»Tid er mere værd end penge i dag«

Vi vil gerne betale lidt ekstra for at få mere tid til det, vi kan lide. Bekvemmelighedskøb - som indkøb af dagligvarer via nettet eller rengøringshjælp – stiger i popularitet i disse år. Og dette er kun starten, mener eksperter.

Rikkeline Hey Mærsk fra Gentofte vil gerne betale et par hundrede kroner ekstra om måneden for at undgå hektiske indkøb om eftermiddagen og i stedet få leveret til døren. Hun bestiller varerne direkte på iPad og slipper for køerne i supermarkederne. Foto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ulvetimen. Alle med børn kender den, frygter den. Typisk ligger den et sted mellem klokken 16 og 18 på hverdage. Det er i dette tidsrum, hvor grænserne mellem overfyldte institutioner, trætte børn, dagligvareindkøb, plageri, bilkøer, madlavning og gråd udviskes.

Ulvetimen kender Rikkeline Hey Mærsk - familiemor fra Gentofte - alt til. Hun og hendes mand er begge ansat i it-branchen og har krævende jobs. Hundredvis af gange har hun stået i supermarkedskøen og mærket sit humør dale og sit stressniveau stige sidst på eftermiddagen.

»Jeg hører alle de der romantiske historier om, at det er sjovt og lærerigt for børnene at være med til at handle. Men jeg synes, det er frygteligt at købe ind i ulvetimen, og det smitter af på børnene,« forklarer Rikkeline Hey Mærsk.

De seneste måneder har hun helt undgået eftermiddagsindkøbene og de konflikter, der følger med. De største og tungeste dagligvarekøb foretager hun i dag via nettet. Hun bestiller varerne via iPad på Danmarks største online supermarked: Nemlig.com. Her pakker de hendes mælk, brød og frugt ned på lageret i Rødovre og leverer dem foran Rikkelines lejlighedsdør på 1. sal i Gentofte dagen efter. Det eneste hun skal gøre, er at bære dem ind i køkkenet og sætte på plads.

Gør hverdagen lettere

Hun bestemmer selv leveringstidspunktet inden for intervaller på en time, og det koster hende mellem 42 og 51 kroner at få varerne bragt ud. Og hun ved, at hun kunne gå i discountbutikker og spare endnu flere penge i forhold til hjemmesiden. Men det er merprisen værd, siger Rikkeline Hey Mærsk, der børn på henholdsvis fem og ti år.

»At købe varer på nettet er lige præcis dén ting, der gør min hverdag uendeligt meget lettere,« siger hun.

I dag har hun tid til at komme hjem, stille bilen og falde lidt ned, inden hun henter sine børn. For omkring 200 kroner ekstra om måneden - fire store indkøb - er hun fri for altid at forsøge at halse efter sin tidsplan på hverdagene.

»Det er virkelig altafgørende for, hvordan min dag er. Når jeg slipper for de daglige indkøb, har jeg nemmere ved at omstille mig fra at være en arbejdende kollega til at være opmærksom mor og hustru. Det giver mig muligheden for at koble af. Og dét er pengene værd,« siger Rikkeline Hey Mærsk.

Og Rikkeline er bestemt ikke ene om at betale penge for at få mere kvalitetstid. Vores forbrug af rengøringshjælp, vinduespudsere og tidssparende teknologier som smarttelefoner vokser i disse år. Krise eller ej.

Nemlig.com er et af de eksempler, der dræber myten om, at danskerne ikke vil bruge penge i disse år. Det mener sociolog og direktør for innovationsfirmaet Lighthouse CPH, Eva Steensig.

»For det første er tid mere værd end penge i dag. Danskere vil gerne betale lidt ekstra, hvis servicen eller varen har en bekvemmelig effekt. For det andet har særligt de travle børnefamilier flere penge end tidligere. Ja, det er krise, og ja, friværdierne er faldet. Men danskernes månedlige rådighedsbeløb er steget på grund af de lave renter. Vi bruger derfor ekstra penge på service, når vi føler, vi får noget særligt ud af det,« siger Eva Steensig.

