Var vikingerne på bulmeurt, når de gik bersærk?

Udtrykket gå bersærk betyder i dag at blive grebet af ustyrligt raseri. Vikingerne gik også bersærk, når de gik i kamp. Var de i rigtigt krigshumør, eller havde de spist bulmeurt?

Nutidsfotografi fra vikingemarkedet på Trelleborg, hvor en flok feststemte vikinger var forsamlet til den traditionsrige årlige baconfest, og hvor luften var tyk af røg, sved og svineflæsk. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere

Vi kender udtrykket at gå »bersærk« fra tidlig nordisk litteratur om bl.a. vikingetiden.

I netmagasinet Videnskab.dk fortæller forskere, hvordan denne gåen bersærk muligvis var forårsaget af planten bulmeurt. I de islandske sagaer blev krigerne blev beskrevet som »gale hunde« og »lige så stærke som en bjørn eller en okse«. De bed i skjolde, spiste gløder og gik gennem ild. Forskere har tidligere ment, at krigerne var høje af fluesvamp, men ifølge Videnskab.dk mener forskeren Karsten Fatur, at det var bulmeurt, de havde spist. Bulmeurt (Hyoscyamus niger) er en 25-80 cm høj urt og hele planten, men især frøene, er stærkt giftig.

Ph.d. Karsten Fatur arbejder ved University of Ljubljana i Slovenien, hvor han som etnobotaniker studerer forholdet mellem planter og mennesker. Han skriver, at de symptomer, som beskrives i litteraturen er typisk for bulmeurtspisere. Man kan observere kulderystelser og skælven og derefter hævelser i ansigtet, der får en rødlig kulør. Derefter kommer en tilstand af ophidselse og raseri. I takt med at effekten aftog, blev krigeren syg, udmattet og følelsesmæssig lammet, skriver Karsten Fatur. Fordi krigerne havde hovedpine i de efterfølgende dage, mener forskeren, at det viser, at de havde indtaget bulmeurt og ikke rød fluesvamp, som kun sjældent giver efterfølgende bivirkninger.

Videnskab.dk refererer også til forskeren Anneleen Kool, der arbejder ved Naturhistorisk Museum i Oslo: »Bulmeurt dukker ofte op i vikingegrave, og den er fundet flere steder i Danmark, York, Dublin og Staraja Ladoga i Rusland.« Arkæologerne har blandt andet fundet spor efter planten i en grav tilhørende en spåkvinde i Danmark, fortæller hun.

Anneleen Kool udtrykker tvivl om, hvorvidt teorien om bulmeurt er rigtig: »Det ville have været svært at have så stor militær succes som vikingerne, hvis de var under indflydelse af narkotika,« siger Anneleen Kool.

Et problem er, at man ikke ved, hvad begrebet »bersærk« betyder. Det norrøne ord »berserk« eller »bjørneserk« (en serk er en kjortel) refererer formentlig til den udrustning, som nogle af krigerne brugte til at beskytte sig med under kamp, fortæller Karoline Kjesrud, forsker ved Kulturhistorisk Museum i Oslo: »Ordet bliver ofte brugt om bestemte krigere eller mennesker med krigerkvaliteter og relaterer sig ofte til størrelse og egenskaber. En bersærk er ofte synonym med en kæmpe, som gerne bliver beskrevet som stærk,« siger hun.

Ifølge Karoline Kjesrud er der ingen beskrivelser af, at bersærkerne indtog noget, før de skulle i kamp:
»Hvis planten var et almindeligt rusmiddel i forbindelse med krig og kamp, ville vi muligvis se flere spor af det i middelalderkilderne,« siger Karoline Kjesrud.