Tre stjerner: »The Shining« holdt os vågne om natten - efterfølgeren er en sovepille

»Doctor Sleep« – efterfølgeren til »The Shining« – kommer fire årtier efter klassikeren. Desværre lever filmen op til titlen. Den er en langtrukken affære, hvor det berygtede hotel reduceres til en fan-gimmick.

 

Da jeg var knægt, åd Stanley Kubricks »The Shining« (på dansk »Ondskabens Hotel«) en substantiel del af min nattesøvn.

Grunden var, at jeg i en for ung alder forsøgte at se filmen om familien Torrances vinterophold på det forbandede hotel Overlook i Colorado. Mens blodet fossede ud af hotellets elevatorskakt, forsvandt det samtidig fra mit ansigt, og jeg blev bleg som et lig. For mig var dén scene værre end det øjeblik, hvor Danny rundede det urimeligt lange hjørne på hotellets korridor og fandt sig selv ansigt til ansigt med de to for længst døde søstre i deres køkkenblå kjoler. I dette første forsøg på at se filmen nåede jeg end ikke til farmands økseangreb på badeværelsesdøren, for jeg gik op til TVet og hev strømstikket ud, i det sekund Jack Nicholsen trådte ind i rum 237 for at se, hvad der rørte sig i badekarret.

Jeg har siden taget en grusom hævn. Mindst 15 gange har jeg gennemtrevlet hvert et billede af Kubricks iskolde mesterværk, og jeg har læst Stephen Kings (noget varmere) roman to gange. Det er min ydmyge mening, at denne filmklassiker fra 1980 er den bedste gyser nogensinde. Kubricks kynisme, visuelle stringens og nærmest overnaturlige filmiske flair var et perfekt match til forlægget. Lad mig understrege med det samme, at efterfølgeren, »Doctor Sleep«, der har dansk biografpremiere torsdag – 39 år efter originalen – langt fra skinner med samme kraft. Den kommer jeg aldrig til at bruge mere af min tid på.

Magien fylder for meget

Plakaten til Doctor Sleep Fold sammen
Læs mere
Foto: SF Studios.
I Doctor Sleep følger vi Dan Torrance som voksen, spillet af skotske Ewan McGregor, der gør sit bedste for at lyde som en amerikaner, ingen chancer tager og helt generelt ikke er i nærheden af at skabe en performance i Jack Nicholson-klassen. Tynget af sine traumer fra hotel Overlook har han ganske som sin far kastet sig over flasken og er ikke bleg for at tage et drabeligt værtshusslagsmål for at føle sig i live. Men da han kommer til en fredelig flække, hvor han møder gode mennesker og begynder på en Minnesota-kur, synes lykken at vende, og han vikles langsomt ud af sin PTSD. Han kan dog stadig »skinne«, hvilket for uindviede er en slags sjette sans/synskhed/telepati. Det er med andre ord en af de der Stephen King-superkræfter, som kan bruges til alt muligt, alt efter hvad plottet og den enkelte scene har brug for.

I »The Shining« spillede denne superkraft en birolle i plottet – i »Doctor Sleep« fylder den alt. For det viser sig, at langt fra alle, der har den magiske kraft, udnytter den positivt. Værst af alle er broderskabet The True Knot, der rejser rundt i hele USA og bogstaveligt talt slagter de magiske børn, mens de sluger deres kraft, der kommer ud som damp, når børnene føler smerte, angst og dør. At følge denne gruppe af livsessens-narkomaner er filmens stærkeste side og er med til at forstærke de budskaber, filmen har om afhængighed som en af vores tids største dæmoner.

Reduceres til en gimmick

Instruktøren, Mike Flanagan, der er stærk i gysergenren og blandt andet står bag den hårrejsende Netflix-serie »The Haunting of House Hill«, forsøger med næb og klør at transformere Stephen Kings bogforlæg til en gennemført gyser ved at tilsætte strygere og hjertehamrende percussion til hvad som helst. Desuden gør den tårnhøje mumbo jumbo-faktor og de konstant omskiftelige regler for skinneriet, at det hele bliver mere løjerligt, mindre involverende og aldrig rigtig uhyggeligt.

Instruktør Mike Flanagan forsøger virkelig at genskabe magien fra »The Shining« ved at reproducere ikoniske scener, lokationer og kameravinkler i »Doctor Sleep«. Desværre er resultat søvndyssende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: SF Studios.

Det værste er faktisk, at filmskaberne har gjort utroligt meget ud af at genskabe hotel Overlook og fundet lookalikes af de ikoniske figurer fra 80er-filmen. Desværre bliver disse referencer både overbrugt og misbrugt, så »Doctor Sleep« fremstår som en fan-gimmick frem for en regulær fortsættelse af eller konklusion på »The Shining«.

Er du interesseret i at vide, hvordan det ender for Danny Torrance og hans kamp mod traumer og afhængighed, så læs Stephen Kings udmærkede roman bag denne film, der godt nok har nogle af de samme svagheder, men hvis styrker stråler klarere.

Doctor Sleep
Instruktør: Mike Flanagan
Medvirkende: Ewan McGregor, Rebecca Ferguson m.fl.
Spilletid: 152 min.
Premiere over hele landet.