Urhjernen har taget magten: Derfor hamstrer vi og skyder skylden på kineserne

Coronakrisen har slået urhjernen til. Hamstring, mistro og mikroregulering af hinandens adfærd er muligvis ikke hensigtsmæssigt. Men det er langtfra mærkeligt, forklarer ph.d. i evolutionspsykologi og komparativ psykologi Jill Byrnit.

»Som flokdyr er vi ret optagede af, at normer bliver overholdt. Det vil sige, at der også i normale sammenhænge er ret stor mikroregulering af adfærd,« siger Jill Byrnit og forklarer, at det lige nu er blevet mere ligitimt at regulere hinandens adfærd. Regulering er dog i det hele taget almindelig opførsel for alle flokdyr – mennesker, aber og så videre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Frygt er stærk. Stærkere end samfundssind, høflighed og hensyn. Stærkere end civiliseret opførsel og gode intentioner. Og stærkere end henstillinger fra ministre og myndigheder.

»Frygt giver tunnelsyn, hvor vi fokuserer benhårdt på at klare os igennem. Men tunnelsyn gør også, at alle andre nuancer ryger,« siger Jill Byrnit, der er cand.psych.aut., ph.d. i evolutionspsykologi og komparativ psykologi.

Den usædvanlige situation, som coronapandemien har sat Danmark og store dele af resten af verden i, trigger overlevelsesreaktioner, som på overfladen er irrationelle, men som ifølge Jill Byrnit evolutionært og historisk set giver god mening.

Vi er blevet bedt om at vise samfundssind, hvorfor ser vi så mange eksempler på det modsatte?

»Fordi det ikke virker at sige, at folk ikke skal gå i panik. Frygten sidder dybere end ordene. Det paradoksale er, at når nogen siger ordet »panik« i en sætning, så er det ligegyldigt, om der bliver sagt ordet »ikke« foran. Det får folk til at se sig om en ekstra gang.

Vi ser på handlinger og lytter ikke til ord. Hvis handlingen er, at vi sender alle hjem og lukker skoler, institutioner og laver hastelovgivning, så peger de handlinger på en undtagelsestilstand, og så tænker man: »Jeg bør gå i panik.« Det er ur-rationalitet.«

Du kan takke urhjernen for, at så mange styrtede ud og købte rugbrød og toiletpapir i store mængder, mens andre blev overladt til tomme hylder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Hvad er hamstring et udtryk for?

»Det stikker meget dybt, at vi er nødt til at have mad. Især hvis man har børn, som nogle gange skal have nogle særlige ting. Det kan være mælk eller en særlig type morgenmad, som er det eneste, dit barn vil spise. Så selv om folk ikke vil hamstre, når de står i supermarkedet, så tænker de, at de for en sikkerheds skyld lige tager lidt ekstra ned i kurven.

Det store problem bliver for dem, der ikke er sunde og friske. Dem, der ikke har kørekort og bare kan tage til et andet supermarked. Hvis deres nærmeste Irma er ribbet for varer, så kan de jo ikke bare tage rollatoren og gå videre til næste by. Hamstring er en meget kortsigtet reaktion. Selv jeg kan som lægperson se, at vi som et landbrugsland, der eksporterer fødevarer, næppe kommer til at mangle mad.«

Hvad betyder den høje grad af uvished?

»Det handler blandt andet om kontroltab. Situationen er hurtigt accelereret. Hvis vi med sikkerhed vidste, hvad vi skulle forholde os til de næste fem dage, ville det være anderledes. Problemet med situationen lige nu er, at vi ikke kan se faren. I gamle dage når vi havde en løve i hælene, så kunne vi i det mindste se, hvad der kom efter os. Nu ved selv professorer i virologi ikke, hvad der kommer til at ske.

Når vi ikke har et scenarie fra det virkelige liv, vi kan læne os op ad, så læner vi os op ad Hollywood-film. Og i dem går folk i panik, holder sig inden døre og dør med blod ud af næsen.

