Vi får flere traditioner at fejre

Flere og flere traditioner kæmper om pladsen med julen og påsken i den danske kalender. Ikke alle tager lige varmt imod dem, men mange glemmer, at næsten alle traditioner er kommet til Danmark fra andre lande, siger ekspert.

Pernille Rahbek og hendes døtre Ingrid og Astrid laver pynt i køkkenet. Pernille Rahbek elsker traditioner og vil gøre alt for, at hendes døtre får en magisk barndom med julehygge og påskeharer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Butikkerne bugner af glitterstads, glade nisser, lyskæder og guirlander af gran. Men inden gaveræset for alvor starter falder Thanksgiving 28. november. En amerikansk tradition, der så småt er ved at få fodfæste i dele af Danmark. For en lille måned siden var det Halloween med græskar og flagermus. Efter jul starter det forfra med fyrværkeri, sorte katte, chokoladeæg og varme hveder. Vi fejrer dem nemlig året rundt. Traditionerne. Store som små. På samme tidspunkt med de samme ritualer og helst de samme mennesker og den samme menu. Laver vi det om, kan det godt skabe splid og uorden. For det hele skal helst være, som det plejer.

»De, der er skeptiske over for nye traditioner som Halloween, Valentine’s Day og Thanksgiving, er det ofte, fordi det synes, det i udgangspunktet virker meget kommercielt. De ser det som noget, der kommer fra USA, og ikke hører til her. Men de glemmer, at det er sådan, de fleste af vores traditioner er opstået,« siger Else Marie Kofod, overarkivar på Dansk Folkemindesamling og ekspert i traditioner og skikke.

Traditionerne kommer nemlig alle mulige steder fra. Og mange er først kommet til gennem 1900-tallet, fortæller hun. Faktisk kan hun kun komme på én tradition, som hun med sikkerhed kan sige, er opfundet i Danmark – lejlighedssangene.

»De sange, man skriver til fødselaren eller de nygifte. Det er en ægte dansk tradition,« siger Else Marie Kofod.

Julen er ikke så gammel som Jesus
Mange generationer er vokset op med de traditioner, der anses som danske, derfor virker det som om, de altid har været der. Men juletræet, som står i næsten alle danske hjem, er en tradition, som kom fra Tyskland for ikke meget mere end 200 år siden. Adventskransen er endnu nyere. Den kom til Danmark efter Anden Verdenskrig, også fra Tyskland. I starten mødte dekorationen modstand og blev først rigtig accepteret, da den kom på julemærkerne i 1946. I dag forbinder mange danskere kransen med de fire lys med dansk jul.

»For at noget bliver til en tradition, skal den betyde noget for en gruppe mennesker, og man skal kunne bruge den til noget,« siger Else Marie Kofod.

En af de nye traditioner, som ikke helt har slået i gennem, men som alligevel har fået flere gastronomiske magasiner op på dupperne og fået indført pumpkin pie og kalkun på diverse restauranter, er Thanksgiving den fjerde torsdag i november.

»Thanksgiving er lidt speciel. Den knytter sig ikke til noget særlig dansk. Det er en meget amerikansk tradition, og umiddelbart er det svært at se, hvad den skal være ramme omkring herhjemme. Traditioner er jo rammer omkring fællesskaber,« siger Else Marie Kofod.

En tilsyneladende amerikansk tradition, der havde en svær start, men nu er blevet en del af den danske kalender, er Halloween.

»Den falder på et tidspunkt af året, hvor der ikke er andet. Sankthans er langt tilbage, og der er længe til jul. Halloween rammer især børnefamilier og skaber nogle rammer om fællesskaber, hvor folk mødes om at snitte græskar, klæde sig ud og lave arrangementer om uhyggen. Det kan få en tradition til at overleve – at den får en større betydning for mange mennesker. Og de børn, som vokser op med Halloween, vil jo synes, at den altid har været der,« siger Else Marie Kofod.

»Desuden er det en irsk tradition, der kom til Amerika, da irerne udvandrede på grund af hungersnød. Så det er egentlig en europæisk tradition i nye klæder.«Men ikke alle traditioner bliver accepteret og overlever. Nogle går i glemmebogen. Det kan være, fordi rammerne er blevet uaktuelle.

»Kyndelmisse, den 2. februar, spillede en stor rolle i det gamle landbrugssamfund, når der skulle tages bestik af fodersituationen til vinteren. Det var en stor mærkedag, da man var afhængig af naturen. Det er man ikke på samme måde mere. De store gildefester som høstfesten er heller ikke aktuelle på samme måde længere. Så forsvinder de. De har mistet deres betydning,« siger Else Marie Kofod. Men det kan give en form for kontinuitet, siger hun, når man kommer et nyt indhold i nogle gamle rammer.

