Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Søndag får tv-seerne mulighed for at se et særligt interview med tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen
Interviewet blev optaget inden Ellemanns død som en del af programserien »Det sidste ord« med henblik på at blive sendt, når han ikke levede længere.
I forbindelse med den tidligere Venstre-formands død i weekenden har TV 2 derfor besluttet at bringe interviewet nu på søndag 26. juni klokken 20.50.
Det er tv-værten Mikael Bertelsen, der har stået for interviewet, og han har forsøgt at få sin interviewperson til at reflektere over sit lange liv i politik.
»Man siger, at politikere altid er mest ærlige på valgaftenen, når stemmerne er afgivet, og alt er talt op.«
»Jeg håber, at »Det sidste ord« med Uffe Ellemann-Jensen vil vise en ny side af et menneske, der levede et spændende og epokegørende liv i dansk og international politik,« siger Mikael Bertelsen i en pressemeddelelse.
Det er blot det andet program i serien, som bliver sendt. Første gange var hovedpersonen musikeren og komponisten Bent Fabricius-Bjerre, der døde i slutningen af juli 2020.
Der er optaget et ukendt antal interviews med betydningsfulde danskere i serien.
De opbevares på Det Kongelige Bibliotek indtil 20 år efter personens død og kan således give forskere et indblik i disse personers tanker længe efter, at de ikke lever længere.
»Det sidste ord« med Uffe Ellemann-Jensen kan også streames på TV 2 Play fra på søndag.
/ritzau/