Uropatruljen i kamp med rockere, slumstormere, narkohandlere, provoer, bz'ere og de autonome

Boganmeldelse: Uropatruljens politifolk havde det utaknemmelige arbejde at møde rockere, bz'ere og de autonome i åben kamp og samtidig være udsat for pressens beskyldninger om, at de var voldelige. Ny bog giver ordet til politifolkene.

Under EF-topmødet i 1987 kom det til flere sammenstød mellem demonstrerende bz'ere og ordensmagten. Her er flere urobetjente trængt og må have pistolen frem. Fotografierne af politi med våben vakte opsigt. Ofte var uropatruljen udsat for skarp kritik i pressen, og dette foto hjalp ikke på patruljens omdømme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I kølvandet på 1960er-generationens oprør måtte politifolkene i uropatruljen tage sig af samfundets mest utaknemmelige opgaver. Det var dem, der mødte gadens narkoproblemer, som det øvrige samfund havde svært ved at håndtere.

De var tvunget til at troppe op, når der var politisk uro foran ambassader eller gadeuro. Det var disse politifolk, der måtte møde rockerne i hårde konfrontationer. De blev sat til at smide slumstormerne og senere bz'erne ud af bygninger, hvor de blev mødt med kasteskyts, der bragte dem i livsfare. De blev sendt ud på Christiania, og de påtog sig alle mulige andre ubehagelige opgaver.

Ofte blev de mødt med beskyldninger og anklager fra medier og politikere. På venstrefløjen beskyldte man dem for at fare alt for hårdt frem, støtten fra borgerlige politikere var begrænset, og journalisterne blæste en hvilken som helst sag op, selv om kildegrundlaget var tyndt, som det skete i en sag, hvor to journalister beskyldte en af betjentene for at have begået 30 tilfælde af voldtægt mod en af gadens prostituerede. Sagen var fuldkommen ubegrundet, men viste, at uropatruljens folk levede et farligt liv, hvor de både måtte klare opgaver i gaden, bz'ernes og de autonomes angreb og bagefter også måtte finde sig i journalistisk bagholdsangreb.

Lederen af Politimuseet, Frederik Strand, har givet disse politifolk ordet i bogen »Uropatruljen. Politiets hårde halse«. Den omfattende bog bygger hovedsageligt på interview med politifolk og politiarkivalier. Der er ingen tvivl om, at bogens sympati ligger hos politifolkene, der her fortæller deres side af historien. Men der er også udsagn fra blandt andre narkoprostituerede, hvoraf flere havde et meget negativt indtryk af politifolkene, og en tidligere bz'er – nemlig historikeren René Karpantschof.

Frederik Strand fortæller om patruljen i 1969, hvor unge politifolk fik lov til at klare ærterne i gaderne med en direkte facon. Bogen lægger ikke skjul på, at der også var hårde halse mellem folkene, men alt i alt gives der et sympatisk billede af mennesker, der forsøgte at klare udfordringerne på bedste måde og også havde et blødt punkt for gadens svage sjæle som narkomaner og prostituerede.

Slumstormerne

Der er saftige beskrivelser og også nye informationer om gamle sager. Det fremgår således af et vidneudsagn fra en politimand, at da de såkaldte Verdensbankuroligheder begyndte i København i 1970 med voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter, var det Kommunistisk Arbejderkreds, hvoraf nogle medlemmer senere dannede Blekingegadebanden, der styrede slagets gang fra en kommandocentral i Ungdomshuset i Magstræde.

Autonome demonstrerer i Københavns gader. Her på Knippelsbro 18. maj 1994. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix.

Bogen beretter om de mange opgør om Christiania, hvor politifolkene flere gange var i livsfare. Konfrontationerne i fristaden bragte snart patruljen i konfrontation med Københavns Universitets jurister, der var grebet af den røde tidsånd, og blandt andet Danmarks Radios journalister, der fremstillede politifolk som sadister, som det fremgår af bogen. Det var en kamp, som politiet ikke kunne vinde, og de fik i offentligheden et prædikat af at være unødigt brutale.

Frederik Strand fortæller om konfrontationerne med slumstormere og bz'ere fra 1980, hvor uropatruljen stødte sammen med unge omkring Byggeren og andre besatte huse. Med bz'ernes opståen fra 1980 blev kampene stadig blodigere, og det var et under, at ingen politifolk døde. Frederik Strand giver ordet til en række politifolk, der beretter om slagenes voldsomhed, og om hvor bange de var.

Omkring 1985 udviklede bz-bevægelsen sig i terroristisk retning, og de autonome angreb ambassader og blandt andet turistbureauer, der solgte rejser til Israel. De autonome så sig selv som en del af en »antiimperialistisk« kamp, og Frederik Strand beskriver også denne del af politiets virke, selv om der kunne skrives mere udførligt om de autonomes terroranslag.

34 aktivister blev anholdt af politiet under de voldsomme uroligheder på Nørrebro 18. maj 1993. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix.

I de afsluttende kapitler forsøger Frederik Strand at give et indblik i den særlige kultur, der herskede i uropatruljen, og om der var tale om en subkultur helt anderledes, end hvad man ellers var vant til i politiet. Så længe politifolkene havde politidirektør Poul Eefsen som leder, blev de beskyttet, men med en ny ledelse af blødere materiale, og som var påvirkelig for mediernes kritik, gik det galt, og uropatruljen blev nedlagt i 2001.

Formidlingsmæssigt kunne der være skåret en del ned på de lange citater, og man savner også en bedre belysning af det politiske spil om uropatruljens ageren. Men det er en bog, der absolut kan anbefales. Bogen er et godt forsøg på at give uropolitifolkene ordet efter disse mange år. Bz'erne og de autonome fik aldrig hårde domme og slap billigt. Journalisterne, der havde smædet politifolkene, fik strålende karrierer, mens uropatruljens politifolk måtte bide smerten og de dårligt nerver i sig. Det er derfor befriende at læse deres side af historien i Frederik Strands bog.

Uropatruljen. Politiets hårde halse
Forfatter:
Frederik Strand Sider: 576 Pris: 300 kroner Forlag: Lindhardt og Ringhof