Vi er sammen om troen

Danmark er et kristent land – men om lidt fejrer vi hedensk jul med nisser, og side om side med de kristne er der forskellige religiøse mindretal. En muslim og en jøde fortæller her om at leve i et land med en majoritetsreligion

Danmark er et kristent land. Det har det været i omtrent 1.000 år, siden Harald Blåtand i år 965 lod mejsle ind i Jellingestenen, at han kristnede danerne, og i dag står det både i regeringsgrundlaget og i den ny Danmarkskanon.

Men hvad mener minoritetsgrupper som jøderne og muslimerne om det?

I Krystalgade i det indre København holder en politibil i nærheden af den tyrkiske restaurant »Ankara«. Udenfor står en gruppe unge drenge og piger. Pigerne med tørklæde på muslimsk vis. Ved siden af restauranten, politibilen og den unge flok ligger indgangen til Københavns Synagoge med mindepladen for Dan Uzan, der blev dræbt under terrorangrebet i februar sidste år.

»Her sker sjældent noget,« siger en civilklædt politimand, der med øresnegl holder vagt foran synagogen.

Og det er sådan, det skal være, mener Jonathan Fischer: At der ikke sker noget.

Han er næstformand for Det Jødiske Samfund. Tror, men ikke på en langhåret mand i himlen. Følger traditionerne, men er ikke ortodoks. Er født i Danmark med skolegang på den jødiske privatskole Carolineskolen.

Næstformand i Det Jødiske Samfund Jonathan Fischer fotograferet i synagogen i Krystalgade. til serie om Danmark som kristent land. Fold sammen
Læs mere

Og han ved det.

»Selvfølgelig er Danmark et kristent land. Det er fuldstændig naturligt. Danmark har altid været et kristent land, og hvis du havde spurgt mig, inden det kom med i regeringsgrundlaget, så havde jeg også sagt, at Danmark er et kristent land,« siger han.

Jonathan Fischer er 31 år. Han har overtaget sin fars faste plads i synagogen, selv om faderen ikke er død, men fordi sådan en plads går i arv efter besindighed. Og det, at Danmark er kristent, og det, at Danmark har mere eller mindre kristne traditioner, kommer til udtryk i hans egen familie, når den holder »fugl« den 24. december. For Jesus er ikke i jødernes øjne Guds søn, men at spise and den aften er dansk.

Fischer mener, at forskelligheder er noget, vi kan fokusere på, eller også kan vi vælge at fokusere på fællesskab, og det er dér, han vil hen – selv om det er lettere sagt end gjort, som han siger. Det er en kamp, der skal tages. Selv når der begås terror i religioners navn.

Men der er alligevel en ting, der kan skabe bekymring. For nu står der altså »Danmark er et kristent land« i regeringsgrundlaget, og lige nu kører en debat om, hvorvidt det er okay at lade sine drengebørn omskære, som folk med jødisk tro gør.

Ifølge Google Maps er der 1,2 km mellem Københavns Synagoge i Krystalgade og Dansk Islamisk Center i Baggesensgade på Nørrebro. Til tider har der været lysår religionerne imellem, især når krig har smadret forholdet mellem dem. Israel og Palæstina. Eller når terrorister ødelægger det hele på en enkelt nat.

Imam Waseem Hussain fotograferet i Dansk Islamisk Center i Baggesensgade på Nørrebro i København. Fold sammen
Læs mere

Alt det ved den 33-årige imam Waseem Hussain, der er uddannet i islamisk teologi i Jordan, godt. Det der med islams dårlige ry. Det fortæller han, da han står på tredje sal i moskéen i Dansk Islamisk center, der mere ligner et forsamlingshus med store tæpper og bøger på fremmede sprog.

»Jeg forstår ikke de imamer eller muslimer, der kritiserer alt ved Danmark. Danmark er kristent. Hvis de er så meget imod landet, så forstår jeg ikke, hvorfor de er her,« siger han.

Han er opvokset i Helsingør. I et ganske almindeligt villakvarter, hvor menneskene bag ligusterhækkene var hvide. Det samme var klassekammeraterne og alle andre, han omgav sig med. Han husker én anden muslim end sig selv i sin folkeskoleklasse. Alligevel kunne der serveres fisk, når der var fællesspisning, så Waseem Hussain kunne spise med uden at bryde Allahs regler. Helt uden #frikadellegate og politiske tiltag.

