Ulla Terkelsen: »Pas på medfølende veninder, det er de værste til at trække ulykker i langdrag. Deres motiver er ofte tvivlsomme«

SÅ ER DET SAGT. Visse spørgsmål er evigt aktuelle. Hver uge stiller vi nogle af dem til en kendt dansker. I dag journalist og udenrigskorrespondent Ulla Terkelsen.

»I store byer i Europa har færre og færre mennesker bil nu. Det er usmart at have bil, og store biler er ligefrem latterlige. Jeg bor på Cote d’Azur, hvor det kun er russere og arabere, der kører i store biler. Så jeg følger tidens trend slavisk,« siger journalist og udenrigskorrespondent Ulla Terkelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Hvad er den vigtigste erfaring, du har gjort dig i livet?

»At selvmedlidenhed er den værste af alle dødssynder. Man kommer ingen vegne med selvmedlidenhed, det er en pinlig egenskab. Selvmedlidenhed forplumrer det gode i livet, ødelægger overblik og bremser for problemløsninger. Ægte medlidenhed er smuk. Men man skal ikke opfordre til den hos andre, hvis man er ramt af ulykke. Den skal komme af sig selv og ikke fremprovokeres.«

»Der har naturligvis været skønne mænd, jeg har afvist, fordi jeg skulle passe mit arbejde og ikke havde tid til dem. Det kan jeg af og til fortryde. Men ingen af os kan nå det hele, desværre«


Hvad må man ikke udsætte dig for?

»Fugle på nært hold. I gamle dage frygtede dyr mennesker. I dag frygter mennesker dyr. Jeg bliver bange, når de flyver ned i brødkurven på cafebordet og stjæler brød. Jeg kan ikke lide deres fødder, næb og bevægelser. Jeg kan godt lide vingesus med ikke lyden af fuglevinger.«

Hvad er dit mest værdifulde minde - og dit mest smertefulde?

»Min søns fødsel i 1968 er uden sammenligning det mest værdifulde minde. Det overskygger mine skilsmisser og brud med venner. Men jeg er 75 år nu og tænker næsten aldrig på smertefulde begivenheder, men ustandseligt på de glædelige. Dem er der langt flest af, og de overskygger de andre.«

Hvis du kunne gå tilbage i tiden og give dig selv et råd som teenager - hvad skulle det så være?

»At høre bedre efter i latintimerne. Som de fleste andre teenagere var jeg meget bedrevidende og hørte kun efter i de skoletimer, jeg syntes var underholdende. Jeg afviste latin som forældet og derfor meningsløst. Det forældede havde jeg naturligvis ret i, men ikke i, at det derfor var meningsløst. Det er desuden også både sjovt og eksklusivt at lære noget virkeligt svært. Som latin.«

Hvordan heler man et knust hjerte?

»Skjul skuffelsen, så andre ikke svælger i den og derved udsætter helbredelsen. Pas på medfølende veninder, det er de værste til at trække ulykker i langdrag. Deres motiver er ofte tvivlsomme.«

Er der nogen, du har lyst til at sige undskyld til? Og hvorfor?

»Jeg siger altid undskyld til tjenere, hvis jeg kommer meget sent ind på en restaurant og kan se, at de er ved at lukke. Hvis man gør det meget eftertrykkeligt med en tsunami af ydmyghed, så kan man som regel få noget at spise, selv om køkkenet næsten er lukket.«

Ulla Terkelsen har i flere årtier dækket alverdens storpolitiske konflikter, terror og krig. Hun er desuden kendt som en dygtig reporter ved royale begivenheder.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

Har du et ar, der fortæller en særlig historie?

»Ja, på højre underarm. Som barn stak jeg armen gennem en råglasrude i en entredør på Frederiks Allé i Aarhus, hvor vi boede. Jeg havde en lykkelig barndom og har nydt arret fra Frederiks Allé lige siden. Det minder mig om min vidunderlige familie og de mange mennesker, der boede i opgangen og i baggårdene, som demonstrerede, at der er noget godt og interessant ved alle mennesker. Den erkendelse har jeg nydt godt af siden min barndom.«

Hvad er det nærmeste, du nogensinde er kommet på at dø?

»Jeg har tit arbejdet i krigszoner og ofte været på kanten. Men det er en del af mit arbejde og bør ikke dramatiseres. Det er værst for de mennesker, der bor med deres familier i krigszoner, og som ingen vil have som flygtninge.«

Hvad er det mest luksuriøse, du nogensinde har købt til dig selv?

»En stor BMW i 1992. Jeg solgte den til en bosnisk flygtning i Berlin i 2000, da jeg flyttede tilbage til London. I store byer i Europa har færre og færre mennesker bil nu. Det er usmart at have bil, og store biler er ligefrem latterlige. Jeg bor på Cote d’Azur nu, hvor det kun er russere og arabere, der kører i store biler. Så jeg følger tidens trend slavisk.«

Hvad er dit livs største fortrydelse?

»Sådan nogle har jeg ikke. Men der har naturligvis været skønne mænd, jeg har afvist, fordi jeg skulle passe mit arbejde og ikke havde tid til dem. Det kan jeg af og til fortryde. Men ingen af os kan nå det hele, desværre.«