Med andre ord: Gulerødderne skal ligge klar og skrællede i køleskabet, når du kommer hjem om aftenen, hvis du vil undgå slikket.

»Hvis du har opført dig disciplineret hele dagen på arbejdet og virkelig koncentreret dig, vil du givetvis opleve, at du om aftenen, hvor du måske ville løbe en tur, har langt mindre selvdisciplin. Hvis man ikke ved det, falder man lettere i. Så bliver man hård ved sig selv og konstaterer, at man ikke har nogen selvdisciplin,« siger Line Ullmann.

Selvdisciplin er en kedelig og repeterende øvelse, der til tider gør ondt. Det er en vanskelig erkendelse for det moderne menneske, der navigerer lystbetonet rundt i tilværelsen.

»Vi er hele tiden i jeg-tilstand: Hvad vil jeg? Hvad synes jeg? Og hvad kan jeg lide? Vi er hele tiden i følelserne, og vi gør en masse ting af lyst. Hvis du har disciplin, gør du egentlig ret mange ting, som du ikke altid har lysten til. Du kan være træt, øm i musklerne, irriteret og en masse andet undervejs. Du har ikke lyst til at læse, snitte grønt eller løbe i mørket, men den følelse kan du ikke bruge til noget. Det fjerner dit fokus fra målet. Man skal ikke hele tiden være i følelsernes vold. Man skal kunne sætte sig ud over, at det regner, eller man er lidt småtræt, eller hvad der nu kunne hobe sig op af undskyldninger og følelser,« lyder det fra Lotte Arndal.

6. Vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger ...

... Og du kan lige så godt træde over dem med det samme.

En af de dårligste undskyldninger er: »Sådan er jeg bare.« Det er en meget bøvlet holdning at bære rundt på, fordi det bliver en direkte selvopfyldende profeti, lyder det fra Line Ullmann. En anden gængs undskyldning er: »Jeg har ikke tid.« Det, man i virkeligheden siger, er: »Jeg vil det ikke nok.«

Lotte Arndal har også lagt øre til et hav af dårlige undskyldninger gennem tiden og opfordrer til, at man hurtigst muligt trykker »​delete«.

»Folk skyder skylden på alt muligt: Min kollega gav mig en ekstra opgave, og så kunne jeg ikke komme fra arbejdet, og så orkede jeg ikke træning bagefter, fordi jeg blev en halv time forsinket. Eller der var jubilæum på kontoret, der var kage, og så tog jeg to stykker. Men ingen sagde jo, at du skulle putte de to stykker kage i munden. Tag selv ansvar. Stå ved, at du selv traf det valg.«

Selvdisciplin bliver selvdestruktiv, når målet ikke giver mening ud fra din samlede livssituation, lyder det fra Lotte Arndal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tegning af Rasmus Meisler.

7. Vær realistisk

Selvdisciplin bliver selvdestruktiv, når målet ikke giver mening ud fra din samlede livssituation. Et meget sigende eksempel er ifølge Lotte Arndal nogle af de mænd, der både har topkarriere og tre-fire børn – og samtidig skal gennemføre en ironman.

»Det er direkte dumt. Hvorfor ikke bare være i almindelig god form og bruge mere tid sammen med din familie? Hvorfor absolut gennemføre noget så hårdt med risiko for, at din krop lider skade? Sådan en målsætning er simpelt hen egoisme. Hvis målet skal give mening, skal det også være langsigtet, og uden at det trækker helt vildt store veksler på familielivet.«

Husk, at dit mål mest af alt skal give mening. Hvis det gør det, får du heller ikke i så høj grad diskussioner med dig selv, hvis det regner: Ja, selvfølgelig skal du af sted, selv om det regner. For det er godt for din ryg at træne de to gange om ugen.

8. Drop ideen om, at det skal være sjovt

Hver eneste dag udfører du pligter af ren og skær disciplin. Du står tidligt op, du smører børnenes madpakker, du laver regnskab, du børster dine tænder. Og det gør du dag efter dag – uanset om du er ved at blive skilt, eller om humøret er helt i bund. Hav det in mente, når du er i tvivl om, hvorvidt du har selvdisciplin nok til at træne mere eller konstant klikke ind på Facebook.

»Mange tror, at træning skal være sjovt. Folk tror også, at der skal være en masse positive følelser indblandet. De har en eller anden fiks idé om, at man skal have en eller anden høj, glad følelse af at være motiveret for at komme ned og træne. Men nej, det behøver du ikke. Hvis du er atlet, har du forskellige tekniske former for træning. Det kan være, at 25 procent af den træning, du udfører, finder du virkeligt, virkeligt kedelig. Men det giver mening, fordi det er vigtigt for dit samlede resultat,« siger Lotte Arndal.

Selvdisciplin er en kedelig og repeterende øvelse, der til tider gør ondt. Det er en vanskelig erkendelse for det moderne menneske, der navigerer lystbetonet rundt i tilværelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tegning af Rasmus Meisler.

9. Vælg dine kampe

Inden det hele bliver for selvpinerisk, så tag en dyb indånding og husk, at alle andre også har et område af deres liv, hvor det halter med selvdisciplinen. Line Ullmann arbejder selv på 25. år på at spise færre søde sager. Og det går ikke særligt godt med det projekt.

»Det handler om, at jeg nok ikke har været ordentligt motiveret. Jeg er ikke typen, der tager meget på. Men nu hvor jeg er blevet lidt ældre, kan jeg se, at det sætter sig mere på sidebenene,« siger Line Ullmann.

Lotte Arndal er typen, der aldrig tjekker sin privatkonto. Hun bruger bare de penge, der står der, uden at lægge et kategorisk husholdningsregnskab.

»Jeg gad godt at have et overblik over, hvad vi bruger til mad og alle mulige andre ting. Et godt gammeldags budget – men jeg kan ikke. Da jeg var studerende, brugte jeg også de penge, der var. Jeg er virkeligt dårlig til at lægge budget. Og det er netop der, hvor folk skal være lidt mere large over for dem selv. For nogle år tilbage var jeg med i »Kender du Typen?«. Hende, der kom i mit hjem, troede, at jeg boede på en helt anden måde. At det hele ville være totalt tjekket med rullede spahåndklæder og den slags. Men jeg lever jo ikke på samme måde, som mit arbejde ser ud.«

10. Kom så i gang!

Ikke mere snak. Bare gør det. Hellere nu end i morgen. Hvis du har brug for en sidste overspringshandling, inden du går i gang, så google »​The Stanford Marshmallow Experiment« og læs om et af de mest kendte eksperimenter, når det kommer til viljestyrke.

Derefter: Sæt i gang!