Tjenestepigen Karen Poulsen hjalp dansksindede desertører med at flygte til Danmark under Første Verdenskrig

Poul Duedahl giver os alt det i sin bog »Grænseland«, som DR-serien om Sønderjylland ikke giver os. Her er almindelige menneskers skæbner og fortidens kilder serveret med sans for dramatik.

Karen Poulsen står ved Gelsbro i 1916. Hun var tjenestepige på kroen, der ses til venstre, og hun hjalp dansksindede desertører med at flygte over grænsen, så de undgik tysk militærtjeneste. Fold sammen
Læs mere

 

DR sender for tiden en serie på fire afsnit om Sønderjyllands historie med titlen Grænseland. Som et supplement til TV-serien udsender DR og Gads Forlag en bog med samme titel, der ligesom TV-serien dækker perioden fra 1840erne til afstemningen i 1920.

Opgaven er lagt i hænderne på historikeren Poul Duedahl, der har skrevet glimrende bøger om de socialt dårligt stillede i samfundet, herunder »Ondskabens øjne« (2016) og »Velkommen til bagsiden« (2018).

At fortælle en så bred historie på blot 320 sider er ikke en let sag, for meget må sies fra. Men Poul Duedahl er sluppet usædvanligt godt fra at fortælle landsdelens historie, for han kombinerer den generelle historie om den politiske historie og krigsopgør med velvalgte personskæbner, så læserne får kød og blod på den blodige sønderjyske historie.

En kvinde fra Sydslesvig malet af Friederike Westphal. Hun sidder med sin kaffe og noget, der ligner kongeligt dansk porcelæn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Illustration fra bogen.

Et andet valg, som Poul Duedahl har foretaget, er at skildre ikke blot de dansksindedes vilkår, men også at medtage de tysksindedes historie, så man får begge parters dramaer og dilemmaer – for dem var der nok af.

Der foregik meget andet end national sprogstrid. Poul Duedahl beretter således, at omfattende smugleri fandt sted, hvor både dansksindede og tysksindede deltog.

Den senere så kendte vækkelsesprædikant Peter Larsen Skræppenborg deltog i smugleriet og sendte i 1842 sin karl afsted for at hente brændevin efter mørkets frembrud. Desværre blev karlen taget lidt nord for Kolding, og vækkelsesprædikantens menighed måtte derfor, skriver Duedahl, nøjes med en dosis »spiritus sanctus«.

Der kæmpes på broen over Kolding Å i april 1848. Oprørshæren fra Slesvig-Holsten drog med tysk hjælp op gennem Jylland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Illustration fra bogen.

Oprørsbevægelsen og Treårskrigen 1848-1850 fylder selvfølgelig meget. Det første slag stod 9. april 1848, og danskerne klarede sig godt, men midt i den nationale jubel citerer Duedahl en anonym dansk soldat: »Det sortnede for mine øjne, og alt løb rundt for mig. Efter en liden stund kom jeg til mig selv, men døden stod for mine øjne i en skrækkelig skikkelse. Jeg så mod himlen, men den var mørk. Jeg påkaldte min Gud, men han svarede mig ikke, så jeg i dødens stund følte gudsforladthedens skrækkelige øde.«

Oprørshæren og tyskerne nåde langt op i Jylland, og de tyske officerer vakte interesse hos de danske piger. Duedahl citerer Amalie Nielsen for at skrive i 1849: »Der var mange piger i Aabenraa, der i denne tid forlovede sig med tyske officerer.« Men så ændrede frontlinjen sig hurtigt, og pigerne blev efterladt af deres kærester.

Treårskrigen efterlod mange både dansksindede og tysksindede med ar på sjæl og legeme. Duedahl fortæller om Niels Jørgen Blicher, søn af forfatteren, der havde været med i krigen, men derefter isolerede sig for at dulme krigens oplevelser, blev alkoholiker og »snart gav den som vagabond, tigger og drukkenbolt. På én og samme gang en af nationens helte og familiens sorte får«.

Cirka en tredjedel af de dansksindede i Nordslesvig rejste til Danmark og USA efter 1864-krigen. Mange tog turen til Hamborg og derfra med skib til Amerika. Dette håndkolererede stik er fra 1880 og viser Amerikabåden i Hamburgs havn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Illustration fra bogen.

Efter danskernes sejr var det ikke nemt for dem, der havde støttet et selvstændigt Slesvig-Holsten. En af dem var soldaten Ernst Claussen, søn af en fremtrædende advokat i Kiel. Han besluttede at rejse til Amerika, kæmpede i den amerikanske hær og blev siden borgmester i Davenport.

Der gik kun få år fra Treårskrigen, til krigen blussede op i 1864. Poul Duedahl giver en fin gennemgang af krigen og dens konsekvenser og atter lader han læserne få indblik i forløbet med ganske almindelige menneskers skæbner. Den tyske soldat Casper Honthumb skrev efter slaget om Dybbøl: »Men Gud, sikke et syn! Lige meget hvor øjet søger hen – lig – lige meget hvor foden sættes – blod.«

Også efter 1864 var der dybe sår at hele, og Poul Duedahl skriver, at der var psykiske årsager til, at familier gik i opløsning, og børn blev tvangsfjernet. For nogle af de danske, der efter 1864 blev tyske statsborgere, ventede nye prøvelser. Da krigen mod Frankrig i 1870 nærmede sig, måtte Johann Ernst Christiansen fra Tønder, der havde kæmpet for Danmark i 1864 og to gange var taget til fange af preusserne, igen trække i soldateruniformen. Men nu i den tyske.

Menige militærfolk og matroser fra det danske skib »Jylland« i 1864. Poul Duedahls bog gør sig bemærket ved at give os almindelige menneskers skæbne i grænselandet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Illustration fra bogen.

Efter 1864-krigen udvandrede en tredjedel af Nordslesvigs dansksindede befolkning. Mange rejste til Danmark eller til Amerika. Skibe fra Hamborg bragte dansksindede til det fjerne Amerika, som husmandssønnen Jeppe Pedersen, der i 1874 søgte om at rejse til Danmark. Han var da 17 år og i fare for at blive rekrutteret til tysk hær. Han rejste derpå til Hamborg og kom til Amerika.

Poul Duedahl har gravet dybt i kilderne og giver os både den store historie og almindelige menneskers skæbner. Det er flot gjort, og dertil kommer, at bogen er forsynet med et fantastisk billedmateriale, der blandt andet er hentet i tyske samlinger. Hvor DRs serie for det meste er skuespil, mangler rigtige mennesker og datidens genstande og kilder, så får vi det hele i Poul Duedahls fine bog.

Grænseland

Forfatter: Poul Duedahl. Sider: 320. pris: 300 kr. Forlag: Gads Forlag.