Undgå overspringshandlinger på nettet

Facebook og smartphones lokker os til overspringshandlinger. Nogle få krumspring er uskadelige, men regulær afhængighed fører i værste fald til stress og social forkastelse på arbejdspladsen. Nyt program kan hjælpe i kampen mod tidsrøverne.

Det lille program StayFocusd begrænser tiden til digitale overspringshandlinger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Scanpix

Der dukker en nedtælling op på min skærm. 60... 59... 58... Om under et minut mister jeg muligheden for at surfe på Facebook, Twitter og andre dybest set ubrugelige hjemmesider. Om under et minut er det slut med at læse sportsnyheder, der ikke vedkommer mit arbejde. Med det lille program StayFocusd, som jeg har installeret i min browser, har jeg blot ti minutter hver dag til digitale overspringshandlinger, før følgende besked møder mig på skærmen:

»Burde du ikke arbejde nu?«

Læs også
Ti råd til at undgå overspringshandlinger

Alle de lidet konstruktive sider er derefter spærret på min computer. Jeg kan ikke åbne dem indtil næste dag. Og jo. Jeg burde arbejde. Jeg burde skrive denne artikel om overspringshandlinger. Finde ud af, hvad overspringshandlinger egentlig er og beskrive hvordan man undgår dem. For jeg tvivler på,  at jeg er den eneste, der kæmper med dem til dagligt.  Mit første kildeopkald er en nitte. En kvindelig lektor i psykologi på Københavns Universitet.

»Overspringshandlinger... Uha. Ja, dem bruger jeg hele tiden. Men jeg kan ikke sige noget klogt om dem,« siger hun venligt og henviser mig til hendes kollega, der er ekspert i kognitiv psykologi. 

Jeg ringer straks videre for ikke at ryge i internettets surferfælde, men telefonen bliver ikke samlet op i den anden ende. Jeg lægger en besked, som jeg aldrig får svar på. Inden jeg fortsætter min research, når jeg at tjekke mail og sludre med min redaktør om katte. Et par målrettede Google-søgninger senere finder jeg dog frem til den canadiske professor i psykologi, Timothy Pychyl. Han forsker i prokrastination - som overspringshandlinger også kaldes - og har netop udgivet en artikel i det anerkendte magasin Psychology Today. »Ups, hvor blev dagen af?« hedder hans indlæg. Han indleder med at forklare undvigelserne som nogle irrationelle størrelser,  styret af følelser. 

»Selv om vi intellektuelt ved, at det ville være smart at arbejde lige nu, føler vi ingen trang til det. I stedet fokuserer vi på at reparere vores humør med små underholdende indslag. Men med den kortsigtede lykkefølelse følger en mere langsigtet smerte,« skriver Timothy Pychyl. 

De første to-tre overspringshandlinger er måske ufarlige. Måske endda ønskelige, påpeger psykologen. Men efterhånden begynder vi at spilde tid, vi reelt set ikke har. Nogle gange går det ud over kvaliteten af den enkelte opgave. I værste fald ender enkelte med at spilde hele livet, fordi den kortsigtede lyst dominerer valgene på arbejde og privat. 

Læs også:
Sociale medier kvæler familielivet
Facebook bruges forkert af de usikre
Facebook er en glidebane for selvtilliden
Ti råd til at undgå overspringshandlinger

 

Manglende effektivitet på arbejdet 

Efter at have skrevet Pychyls indledende og ildevarslende citater ind i nærværende artikel, klikker jeg på genvejsikonet til Berlingskes hjemmeside. Nu er jeg jo kommet så godt i gang, så jeg kan godt nuppe en pause fra al skriveriet og følge lidt med i verdenssituationen. Men midt i min lystbaserede udflugt på nettet får jeg en foræring til min research: En spritny undersøgelse fra Rockwoll Fondens Forskningsenhed afslører, at danskerne arbejder langt mindre, end de tror, de gør. De, der påstår, at de arbejder 37 timer ugentlig, skyder i gennemsnit fem timer over målet. 

