To stjerner: Jim Lyngvild erobrer Kronborg, men det er en pyrrhussejr

Kronborg viser Jim Lyngvilds fantasier om danske konger og dronninger. Der er ikke en eneste autentisk genstand fra fortiden. Kronborg lader en af sine medarbejdere kommentere Lyngvilds drømmesyn, men det er ren fantasi det hele. Kan Kronborg leve med det?

Jim Lyngvilds fortolkning af Frederik 2. på tigerjagt. Det er ikke umuligt, at et af Kronborgs tapeter (gobeliner) har vist en tigerjagt, men Lyngvilds fantasi har mere at gøre med moderne bøsseerotik end 1500-tallet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kronborg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kronborg åbner efter coronanedlukningen med en stor udstilling, hvor Jim Lyngvild viser fotoplancher, smykker og klædedragter inspireret af de syv tapeter (gobeliner), der hænger på Kronborg og er fra 1500-tallet. Med udgangspunkt i dramatiske historier fra vor royale fortid har Jim Lyngvild, der kalder sig historiefortæller, designer, iværksætter og fotograf, skabt fantasier om, hvordan disse konger og dronninger så ud, og han har skabt dramatiske scener.

Seniorforsker Poul Grinder-Hansen og Jim Lyngvild diskuterer på udstillingen Lyngvilds fortolkninger af historien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kronborg.

Kronborg lader ikke Jim Lyngvilds fantasier stå alene. Museet har forsynet fotoplancherne med Lyngvilds tekster om, hvad der har inspireret ham, og seniorforsker Poul Grinder-Hansens modtekster, hvor han forklarer og kritiserer Lyngvilds fortolkninger, hvis de går ud over grænsen for vor faktuelle viden eller ligefrem er forkerte.

Et eksempel er fotoplanchen om Harald Blåtands dåb, hvor Jim Lyngvild skriver, at han har taget sig friheder, herunder, at Harald holder hænderne som Kristus på Jellingstenen. Det er, skriver Lyngvild, fordi han har en teori om, at det er Harald, der er portrætteret på Jellingstenen og ikke Kristus. Jim Lyngvild har desuden placeret Harald i en tønde.

Poul Grinder-Hansen skriver, at vi intet kender til nogen tønde fra samtidige kilder, og at en tønde kun gengives på et kalkmaleri i Tamdrup kirke i Østjylland, lavet 250 år efter. Poul Grinder-Hansen skriver, at man også i 1500-tallet mente, at det var Harald, der var gengivet på Jellingstenen, men i dag er forskere enige om, at billedet forestiller Kristus.

Den store udstilling rummer fotoplancher, smykker og klædedrager – alt sammen kreeret af Jim Lyngvild – men ikke en eneste autentisk genstand. Det vil sige, at det ikke er en traditionel museumsudstilling, men Jim Lyngvilds fantasiverden, som vi oplever.

Poul Grinder-Hansens tekster er udmærkede til at skabe en debat om fiktion og nøgtern videnskabelighed, men holder sig hovedsagelig til mindre rettelser på Lyngvilds fantasipræmisser.

Kærlighedshistorien om kupmageren Struensee og dronning Caroline Mathilde har hos Jim Lyngvild fået denne sceneriske fortolkning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kronborg.

På nogle af plancherne får Lyngvilds fantasi et præg af ahistoriske drømmerier. En planche viser Frederik 2. siddende med en tiger. Jim Lyngvild begrunder planchen med, at der på en af de tabte tapeter nævnes en »tigerjagt«, og at han i øvrigt har ladet sig inspirere af maleren Peter Paul Rubens maleri »Tigerjagten« fra 1616. Poul Grinder-Hansen bemærker i sin tekst, at en tigerjagt på gobeliner ikke er en usandsynlighed, da det nævnes i de skriftlige kilder, men at en tigerjagt næppe har været så vild, som Lyngvilds »barokke udgave«.

Poul Grinder-Hansen er alt for nedtonet i sin bemærkning, for Jim Lyngvilds tigerjagt er mere inspireret af moderne bøsseerotik end af Rubens eller noget andet. Man ser på fotoplanchen to tigre, en mand klædt ud som konge og tre unge afklædte mænd med langt hår og sportstrænede kroppe. Det har intet med 1500-tallet at gøre, men ville gøre sig pænt på en pornografisk netside for homosex.

Kong Frederik 2. i Jim Lyngvilds fantasi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kronborg.

Kronborg har et problem. Ved udelukkende at basere udstillingen på Jim Lyngvilds egne fantasier kun lavmælt modsagt af Poul Grinder-Hansen kaster man al historisk autenticitet over bord. Fraværet af autentiske genstande, som man jo havde kunnet indlåne, understreger, at her er man langt væk fra noget videnskabeligt begrundet og ude i ren tivolisering.

Man kan ikke afvise, at Jim Lyngvilds udstilling vil tiltrække publikum, og at hans billeder og klæder vil sætte fantasien i gang hos et ungt publikum, og det er fint. Men det sker på bekostning af museets troværdighed som formidler af historisk viden. Jim Lyngvilds fantasier har sikkert et bud til unge mennesker, og han er fri som enhver anden til at fortolke vor fortid.

Men museerne har en pligt til at fastholde det autentiske og søge en videnskabelig begrundet fortid, og så kan Nationalmuseets chef, Rane Willerslev, nok så mange gange afvise, at man er på vej til tivolisering, men han har måske for travlt med at sælge bøger og optræde på tv til at kunne se det?

Kongerækken på Kronborg Slot, Kronborg Slot, Helsingør. Frem til 24. oktober 2021.

»Udstillingen sker på bekostning af museets troværdighed som formidler af historisk viden.«