Udstilling møder kritik for udeladelse af Blekingegadebanden – nu svarer direktør igen

Søren Bak-Jensen, der er direktør for Arbejdermuseet, svarer på Bent Blüdnikows kritik af, at Blekingegadebanden glimrer ved sit fravær i udstillingen om politisk aktivisme.

Arbejdermuseets direktør, Søren Bak-Jensen, svarer på kritik af museets udstilling om politisk aktivisme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Arbejdermuseets nye udstilling om politisk aktivisme fik tre stjerner af Berlingskes anmelder, historiker, journalist og debattør Bent Blüdnikow, som godt kunne lide dele af udstillingen.

Men den manglede noget væsentligt, navnlig den berygtede Blekingegadebande, som udsprang fra en gruppe aktivister på den yderste venstrefløj, men hvis virke omfattede både dokumentfalsk, overvågning, biltyveri, våbentyveri, en række voldsomme røverier og drab. Blüdnikow kritiserede i sin anmeldelse, at man havde udeladt Blekingegadebanden og de mere voldsforherligende af venstrefløjens aktivistiske plakater fra 60erne og 70erne.

Søren Bak-Jensen, der er direktør på Arbejdermuseet, siger, at det aldrig har været tanken at have banden med, medmindre museet kunne få et nyt perspektiv fra en anden person med tilknytning til samme grupperinger. Hensigten med udstillingen er derimod blot at skabe fokus på folks motivation til at deltage i politisk aktivisme i mere bred forstand, siger han.

»Vores hensigt var at skabe ny viden om, hvad der motiverer folk til at bruge aktivistiske deltagelsesformer, i samarbejde med forskere fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Det har vi dels gjort gennem at spørge et repræsentativt udsnit af befolkningen om deres holdninger til forskellige former for politisk aktivisme samt gennem interview med godt 30 nuværende og tidligere aktivister,« siger Søren Bak-Jensen.

Søren Bak-Jensen er »ikke helt enig« med Bent Blüdnikows vurdering af, at der ikke er vist den vold, som dele af den yderste venstrefløj udførte.

»Der er billeder fra voldelige aktioner og konkrete eksempler på tekster, som aktivister er blevet idømt fængselsstraf for, fordi det var opfordringer til vold. Men det er vigtigt at huske på, at vi behandler politisk aktivisme som et spektrum, og langt størstedelen af politisk aktivisme handler om at bruge vores grundlovssikrede ret til at bidrage til den demokratiske proces med fredelige midler,« siger Søren Bak-Jensen.

»Plakater fra tiden efter 1968 var ofte militaristiske i udtryksformen og viste ofte maskingeværer og opfordring til kamp. Men ingen af plakaterne på udstillingen er af den type; man har kun udvalgt fredelige og pæne plakater uden opfordring til vold,« skrev historiker og debattør Bent Blüdnikow i sin anmeldelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arbejdermuseet/Malthe Ivarsson.

Helt afsnit om voldelig ekstremisme

Fokus for udstillingen er, siger Søren Bak-Jensen, at måden, folk viser deres politiske engagement på, er blevet mangeartet, og spænder fra at like noget på Facebook i den ene ende af spektret til i den anden ende at forsøge at omstyrte samfundet med vold.

»Derfor har det været vigtigt for os ikke udelukkende at undersøge og vise den radikaliserede aktivisme. Men den er altså til stede. Vi har et helt afsnit om voldelig aktivisme.«

I har et helt afsnit om voldelige aktionsformer – hvorfor så ikke fortælle om den nok mest berygtede voldelige, politisk aktivistiske gruppe, Blekingegadebanden?

»Vi har fokus på de bevægelser og personer, som vi gennem interview kan formidle ny viden omkring. En række personer og bevægelser har takket nej til at medvirke. Vi udstiller for eksempel det radikale venstrefløjsmedie Konfronts afslagsbrev efter aftale med Konfront. Andre har takket nej til enhver form for deltagelse, og andre har kun ønsket at bidrage til en del af projektet. Det er grunden til, at Blekingegadebanden ikke er med.«

Så hvis nogen fra Blekingegadebanden ville have stillet op, så havde banden været med i udstillingen?

»Ja. Lisa Lauesen, der er gift med et medlem af Blekingegadebanden, og som var en del af Tøj til Afrika og Kommunistisk Arbejdsgruppe, som Blekingegadebanden også indgik i, har bidraget til projektets forskningsartikler, men ønskede ikke at deltage i udstillingen.«

Har I spurgt nogen fra Blekingegadebanden?

»Det har aldrig været afgørende for projektet at have Blekingegadebanden med, men vi havde spurgt Lisa Lauesen for at få en ny person med tilknytning til gruppen til at fortælle om sin motivation. For os at se er det ikke en alvorlig mangel i udstillingen, men hvis hun havde sagt ja, havde vi også taget Blekingegadebanden med.«

Dårlig undskyldning?

Søren Bak-Jensen anerkender derudover Bent Blüdnikows efterspørgsel om mere viden om højrefløjens politiske aktivisme.

»I undersøgelsen, vi har lavet sammen med Aarhus Universitet, er det et repræsentativt udsnit af befolkningen, der er blevet spurgt. Men de aktivister, vi har valgt at interviewe nærmere, tilhører den danske venstrefløj, som er Arbejdermuseets ansvarsområde, og som vi har omfattende kildesamlinger omkring. Men det er rigtigt, at der også er et behov for yderligere forskning om, hvordan aktivismen på højrefløjen har set ud,« siger Søren Bak-Jensen.

Bent Blüdnikow mener ikke, at Søren Bak-Jensens forklaringer er gode nok. Han mener, at Arbejdermuseet kun fortæller en halv historie, når det ikke forklarer, hvordan aktivisme nogle gange kan føre til udemokratisk sindelag.

»Det er en dårlig undskyldning. Hvis ingen fra Blekingegadebanden ville deltage, kunne man jo have citeret fra de mange andre steder, hvor de har udtalt sig. Jeg forstår fortsat ikke, hvordan man kan lave en udstilling om aktivisme, hvor man ikke har Blekingegadebanden med, som jo direkte udsprang af politisk aktivisme. Det er ligesom den udstilling om censur og satire, som ikke ville have Muhammed-tegningerne med. Det synes jeg heller ikke, man kan,« siger Bent Blüdnikow.

Udstillingen »Aktivist« kan ses på Arbejdermuseet indtil juni 2022.