Vi er et åndeligt fattigt samfund, hvis børn i børnehaven ikke engang kan få læst højt af en bog

En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at næsten halvdelen af de danske børnehaver (48 procent) hverken højtlæser for børnene eller inddrager bøger i aktiviteter med børnene. Det er en bizar form for åndelig fattigdom, skriver Berlingskes klummeskribent Nathalie Ostrynski.

Nathalie Ostrynski, souschef på Berlingskes kultur - og livsstilsredaktion AOK Fold sammen
Læs mere
Foto: GAB photography

Det er et af de mest velgørende syn, man kan møde, når man halser ind ad døren til børnehaven for at hente sit barn efter en højt belagt arbejdsdag. En hel børneflok fra stuen, der sidder hyggeligt sammen i sofaen med en voksen og får læst højt af en bog.
Gevinsten er stensikker hver gang. Ro, nysgerrige spørgsmål og fornøjelsen af at gå hjem sammen med et smilende barnehoved fuld af fantasi.

Hvem vil ikke det?

Den slags oldschool-aktiviteter er der tilsyneladende ikke længere tid til i en hektisk velfærdsstat, hvor man har mere travlt med at fodre ligegyldige konsulenter med arbejdsopgaver end at værne om de vigtige, simple hjørner af dannelsen.

En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at næsten halvdelen af de danske børnehaver (48 procent) hverken højtlæser for børnene eller inddrager bøger i aktiviteter med børnene. Hvilket betyder, at et barn, der ikke har læselystne forældre, reelt kan risikere, at det først møder en bog, når det kommer i skolealderen. Gisp!

Vi taler altså om et ellers ok kørende Danmark i 2020, hvor børnehavebørn ikke kan få læst historier om Cirkeline, Mimbo Jimbo og den grimme ælling højt, fordi pædagogerne enten ikke har tiden til det, eller fordi de voksne er blevet totalt iPad-forblændede og har glemt, at fantasien ofte kommer i bogform. Det er en bizar form for åndelig fattigdom, der har sneget sig ind i børnehøjde.

Den bekymrende nyhed står at læse hos Fagbladet FOA, der også har interviewet professor Charlotte Ringsmose fra Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet. Hun slår alarm og siger meget rigtigt, at bøger styrker børnenes udvikling »i bred forstand, mens for eksempel gadgets og digitale medier kun udvikler børnene mere snævert.«

Børn står simpelthen bedre ved skolestart, når de har bladret i en bog og har mødt bogstaverne på siderne, lyder det.

Forældre, der let parkerer deres børn foran en iPad ved enhver given lejlighed, trækker sikkert på skuldrene over det: Hvorfor bekymre sig over noget så håbløst gammeldags som højtlæsning af en bog?

Jeg vil dog til enhver tid mene, at højtlæsning af bøger er en meget bevaringsværdig disciplin. Vi skal kæmpe indædt for, at den ellers meget simple øvelse (ja, det kræver bare en bog og en voksenstemme) ikke bliver sat på museum, bare fordi det danske samfund har glemt, hvordan man staver til dannelse. I højtlæsningen møder barnet historien, kreativiteten og et åbent, fantasifuldt rum. Alt sammen noget, det kan være svært at finde plads til i en tæt, hverdagspakket kalender.

Glem dog undskyldningerne, hiv bogen ud af reolen og læs højt for dit eget barn! Særligt nu, hvor børnehaven ikke gør det.