Men ikke nok med, at vi overvurderer vores egen indsats, vi arbejder også mindre i dag, end vi gjorde i 2001. Dengang arbejdede vi reelt i 34,5 timer om ugen i gennemsnit. Nu hedder tallet 33,2. Spildtiden går blandt andet med at flexe, hente børn, være syg og - naturligvis - almindeligt tidsfordriv. Forskningsleder Jens Bonke udtrykker bekymring over, at vores lavere arbejdsindsats påvirker landets samlede økonomi. 

»Vi får produceret mindre velstand, når vi lægger færre timer på arbejdet,« fortæller forskningslederen. 

Bekymringen for velfærdssamfundet deler også den administrerende direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen. 

»Behovet nu og i fremtiden vil være, at vi skal arbejde mere,« siger han til B.dk.

Værst at arbejde i kontormiljø 

Inspireret af tallene ringer jeg til livsstilsekspert Anne Glad. Min tese er, at det ikke kun er samfundet, der lider under danskernes manglende effektivitet, men at det enkelte individ påvirkes. Glads speciale er at analysere danskernes vaner, og hun har allerede læst arbejdsundersøgelsen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, da jeg fanger hende.

Hun tvivler ikke på, at overspringshandlinger gennem computere og i telefoner sluger en betragtelig del af den tid, hvor vi burde arbejde. Særligt for dem, der arbejder i kontormiljøer.

»Vi har et enormt behov for oplevelser i disse år. Og det er især de små indslag - de, der tager 2-3 minutter - som vi søger. Facebook, Twitter, YouTube og nyhedsmedierne er utroligt gode til at rette sig ind efter vores jagt på kortsigtet underholdning,« siger Anne Glad. 

Adskillige gange daglig føler vi et behov for lige at se, hvad der foregår. Både blandt vennerne og ude i verden. De sociale medier og lommecomputere i telefonform er altså ikke blot teknologiske fremskridt - de har også intensiveret menneskets frygt for at gå glip af noget, forklarer Anne Glad. 

Det lokker os desuden, at vi kan suge internettets oplevelser til os uden at give noget igen. Der er intet krav om at svare på vennernes statusopdateringer, selv om de underholder os. Vi kan læse en hvilken som helst nyhedsartikel, uden at tage intellektuel stilling. Arbejdet derimod kræver altid en indsats, og mennesket er fra naturens side en anelse dovent, påpeger hun. 

Derfor mener hun også, at mit personlige værn mod overspringshandlinger, programmet StayFocusd, er særdeles brugbart. Og hun spår, at vi kommer til at se langt flere af den slags nytte-apps fremover. 

»Vi bliver simpelthen nødt til at gøre noget, når alle medierne kæmper om at stjæle vores tid. Og det er jo ikke bare Facebook og smartphones, der lokker. Fjernsynet er stadig den største tidssluger af alle. Gennemsnitlig bruger danskere næsten tre timer på tv-udsendelser. Det er utroligt meget tid at aflevere hver dag til passiv underholdning, når der også skal være tid til arbejde, oprydning og familieliv,« siger Anne Glad.

Facebook 75 minutter om dagen

De nyeste skandinaviske tal om Facebook-forbrug er fra april og stammer fra Gôteborg Universitet. De viser, at vi gennemsnitligt bruger Facebook i 75 minutter om dagen. Den viser også, at kvinder kaster 17 minutter mere efter det sociale netværk end mænd. Når nu mange af os ikke kan lade være med at spilde alt fra nogle minutter til adskillige timer daglig, så anbefaler Anne Glad, at man henter overspringsinspiration i netop Sverige. På en del af deres arbejdspladser er der tvungne pauser, hvor kollegerne skal small-talke med hinanden.