»For eksempel mange af vores bryllupsritualer og andre overgangsritualer. Traditioner fortæller noget om, hvad der betyder noget i hverdagen. Hvem man har tætte relationer til, hvad der giver status, hvad man spiser og hvilket tøj man skal have på. Kort sagt, hvilke værdier, man har,« siger hun.

Traditioner samler familie og venner
Hjemme hos Pernille Rahbek, tv-vært og direktør for PR-bureauet Magnet, fejrer de da også de samme traditioner hvert år. Jul og påske husker hun som de helt store begivenheder tilbage fra barndommen. Dem, og så nytår og fødselsdage. I dag har hun selv børn, og traditionerne i kalenderne er også blevet flere.

»Jeg er på alle måder fan af traditioner. Særligt mine egne. Jeg elsker at skabe særlige stunder for mine to piger. Noget, de forhåbentlig ser frem til og aldrig glemmer. Jeg er vild med det,« siger hun.

Men det er nu ikke det hele, der vækker lige stor begejstring.

»Nødtvunget har jeg måttet overgive mig til Halloween. Egentlig synes jeg ikke, at fastelavn fejler noget, og jeg var lidt skinger sidste år. Pludselig var det helt gearet op også på mine døtres skole. Det kræver meget tid, og jeg stod mellem mine egne værdier og mine børn, der ikke kunne få udklædning og gratis sukker nok,« siger hun.

På samme måde er hun ambivalent over for kærlighedens dag, 14. februar: Valentine’s Day – eller valentinsdag, som den hedder på dansk.

»Hvis jeg har en kæreste til Valentin, så elsker jeg hele den der frygtelige, amerikanske ballade. Alt det, man kan købe, finder jeg vulgært, men jeg synes, det er fint, at man spiser på en god restaurant og fniser lidt over den her international prom date-dag,« siger hun.

For Pernille Rahbek handler traditionerne nemlig ikke om at bruge en masse penge.

»Jeg tordner over for mine børn, hver gang de nævner gavedelen af for eksempel julen, at det eneste, det liv her handler om, er at bruge tid med de mennesker, der betyder noget for en. Og det er typisk i højtider, der falder ro over os til at have tid til den slags,« siger hun.

Til jul bager hun for eksempel æbleskiver fra bunden, laver hvid gløgg og hører de samme julesange. Og til Sankthans tager hun pigerne med på Svinkløv Badehotel hvert år til sang og musik. Det har de gjort de sidste ti år.

»Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at skabe en magisk barndom for mine børn. Jeg vil gerne sylte dem ind i kærlighed og troen på, at påskeharen hopper rundt i Kongens Have med lækker chokolade svøbt i knitrende sølvpapir,« fortæller hun.

»Min mor var på væsentlige områder god til at samle familien til for eksempel påske. Men på nogle mere private områder, blev jeg i en tidlig alder voksen, og alting blev meget alvorligt. Så jeg er meget bevidst om, hvad det er, jeg vil give mine børn i den henseende.«

Traditioner er en slags intuitiv kalender
Mange bruger netop traditionerne til at forankre nye værdier i fortiden. Specielt nu hvor tiderne synes at skifte hurtigere, siger Inger Sjørslev, lektor på Institut for Antropologi på Københavns Universitet. På den måde kan gamle traditioner få nyt indhold.

»Traditioner skaber sammenhæng og en tilknytning til vores forfædre. Traditioner, som går langt tilbage i tiden, hjælper os med at holde orden på tid og rum,« siger hun.

»Det interessante ved traditioner er, at nogle tidsmarkeringer har en religiøs baggrund, som er smeltet sammen med oplevelsen af årscyklussen og lysets kommen og gåen.«

De traditioner, der har været en fast del af kalenderen længe, har flere elementer i sig. Julen har overlevet som populær tradition, fordi den er blevet en fest for fællesskab og lysets snarlige tilbagevenden, fortæller Inger Sjørslev. Vi fejrer ikke kun jul på grund af Jesu fødsel, og man behøver ikke være specielt religiøs for at fejre jul. Grunden til, at vi bliver ved med at holde fast i traditionerne, er ifølge Inger Sjørslev, fordi vi har fundet et rationale i dem, som passer til samtiden.

»Det er en blanding af gentagelse og fornyelse. Der er noget tryghed i gentagelsen, og i mange kulturers ritualer er dét det bærende element. Derfor kan folk også blive oprevet, hvis man laver en tradition helt om, eller der kommer en ny tradition til. Det skal jo helst være, som det plejer,« siger hun.