I februar kom den socialdemokratiske regering med sit medieudspil, som skal danne grundlag for forhandlingerne om det længe ventede medieforlig, hvis forhandlinger netop nu er i en afgørende fase.
Nu er Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti kommet med deres udspil i en kronik i Berlingske tilsyneladende i håb om at blive inviteret til forhandlingsbordet. Bag kronikken står medieordførerne Birgitte Bergman (K), Jan E. Jørgensen (V) og Dennis Flydtkjær (DF).
Birgitte Bergman siger til Berlingske, at kronikken dels er et resultat af den meget lange ventetid på medieforliget, dels at kulturminister Ane Halsboe Jørgensen (S) endnu ikke har rakt ud til partierne.
»Der skal ikke være tvivl om, at K gerne vil være med til en aftale og det brede forlig, som ministeren siger, hun ønsker. Men hun er ikke kommet med noget endnu, og derfor har vi sendt en liste med krav for at få Ane Halsboe-Jørgensen på banen,« siger Birgitte Bergman.
Medieforliget blev allerede varslet i 2019, men covid-19 og andre faktorer har udsat det indtil nu. Altinget beskrev forliget som »kulturministerens svendeprøve« inden det folketingsvalg, der skal afholdes inden for et års tid.
Privatiser P3 og send penge til Lorry
Kronikken indeholder flere forslag, blandt andet at den ekstra støtte til DR skal skrottes. Berlingske er i besiddelse af et notat fra 10. februar, som viser, at regeringen ønsker at støtte Danmarks Radio med yderligere 264 millioner kroner i 2022.
I notatet lagde regeringen op til, at Danmarks Radios budget hæves, så mediehuset modtager knap 3,5 milliarder kroner om året, hvilket formanden for Danske Medier, Mads Brandstrup, mente, var en forkert vej at gå.
Ifølge Jan E. Jørgensen ønsker de borgerlige partier i stedet at kanalisere pengene til de regionale TV 2-stationer. Pengene er ifølge Jan E. Jørgensen nemlig gamle licensmidler, som kun kan bruges på enten DR eller de regionale TV 2-stationer, forklarer han til Berlingske.
De borgerlige kronikører foreslår også at privatisere radiokanalen P3.
V, K og DF kritiserer derudover, at de private taleradioer, Radio4 og 24syv, ikke er nævnt i regeringens udspil.
»Konservative ønsker et langt stærkere medielandskab i Danmark. Det skal ske ved dels at styrke lokale og regionale medier, dels ved at sørge for at der er balance mellem DR og de private medier. Det er ikke kun DR, der kan levere god public service,« siger Birgitte Bergman.
Heller ikke regeringens forslag om et såkaldt kulturbidrag, mener Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti er en god idé.
Kulturbidraget ville betyde, at tjenester som eksempelvis Netflix og HBO skulle betale fem procent af deres omsætning i Danmark til en pulje, der skal sikre »dansk kvalitetsindhold«.
Kulturbidragets gordiske knude
Der er bred opbakning til kulturbidraget fra regeringens støttepartier, skriver Politiken, som citerer Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, for at sige, at en skat på streamingtjenesterne, der siden kan bruges på danske film- og tv-serier, er »fuldstændig afgørende« for Enhedslisten.
Men ifølge kronikørerne vil regningen for en sådan skat blot blive videresendt fra streamingtjenesterne til kunderne. Og det, mener de, ikke er passende lige nu, i en tid hvor priserne stiger. Jan E. Jørgensen (V) siger, at han for så vidt er enig i regeringens mål om, at streamingtjenesterne bidrager til produktionen af dansk film og tv.
»Men udover de prisstigninger for danskerne, der ville følge med, mener vi også, det ville være urimeligt, at streamingtjenesterne ville skulle sende penge direkte videre til sine konkurrenter,« siger Jan E. Jørgensen til Berlingske.
I stedet foreslår Venstre, De Konservative og DF en såkaldt investeringsforpligtigelse, så streamingtjenesterne forpligter sig til at producere dansk indhold, men selv kan vælge hvordan de gør det.
Jan E. Jørgensen, er det et ultimativt krav, at I ikke vil være med i et medieforlig, hvor et kulturbidrag indgår?
»Jeg har i hvert fald meget svært ved at se det for mig. I så fald skulle der være tale om modgående ting, som jeg ikke har fantasi til at forestille mig, at regeringen hverken vil eller kan. Så den er svær.«
Dermed ser det ud til, at hvis kulturbidraget skal være en del af medieforliget, så får regeringen svært ved både at have sine støttepartier og de blå partier med.
Men De Radikales kulturordfører, Zenia Stampe, åbner dog for i Politiken, at kulturbidraget muligvis kan pilles ud af medieforliget og blive vedtaget separat, så de blå partier alligevel kan være med i aftalen.
Handler det her lige så meget om at vise, at V, K og DF står sammen, som det handler om at komme med et udspil, Birgitte Bergman?
»Det handler om at sende et stærkt signal om, at ministeren skal lytte til os. Hvis hun vil have et bredt medieforlig, skal hun vise, at hun mener det.«
Berlingske arbejder på at få en kommentar fra regeringen.
