Vi får flere professionelle kvindenetværk

Danmark er et netværksland. Facebook, Twitter og VL-grupper skaber en skjult økonomi, som det ifølge professor Klaus Kjøller er vigtigt at være en del af. Det har kvinder ikke altid været gode til, men de seneste år er kvindenetværk boomet. Og nu er kvinderne klar til at tage skridtet væk fra de rene kvindenetværk og fokusere på karrierenetværk.

Tine Arentsen Willumsen stiftede Above & Beyond Society - en gentlemens club kun for kvinder. Her er hun til inspirationsaften i Trash Couture i Indre København, et af netværkets 30 årlige arrangementer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Betina Garcia
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Blandt eksklusive kjoler, sexet undertøj og glas med rigeligt vin bliver der grinet, fortalt anekdoter og udvekslet komplimenter og visitkort. På høje hæle mingler en gruppe velklædte kvinder i den lille butik Trash Couture i Bredgade. I vinduet sidder en smuk cellist. Tonerne fra hendes instrument fylder det hvidkalkede rum. Det er kvindenetværket Above & Beyond Society, der holder et af deres 30 årlige arrangementer. I aften primært for de modeinteresserede kvinder. Andre aftener er for kvinder med benzin i blodet eller hang til lækkerhed gennem wellness og god mad. Og i næste uge er der en fundraising event.

»Vi forsøger at fange alle kvindens facetter. Lige fra luksus og stiletter til biler, gourmet og karriere. Vi er et netværk, men vi kalder det ikke et netværk, det er mere en slags kvindelig gentlemens club,« fortæller Tine Arentsen Willumsen, stifter af Above & Beyond Society.

Kvinder er klar til at netværke professionelt
Og netop kvindenetværk er der mange af i Danmark. Officielle og uofficielle sammenslutninger af kvinder med forskellige erfaringer og fag. Men kun få favner så bredt som Above & Beyond Society. Som Tine Arentsen Willumsen siger, så har kvinderne travlt. Derfor har flere og flere netværk tegnet en skarp profil, og tendensen går ifølge trendrådgiver og sociolog Emilia van Hauen mod at kvindenetværk vil omfatte begge køn, have færre medlemmer og specifikke profiler.

»Det kan sagtens stadig være en gruppe kvinder, men kvindenetværk version 2.0 handler meget mindre om, at det er et kvindenetværk og meget mere om, at der er en særlig ting, man vil opnå – noget erfaring, viden, projekt eller forretningsforbindelser. Noget konkret,« siger hun.

»Jeg oplever, at flere og flere taler om, de ikke længere gider VL-grupper og de store, upersonlige netværk. De vil hellere have de mindre, mere specifikke netværk, hvor man udveksler på et mere personligt plan, samtidig med at det også er meget professionelt, og det stiller andre krav til den personlige udvælgelse end tidligere.«

Emilia van Hauen var selv medlem af en VL-gruppe, men fandt det netop for ufokuseret i forhold til de behov, som hun med en strammere og strammere kalender fik. Derfor stiftede hun selv to netværk. Begge køn er velkommen, men formålene er meget specifikke. Det ene er for foredragsholdere, det andet er et businessnetværk, en slags uformel bestyrelse på kun 11 mand. Og kvinder.

»De er rettet præcis mod, hvad jeg har brug for. Både på det personlige og det faglige plan. Hyggen er blot et behageligt biprodukt, der hellere end gerne må optræde, men altså på ingen måde er formålet. Folk har jo ikke så meget overskudstid i dag, så når man går ind i noget og bruger sin tid, skal den tid være godt givet ud,« siger hun.

Derfor er det også vigtigt at finde det rigtige netværk. Det handler ifølge Emilia van Hauen om, at være bevidst om, hvad man selv har brug for.

»Det er jo noget, man gør frivilligt. Og det betyder, man selv skal bidrage. Er man ikke indstillet på det, så skal man glemme at melde sig ind. Ellers ender man med at blive en dødvægt for netværket.«

Udover de to eksklusive netværk har hun også været med til at stifte netværket Kabinettet. Et netværk for kvinder, der er særligt dygtige inden for hver deres felt, og som tør være åbne omkring det, de ikke er så dygtige til.

»Vi ville skabe en fortrolig stemning, og det lykkedes over al forventning. Mange kan nemlig genkende ting hos hinanden, og det skaber en anden fortrolighed. Det giver en særlig stemning kun at være kvinder, som det giver en særlig stemning at være begge køn,« siger hun.

Der er forskel på mænd og kvinder
De ting, kvinderne kan genkende hos hinanden, er ofte brikker i puslespillet at få karriere til at hænge sammen med familie og børn. Det hører Christel Skousen Thrane, journalist og direktør for erhvervsnetværket Protocol ofte, når hun taler med kvinder, der melder sig ind i netværket.

»Der er nogle problemstillinger, for eksempel børn, og det snakker mænd bare ikke så meget om. Men når det så er sagt, så er kvinderne trætte af den feministiske lyd, kvindenetværk har over sig. De har ikke lyst til den kvindevinkel, men de kan godt lide at være sammen med kvinder,« siger hun.

Hun oprettede selv netværket Protocol, som kun er for kvinder, men som bevidst ikke skilter med det.