»Helt generelt er overspringshandlinger, hvor man har øjenkontakt med andre mennesker, at foretrække. Vi bilder os selv ind, at Wordfeud og Facebook udfylder vores sociale behov i løbet af dagen, men en gammeldags snak er langt sundere,« siger Anne Glad. 

At jeg og andre har en uimodståelig trang til at springe over arbejdsprocesser er dog ikke blot et tidstypisk og teknologibaseret fænomen. Der er en række grundlæggende karaktertræk i den menneskelige psyke, der får os til at tilvælge lystbaserede undvigelser, forklarer den canadiske ekspert i overspringshandlinger, Timothy Pychyl. 

Læs også:
Sociale medier kvæler familielivet
Facebook bruges forkert af de usikre
Facebook er en glidebane for selvtilliden
Ti råd til at undgå overspringshandlinger

Den første er, at udfordrende eller belastende opgaver kan vække ubehag i os. Få os til at frygte, at vi ikke slår til. Vi vælger i stedet at gøre noget, der giver os nydelse, forklarer Pychyl og henviser til Sigmund Freuds lystprincip.  

En anden væsentlig grund er vores halvhjertede intentioner om i det hele taget at løse vores opgaver. 

»Fordi vi ikke rigtigt har lyst til at løse opgaven, bruger vi vage hensigtserklæringer, såsom »jeg starter senere på ugen«. På sin vis er dårligt definerede intentioner i sig selv en overspringshandling,« advarer Timothy Pychyl. 

Den sidste grund er, at vi som udgangspunkt er lette at distrahere. De fleste agerer impulsivt. Men selv om handlingerne virker uskyldige og hver for sig ikke sluger mange øjeblikke, så ved vi alle, hvad mange bække små gør på sigt. Undvigelserne bliver dog først kritiske, når vi begynder at lyve for os selv. 

»Vi fupper os selv for at slippe uden om dårlig samvittighed. I stedet for at irritere os over, at vi ikke udretter noget, forsikrer vi os selv om, at det bliver bedre i morgen. Men vi fjerner ikke de ting omkring os, der lokker os til at spilde tiden,« siger professoren. 

»Vi kreerer hvide løgne, mens vi venter på, at en magisk muse pludselig inspirerer eller motiverer os. Men for at stoppe med at sabotere vores arbejdsgange, skal vi først og fremmest stoppe med at snyde os selv,« siger han og kommer med ét råd, der forekommer  banalt:  

»Den simpleste måde at undgå overspringshandlinger på er at gå i gang,« siger han og uddyber:

»Lad være med at tænke for langt frem. Sigt mod en lille fremgang. Psykologisk forskning viser, at små delmål styrker motivationen for de fleste. Du vil sikkert finde ud af, at opgaven slet ikke er så slemt, som du troede,« forsikrer professor Pychyl. 

Dyrt at lade tidsrøvere fylde for meget 

Lader man tidsrøverne overtage sit arbejdsliv venter til gengæld en dyr mental regning. Stress-symptomer og en følelse af skyld vil på sigt præge de mest flagrende personer. For med et alvorligt tab af personlig produktivitet på arbejdspladsen følger ofte en social forkastelse blandt kolleger og chefer, fordi man gentagne gange ikke lever op til kravene, konkluderer Pychyl i sin artikel. 

Så langt ude er jeg heldigvis ikke. For det første lykkedes det mig at pinpointe de største fristelser omkring mig og fjerne dem ved hjælp af StayFocusd. For det andet er det - trods nogle krumspring hist og her - lykkedes mig at skrive denne artikel inden for rimelig tid. Og det er jo trods alt mit arbejde. Men jeg lærte undervejs at få større respekt for tidsslugerne, der æder både af min arbejdstid og også af den bonustid, jeg lige så godt kunne bruge på familie, venner og ikke mindst fordybelse. Jeg håber også, at artiklen var mere end blot en overspringshandling for dig. 

Stayfocusd fås til Googles Chrome-browser.