Ungdommen ville lære mere af en uges ophold på havnen i Rostock end en 18.000 kroner dyr studietur til USA

Prisen på dyre studieture er kommet til debat. Men løsningen er ikke en stram, økonomisk grænse. Det er at sende den rejsevante unge generation helt andre, nye steder hen, skriver Berlingskes skribent Nathalie Ostrynski.

Nathalie Ostrynski, souschef på Berlingskes kultur- og livsstilsredaktion, AOK Fold sammen
Læs mere
Foto: GAB photography

Min studietur i 2.g var ikke meget at prale af. Vi rejste i en indelukket turistbus fra Østjylland til Barcelona, landede på et trist, slidt standardhotel og spiste næsten ingenting ude i byen, så der var råd til at hælde møgbillige drinks ned senere. Fuldstændig efter bogen, hvis man var gymnasieelev tilbage i 90erne. Alligevel lykkedes det på en eller anden måde at få både Gaudí, flamenco og tapas med hjem som kulturelle minder midt i al alkoholen.

En del har ændret sig siden. Størstedelen af de danske unge er blevet så rejsevante, at det næsten er mere usædvanligt for dem at have set domkirken i Ribe end en perlehvid strand i Thailand. De kender mere til infrastrukturen i London end navnene på de sydfynske øer. Ved feriestart sidder de på en flyver mod destination »kvalitetstid« med forældre, der ikke har tænkt sig at gå i graven før ethvert tænkeligt hjørne af verden er blevet besøgt.

Derfor kan det ikke undre, at vi er nået til et punkt, hvor også studieturene har fulgt oplevelsesøkonomiens lov om, at det hele skal være vildere og større. Forleden fortalte studerende Katrine Fischer her i avisen om, hvordan hun har betalt 38.000 kroner for i alt tre studieture til henholdsvis Göteborg, Edinburgh og Seattle. Andre studerende har også fortalt om blandt andet 18.000 kroner dyre studieture til USA.

Løsningen er næppe at sætte en rigid økonomisk grænse for egenbetalingen, som børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ønsker. De høje summer bør dog alligevel mane til eftertanke.

En tur til Jylland

Grundideen med studieture er at rive de unge ud af hverdagen for at sende et ordentligt skud dannelse ind i teenagehjernen. Før forlængede weekender i Berlin og London blev en menneskeret, var det i sig selv en stor oplevelse for danske unge blot at opleve en café, en metro eller et stort museum. I dag skal der langt mere til.

Hvis de unge virkelig skal have sig en ekstraordinær oplevelse fuld af dannelse foreslår jeg derfor følgende alternativer til særligt gymnasierne i Københavnsområdet:

En uge med bus i jyske byer for at se på crazy rundkørsel-kunst – et enestående indblik i det almindelige Danmarks flair for iøjnefaldende objekter. Eller hvad med en tur til den rå havneby Rostock og andre tyske hansestæder for at lære om hardcore købmænd, der får deltagerne i »Løvens hule« til at blegne? Eller »byt samfundsklasse«-turen, hvor du bor en uge i Sydhavnen hos én på overførselsindkomst, hvis dine forældre har penge, eller flytter ind i en af Vedbæks pragtvillaer, hvis du kommer fra små kår i Ishøj?

Dannelse er at møde det ukendte. Noget, der rykker dig en smule videre fra den, du var lige før. Mit bud er, at en ugelang vandretur ved Vesterhavet eller et silent retreat i Esbjerg vil være langt mere lærerige og bevidsthedsudvidende for en ung anno 2020 end en uges tur til New York.