Vi har tidligere været grupper eller stammer, hvor vi var nødt til at passe på hinanden. Nu er det meningen, at vi skal overføre de tanker til nationalstaten og danskerne som helhed. Men kan vi det?

»Historien har vist, at der er kæmpestore forskelle. Det er ikke alle, der kan. Under Anden Verdenskrig var der mange, der ikke viste samfundssind på den lange bane. Men antropologiske studier viser, at mennesker har en stærk retfærdighedssans, så det ligger dybt i os, at vi skal opføre os retfærdigt. Alligevel skal der en del til, for at den oprindelige stammetankegang slår igennem. Prøv bare at se, hvor svær den kommunale udligningsreform har været at lande. Det kan være svært at sætte sig ind i, hvordan andre har det, og hvilke behov de har. Nu er det ikke bare den næste kommune eller den næste by, vi skal vise hensyn. Nu er det hele vores land. Og også andre lande uden for vores grænser. Når vi baseret på frygt skal vælge mellem egoistiske hensyn og abstrakte hensyn, så er det de fine nuancer, der må lade livet.«

Hvad sker der hjemme i boligerne, hvor folk indtil videre skal blive i 14 dage?

»Det er da en kærkommen lejlighed til at vende det til noget positivt. Nærvær og samvær i et samfund, hvor vi er vant til at have supersonisk travlt.

Selv om ingen bryder sig om, at vi skal forandre noget lynhurtigt, så indretter vi os hurtigt på alting. Også selv om det er meget frygteligere, end det her – som for eksempel en krig. Men det ligger i en krise, at det er uforudsigeligt, og at vi ikke ved, hvornår den holder op. Forskning viser, at vi kan leve med mange ting, hvis vi har en vis kontrol. Der er lavet nogle frygtelige forsøg, hvor man giver dyr stød. De viser, at det er lettere at kapere at få stød hvert femte minut, end at få det samme antal stød i timen uden at vide, hvornår de kommer. Det sidste kan man få kræft af. Så hvis vi vidste, at det var præcis 14 dage eller præcis en måned, vi skulle blive indendøre, så ville det være meget lettere.«

»I gamle dage når vi havde en løve i hælene, så kunne vi i det mindste se, hvad der kom efter os. Nu ved selv en professor i virologi ikke, hvad der kommer til at ske,« siger Jill Byrnit. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Hvorfor opstår der en slags overvågning af andre menneskers opførsel?

»Som flokdyr er vi ret optagede af, at normer bliver overholdt. Det vil sige, at der også i normale sammenhænge er ret stor mikroregulering af adfærd. I en kultur som den danske kan vi ikke ret godt lide, at folk leger politimænd. Vi plejer at regulere med sarkasme, mens andre kulturer er mere direkte. Men nu er det mere legalt for eksempel at sige: »Du skal lade være med at give hånd.« Der er blevet åbnet op for en måde at regulere hinanden, som vi kulturelt ikke plejer at gøre.«

Jill Byrnit

»Forskning viser, at vi kan leve med mange ting, hvis vi har en vis kontrol.«


Hvorfor retter der sig nogle steder i verden en vrede mod smittede?

»Det, tror jeg, stikker ret dybt i vores udviklingshistorie. I gamle dage, før vi vidste, hvordan sygdomme smitter, så var eneste mulighed at samle alle de syge i en hytte. Hvis de kom ud igen, så havde de klaret den. Til sidst blev de døde brændt af sammen med hytten.

Dengang sagde man, vi skal holde os fra hinanden. I dag siger vi, at du skal lade være med at flyve, lade være med at tage på Søpavillionen og så videre. Det bliver et spørgsmål om din egen moral: Hvis du bliver smittet, så må det være, fordi du har gjort noget dumt.

Vrede rettet specifikt mod kinesere kan også handle om, at vi har en erfaring med sars i 2003, hvor kineserne reagerede langsomt og ikke var gode til at informere omverdenen. Derudover har vi generelt mindre empati med kinesere. Jo længere væk vi kommer kulturelt, desto mere okay føler vi, at det er at have den slags følelser. Og så bliver det jo desværre kineserne, vi skyder skylden på.«