To mænd på toppen af bryllupskagen

Simon Emil Ammitzbøll husker et traditionelt frieri og bryllup - og dog. For hvem skal fri i et homoseksuelt forhold? Og må der komme kvinder med til polterabend, når det er to mænd, der skal giftes?

saxotech-editorial-article-115245-2.jpg
Politiker Simon Emil Ammitzbøll har snart været gift i fem år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto

Frieriet

»Jeg havde været kæreste med Henning i syv år, da han friede til mig. Det var på hans fødselsdag, den 3. december, og jeg var gået i køkkenet for at lave en god middag til os. Mens jeg stod og lavede skaldyrssuppe, åbnede han en flaske champagne. Det blev jeg lidt irriteret over, for jeg havde købt en god flaske hvidvin til os. Så faldt Henning på knæ og spurgte, om jeg ville gifte mig med ham. Jeg blev overrasket og glad og sagde ja med det samme. Jeg fik også lange, røde roser af Henning. Når det handler om to mænd, er det jo altid et godt spørgsmål, hvem der skal fri. Men det blev altså Henning, der kom først.«

Polterabend

»Jeg var på café på Vesterbro med Henning, og han havde bildt mig ind, at vi skulle i teatret. Det var den 1. maj, syv dage før vi skulle giftes. Det undrede mig lidt, at vi skulle i teateret – også at flere af mine venner og min søster pludselig dukkede op på caféen. Jeg blev ledsaget til Hovedbanegården, hvor vi hoppede på et tog til Fyn. En fremmed mand hentede os på stationen og kørte os til Sydfyn, hvor vi deltog i afsindige krigslege, og hvad ved jeg. Egentlig ikke noget for mig, der ikke har været i militæret, men det var faktisk ret skægt! Vi var syv i alt, og lidt utraditionelt var der også kvinder med. Min polterabend endte med middag tilbage i København.«

Læs flere artikler i serien Mit bryllup:
Bryllup med to gomme
Bryllup med sæbebobler og skumbad
Peter Bellis skovbryllup med biskoppen på nakken
Et picture-perfect bryllup – næsten da

Ceremonien

»Vi blev gift på Københavns Rådhus, og vielsen blev forestået af min daværende partifælle og gode ven, Klaus Bondam. Jeg troede, borgerlige vielser var som at købe et stykke lakrids i et supermarked, men det var det slet ikke. Bondam er en god taler, og han gjorde vielsen til noget personligt. Jeg var lykkelig. Vores vielsesringe er lavet af min daværende kredsnæstformand, Kirsten Fjord. De består af guld, der er vævet ind i hinanden. Det symboliserer, at Henning og jeg er forbundet, og at vores forhold skal kunne holde til, at det går op og ned. Jeg bærer min ring på højre hånd, og Henning går med sin på venstre.«

Festen

»Vi holdt fest for 60 venner og familie på Josty på Frederiksberg. Det var en traditionel fest, endda med bryllupskage med to mænd på toppen. Det var en helt speciel dag, og jeg er meget glad for, at vi gjorde det. Ægteskab er en god måde at sikre hinanden på, men det er i høj grad også en måde at erklære hinanden kærlighed på – også over for familie og venner. Et bryllup er en betydningsfuld overgang i livet, og det, synes jeg, er vigtigt at markere. Vi satser jo på, at det skal være os resten af livet.«

Bryllupsrejsen

»Vi var faktisk på to. Lige efter brylluppet tog vi på Tranekær Slotskro på Langeland og videre til Falsled Kro på Fyn. Det var lige i Folketingets højsæson, så det blev kun til fire dage. Vores anden bryllupsrejse gik til Rom; det var en bryllupsgave fra nogle af vores venner. Vi boede i deres lillebitte, hyggelige lejlighed bygget i 1500-et-eller-andet midt inde i Rom. Der var en lille gårdhave, hvor vi kunne slikke sol, inden vi gik ud i byen og hyggede os. Jeg havde aldrig været i Rom før, så vi så selvfølgelig Vatikanstaten, Colosseum osv. Både Henning og jeg elsker storbyferier.«

Mindet

»Det, der gjorde størst indtryk, var Hennings tale til mig. Det plejer at være mig, der holder tale i vores familie, så det var virkelig noget særligt. Jeg blev meget, meget glad og rørt over det, han sagde til mig den dag.«

Anekdoten

»Vi havde ikke sørget for en toastmaster til festen, så Henning gik fra ven til ven og prøvede at afsætte tjansen. Søren Bald, der dengang var landsformand for Det Radikale Venstre, sagde ja, men vi skulle bare vide, at han altså ikke var verdens bedste toastmaster. Hvis han selv skulle sige det, var han dog verdens næstbedste toastmaster. Han var nærmest underholdning i sig selv, og derfor var han også med til at gøre vores bryllup til en rigtig god dag.«

Bryllupdagen

»Vi fejrer altid dagen ved at tage ud at spise sammen. De første år tog vi tilbage til Falsled Kro. De senere år har vi været forskellige steder. Vi gør altid noget særligt ud af dagen og sørger for at tilbringe den sammen.«

Læs flere artikler i serien Mit bryllup:
Bryllup med to gomme
Bryllup med sæbebobler og skumbad
Peter Bellis skovbryllup med biskoppen på nakken
Et picture-perfect bryllup – næsten da