Ukrainske flygtninge kan få »alvorlige« reaktioner. Her er, hvad danske værtsfamilier kan gøre

Danske familier har taget imod ukrainske flygtninge med åbne arme, men der er flere ukrainere, som kan udvikle »alvorlige reaktioner«, lyder det fra eksperter. De giver deres bud på, hvordan danske værtsfamilier bedst muligt kan hjælpe, når de psykiske reaktioner kommer.

»Vi har hørt om et lille barn, der ikke vil spise, så der kan komme nogle meget alvorlige reaktioner,« siger sektionschef hos Dansk Flygtningehjælp, Mette Blaunefeldt. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ukrainske familier er siden krigens udbrud flygtet mod Danmark og væk fra landets rædsler. Og forventningen er nu, at 100.000 flygtninge vil melde deres ankomst.

Mange danskere har allerede meddelt, at de står klar til at huse ukrainere, mens Rudersdal kommune har frarådet privat indkvartering, fordi der ofte er tale om mennesker, »der er voldsomt prægede af de begivenheder, de har været vidne til«.

Men hvordan bliver mennesker påvirket, når de har været vidner til bombede gader og mistede hjem?

Ifølge Mette Blauenfeldt, der er sektionschef hos Dansk Flygtningehjælp, kan de ukrainske flygtninge være i chok, fordi de uventet og på kort tid har måttet sige farvel til deres liv i Ukraine.

»Der er jo ikke noget, de har været forberedt på, og derfor er man heller ikke mentalt forberedt på den kæmpe livsomvæltning, man pludselig står i,« siger hun:

»Det er en blanding af chok og uvirkelighedsfølelse, og det skaber grobund for kæmpe utryghed hos de mennesker, der kommer hertil. Der vil være nogle, som på den her korte tid har oplevet nogle meget alvorlige ting som krigshandlinger eller lig i gaden.«

Det er dog også svære situationer som at skulle sige farvel til mændene i familien, der kan sidde i kroppen hos ukrainske flygtninge, når de kommer til Danmark.

»Vi har hørt om et lille barn, der ikke vil spise, så der kan komme nogle meget alvorlige reaktioner, og det er klart, at der skal man som dansk familie række ud til nogle professionelle, der kan hjælpe, for det kan man ikke stå med selv,« siger Mette Blauenfeldt.

Flygtningebarn med mistet sprog

Mette Bentzen, der er privatpraktiserende psykolog, blandt andet med fokus på depression, angst og sorg, fortæller, at de ukrainere, der kommer til Danmark, kan være ramt af sorg, bekymringer og traumer, men der er forskel på, hvordan voksne og børn reagerer.

»Børn har en evne til at gå ind og ud af sorg og bekymringer, hvor voksne har det med hele tiden at være i det, mens børnene er mere i stand til at blive optaget af noget andet. Men det er ikke ensbetydende med, at de ikke er bekymrede for deres fædre eller brødre, der typisk er tilbage i landet,« siger hun og fortsætter:

»De kan bare lettere tage en pause fra det, og når det sker, skal man være parat til at gribe situationen. Man kan måske starte et spil, gå en tur eller noget helt tredje,« siger hun.

Hun har selv mødt en treårig dreng, der har mærket de psykiske konsekvenser på egen krop. Han har nemlig mistet sproget på grund af de bombardementer, de sirener og den flugt, han har været vidne til.

»Før invasionen havde barnet et sprog, og nu er det der ikke. Det kommer forhåbentlig igen, når der er kommet tryghed, ro og rytme. Derfor er det også vigtigt, at de ydre ting falder på plads for de voksne, så de kan hjælpe med ro til børnene,« siger hun.

Mette Bentzen fortæller, at den første tid handler om »dag til dag-overlevelse«, men når familierne har fundet en fast bolig, og børnene er startet i en dansk skole, kan de psykiske reaktioner ​begynde at vise sig.

»Det kan være mareridt om natten eller en fornemmelse af ikke at have gjort det godt nok og at have svigtet dem, der står tilbage i Ukraine. Det er koblet med en helt forventelig frygt for fremtiden og uvisheden om, hvor længe de skal være i Danmark, eller i hvor høj grad det giver mening at lære dansk,« siger hun.

Ud over at være psykolog er Mette Bentzen en af de danskere, der har åbnet sit hjem for ukrainske flygtninge. For to uger siden flyttede tre mødre, en bedstemor og seks børn ind i overetagen i hendes hus. Hun fortæller, at »den første sprække« kom, da de voksne fik anskaffet nogle poser med tøj og en cykel.

»Der blev det pludselig meget virkeligt, at de skal være her i lang tid. Og så kom der en reaktion ​i form af tavshed, at de vender sig væk, ​og man kan se, at de bliver meget berørte,« siger hun:

»De kommer fra en ​velfungerende hverdag med arbejde, ​venner, familie og hver deres bolig ​med tøj og ting, og nu ​er de landet i Danmark, hvor de deler en lejlighed. Det alene er en kæmpe omvæltning.«

Hvordan har processen været hos jer?

»Jeg sørgede for i begyndelsen at trække mig meget tilbage, så de kunne få plads til at etablere deres eget familieliv. Og så begynder vi efterhånden at have mere med hinanden at gøre. Jeg har også valgt at give dem kontanter, så de selv kan købe ind, fordi det retablerer en følelse af kontrol.«

Hvordan kan en dansk familie hjælpe bedst muligt, hvis nu der kommer psykiske reaktioner?

»De skal give plads og sige højt, »at det er hammersvært«. Hvis der er noget, man er meget bekymret over, som et barns eller en voksens trivsel, skal man række ud efter den professionelle hjælp, der er at hente,« siger Mette Bentzen og pointerer, at det er normalt med psykiske reaktioner.

Risiko for PTSD

Sidstnævnte kan Jessica Carlsson Lohmann tilslutte sig. Hun er forskningsansvarlig overlæge på kompetencecenter for transkulturel psykiatri, der behandler traumatiserede flygtninge. Ifølge hende kan vi også forvente, at der er ukrainske flygtninge, der over tid vil udvikle en posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).

»Fra studier ved man, at der kan være op til ti til 30 procent, der udvikler PTSD over tid. Nu ved jeg ikke præcis, hvad de, der kommer hertil, har været udsat for, men jeg tænker, at mange har været vidne til nogle voldsomme ting,« siger Jessica Carlsson Lohmann.

Hun fortæller, at PTSD ikke er det første, der rammer de nyankomne ukrainere, men i stedet kan der opstå en »mere akut krise«. Dog er det afgørende, at de har en oplevelse af at være i sikkerhed og ikke mindst have et sted at sove, »hvor man føler sig tryg«.

Og det er her, de danske værtsfamilier spiller en vigtig rolle.

»Hvis man kan tilbyde et trygt sted og hjælp til det praktiske for at få en hverdag til at køre rundt, vil det være en kæmpe hjælp. Og en sidste ting er at give mulighed for, at nogle af dem, der er kommet hertil, kan mødes med hinanden, så de kan dele deres fælles skæbne, fordi der er en masse tilfælles for dem,« siger hun.

Det er også en pointe, der er at finde hos Mette Bentzen:

»For husværter handler det om at danne en forbindelse mellem de ukrainske flygtninge og andre, der taler deres eget sprog i nærmiljøet, så der må man række ud på Facebook. Man skal støtte op omkring et lokalnetværk, for det er én af de ting, der er blevet mistet, når man er flygtet til et andet land,« siger Mette Bentzen.