»Vi får lyserøde knopper over det hele, hvis vi hører noget, der hedder »Vinder-kvinder« eller »Kvinder Vil Frem«. Det er slet ikke vores fokus. Vi vil finde nogle talenter, som har brug for værktøjer, og vi ved, at kvinder har brug for et fagligt netværk. Et karrierenetværk. Det er ikke, fordi vi synes, kvinder er bedre end mænd,« siger hun.

Protocol lavede i 2008 en undersøgelse i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet blandt 2.000 kvinder. Det viste sig, at kvinderne faktisk var dårligere til at netværke end mændene – når det kom til karriere.

»Det stiller dem i en dårligere situation end deres mandlige kolleger,« siger Christel Skousen Thrane.

I Protocol mener de, at der er forskel på, hvordan kvinder og mænd tænker om deres karriere. Derfor findes der endnu mange kønsspecifikke netværk. Men i Protocol får hvert medlem en mandlig mentor.

»Vores mentorer siger, det er interessant at tale med kvinderne, fordi de tager fat i emner, som for mændene er helt banale – at ville være partner i et firma, men ikke kender nogen, der befinder sig over dem, men derimod kender mange af dem, der arbejder under dem,« siger Christel Skousen Thrane.

»Mænd er bedre til at se, at netværk arbejder for dem. Kvinder i Danmark har ikke forstået, at de vinder tid ved at netværke. De er managere i stedet for ledere. Deres to-do-lister er så fyldt, at de ikke når at tage stilling til deres karriere. Men de mennesker, de lærer at kende, kan hjælpe dem på alle mulige planer. De tror bare ikke, de har tid til at netværke, fordi den tid kunne bruges på deres liste.«

Et netværksfolkefærd
Generelt er danskerne dog et netværksfolkefærd, mener professor Klaus Kjøller, lektor på Københavns Universitet og forfatter til bogen »Netværk på godt og ondt«.

»Danmark er et af de lande, der bruger Facebook mest, og på Twitter og andre sociale medier er vi også ved at være godt med. Selv om det er meget offentlige netværk, er det et symptom på, at vi er meget netværksmindede og ved, netværk har stor betydning,« siger han.

»Og de små lukkede netværk udspringer typisk af de store, åbne netværk.«

Men Klaus Kjøller mener, at selv om kvinder længe har været bevidst om både netværk og magtens regler, har mændene alligevel generelt været bedre til at bruge netværket. Forsømmer man netværkets betydning, kan det gå ud over karrieren, da alt det uformelle omkring stillingsbesættelser og støtte i høj grad foregår via netværk, siger han.

»Der er så meget halleluja omkring netværk, men når det kommer til fordeling af ressourcer og magtmæssige overvejelser, så bevæger det sig i de mindre cirkler. Er man ikke med i et netværk, så står man ret svagt,« siger Klaus Kjøller.

Derfor har netværk også en mørk side, mener han – den ene tjeneste er den anden værd.

»Man får en skjult sort økonomi. Hvem der får stillinger, og hvem der skylder hinanden noget,« siger han.

»Det er det, der gør netværk interessant. Det skjulte og det forbudte. Det rager ikke folk uden for netværket, hvad netværket har gang i. Derfor er der også ofte en vis grad af eksklusivitet.«

Og specielt de eksklusive netværk, hvor man skal ansøge om at blive medlem, koster det at være med. Fra få hundrede kroner til mange tusind årligt. Men de penge er godt givet ud, mener Klaus Kjøller.

»Det er særdeles velanset at være med i for eksempel VL-grupper og store netværk som Netværk Danmark. Det er godt at skrive på CVet.«

Netværk er også dine venner og din nabo
En kvinde, som har CVet fuldt af netværk, er foredragsholder og iværksætter Michelle Hviid. Hun har 8.000 følgere på Facebook, 20.000 følgere på hendes private blog, 15.000 solgte bøger og 600.000 seere på programmet »Læsø kalder« samt over én million lyttere, da hun var Kærlighedsminister på P4. Derudover kommer alle de netværk, der består af familie, venner, naboer, VL-gruppen, og de mennesker der kommer til hendes foredrag. Netværk kan altså være et langt bredere begreb end en officielt oprettet gruppe af forretningskvinder. Netværket har hun helt naturligt bygget op om sig, siger hun. Men et kvindenetværk er hun ikke medlem af.

»Jeg er faktisk modstander af netværk kun for kvinder. Jeg synes, det er vigtigt, at kvinder netværker med kvinder, men det er også vigtigt, at de netværker med mænd. Dengang netværk blev italesat, var jeg medlem af kvindenetværket Albright-gruppen. Men jeg meldte mig faktisk ud på grund af pigefnidder,« siger hun.

»Nu er jeg i stedet med i en skabergruppe, der hedder Kvinder for indflydelse, hvor vi har en erklæret målsætning om at gøre en forskel, mere end at være et kvindenetværk.«

Og netop at gøre noget for andre, er for Michelle Hviid dét netværk handler om.

»Netværk handler om at hjælpe alle de mennesker, jeg kan, alle de steder jeg kan. Den evige hindring er, at mange tror, at de skal gå ind i et netværk, fordi de vil have noget. Fidusen er, at er man en dygtig netværker, deler man ud af alle de ressourcer man kan, på alle de platforme man kan,« siger hun.

»Hver dag og i alt hvad jeg gør, prøver jeg at være inkluderende over for de mennesker, jeg kan, og jeg beder om hjælp hos de mennesker, jeg mener, der kan lette min hverdag. Det er dét, netværk handler om.«