»Jeg husker et Danmark, hvor folk hjalp hinanden. Hvis du spørger min far, så kan han fortælle historier om dengang, de (gæste- arbejderne, red.) kom, hvor de, hvis de spurgte om vej, blev fulgt hele vejen. Og de kunne ikke engang sproget. Det er danskhed. Det er hjælpsomhed, og det er også kristendom. Men jeg tror – og det bekymrer mig – at vi ikke taler med hinanden, og at vi misforstår hinanden. På den måde skaber vi verdensbilleder om hinanden, som ikke passer,« siger han.

Han nævner mange gange hjælpsomhed og næstekærlighed som et bærende element i kristendommen – og i Danmark.

»Hvor mange lande debatterer om, at vi skal give mere til u-lande? At det er for dårligt, vi skærer ned på det? Det er Danmark, og det skal vi bevare,« fastslår han.

Men siger Waseem Hussain det, fordi det lyder godt i medierne?

»Det er jo det spørgsmål, vi tit bliver stillet, når billedet om os krakelerer. Når vi ikke er kritiske over for Danmark. Men jeg siger ikke det her for at få god omtale. Jeg ved godt, der er andre, der mener anderledes og siger, at jeg lyver, men jeg mener det.«

Ifølge Brian Arly Jacobsen, der siden 2008 har været med til at lave »Yearbook of muslims in Europe«, hvor han blandt andet prøver at estimere, hvor mange muslimer, der bor i Danmark, lander tallet i på omkring 280.000.

Han har set på de befolkningsgrupper, der kommer til landet, har lavet surveys og set på, hvilke religioner de folk, der er kommet, som regel har i deres hjemland. Tallet er væsentligt sværere at opdrive, når man forsøger at finde ud af, hvor mange jøder der bor i Danmark.

Jonathan Fischer siger, at der i den jødiske menighed – de, der kommer i Københavns Synagoge – er omtrent 2.000 medlemmer. Derudover opererer man med et tal, der i alt hedder 7.000 jøder i Danmark.

»Helt generelt er det svært at optælle mennesker i religionsgrupper. Blandt andet fordi der i Danmark ikke findes anden kvalitativ religionsstatistik end folkekirkens. Så det handler meget om, at foreningerne tæller sig selv. Det har jøderne en god tradition for, men man sagde også, at der var 7.000 jøder i 1970erne, så om tallet er korrekt, er svært at sige,« siger han.

Selv om både jøder og muslimer er i undertal i forhold til kristne i Danmark, er Jonathan Fischer ikke synderligt bekymret for, om det nye regeringsgrundlag kommer til at ekskludere andre religioner.

Imam Waseem Hussain fotograferet i Dansk Islamisk Center i Baggesensgade på Nørrebro i København. Foto: Emil Hougaard Fold sammen
Læs mere

Og i samme slipstrøm hænger Waseem Hussain. Det ville være meget udansk og ukristent, hvis regeringen begyndte at lovgive mod andre religioner, mener han. Men han ser heller ikke nogen faresignaler i den retning.

»Det her burde betyde, at hvis man står ved kristendommen, så behandler man folk ens. Det er kristent. Jeg tror ikke på, at den frygt, der er i samfundet, er religionsbaseret. Religionen bliver bare symbolet, og så er der et narrativ om muslimer, der ikke vil Danmark, som jeg ikke tror er repræsentativt,« siger han og tilføjer:

»Hvis det er tilfældet, at det er skrevet ind i regeringsgrundlaget som anledning til at diskriminere eller gøre muslimer til andenrangsborgere, så er det skrevet ind på et grundlag af uhæderlighed og løgne. Hvis det er sandt, så har vi et meget større problem. Jeg tror ikke, det forholder sig sådan, men hvis det gør, så er det problemet.«

Religionsforsker Brian Arly Jacobsen er ikke overrasket over, at repræsentanterne fra både det jødiske og muslimske miljø bakker op om kristendommen i Danmark.

»Det er fuldstændigt logisk. De synes jo, det er godt, at Danmark understreger nogle religiøse værdier, og langt hen ad vejen er de enige i mange af de værdier, som er kristne. Det overrasker mig ikke, at de overvejende vil synes, det er en positiv ting.«