Hun bakkes op af lektor fra Insititut i Afsætningsøkonomi på CBS, Marcus Schmidt. Han forsker i danskernes forbrugsmønstre. Han indsnævrer hvilke typer, der er i målgruppen for bekvemmelighedskøb.

»En side som Nemlig.com er ikke for alle. Den er bestemt ikke for tilbudsjægere, og den er som udgangspunkt heller ikke for studerende, arbejdsløse, pensionister og andre på overførselsindkomster. De har formentlig ikke råd til at betale lidt ekstra for både varerne og udbringningen. Men gennem medierne hører vi ustandseligt om alle de udsatte her under krisen, at vi helt glemmer, at en stor del af danskerne har mere økonomisk overskud end nogensinde før. De er i målgruppen,« fortæller Markus Schmidt, der tror at den type handel kommer til at vokse meget de kommende år.

Også Nemlig.com bekræfter over for Berlingske, at tilbudsjægere ikke er deres klientel. Men de fortæller samtidig, at deres kundegruppe og omsætning vokser betragteligt. De regner med en vækst på 60-70 procent i år. På landsplan er danskernes samlede dankort-omsætning steget stabilt de seneste års tid, og mange eksperter mener generelt, at privatforbruget er i forsigtig vækst.

Samtidig viser undersøgelser fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, at vi i disse år vælger at bruge mere tid på vores børn, i hjemmet og på os selv. Med andre ord forsøger vi at optimere vores disponible timer bedst muligt og er ikke bange for at bruge penge på at forbedre privatlivet. Per dag arbejder vi 43 minutter mindre i gennemsnit i forhold til 1964, og bonustiden fordeler sig mellem de huslige pligter, børnepasning og hobbyer.

»Det er helt klart, hvorfor danskere gerne vil bruge penge på at få mere tid til sig selv og hinanden. Tænk bare på, hvor kort tid, der er tilbage, når alle daglige gøremål er klaret. Forældre har sjældent tid til at læse bøger længere,« siger Marcus Schmidt.

Vi vil nå det hele

Der er så meget, vi gerne vil klemme ind i vores stramme kalendere, forklarer både Schmidt og Steensig. Vi vil dyrke kulturen, lege med børnene, shoppe, tage på café og ikke mindst gå på nettet utallige gange om dagen via vores smartphones og computere. Resultatet er en hektisk, overfyldt hverdag, hvor vi bliver nødt til at finde lidt ekstra fritid hist og her.

Også selv om vi skal betale for den, siger de to eksperter.

Men det er ikke blot behovet for mere tid, der gør, at det i dag er populært at betale sig til konsulentbistand inden for rejser eller bilkøb, rejsevejleder, vinduespudsning, børnepasning eller dagligvareudbringning. Sociolog Eva Steensig forklarer desuden, at grundholdningen til at betale ekstra for at slippe for de ting, man ikke orker, har ændret sig. For få årtier siden var for eksempel rengøringshjælp forbeholdt de rigeste. Resten af befolkningen fandt servicekøb dekadente.

»Der bliver ikke set skævt til det længere. Slet ikke. I dag er det udbredt i hele den danske middelklasse at købe sig til rengøringshjælp. Og der er ikke bare tale om en dansk tendens. Det her er noget vi ser overalt, og der er ingen tvivl om, at vi har ladet os inspirere af USA, der virkelig forstår sig på at »nyde«,« siger Eva Steensig.

Med til nydelsen hører også at gardere sig mod ubehagelige overraskelser. Lighthouse-direktøren peger derfor på det populære bil-leasing som et eksempel på, at vi gerne vil betale for bekvemmelighed. Når man leaser en bil lægger man en engangsydelse - typisk 20.000-30.000 kroner - og betaler derefter et fastmånedligt beløb de kommende tre år. Det betyder, at man kan gennemskue præcist, hvor meget man kommer til at betale, og at man uden videre kan aflevere bilen, når lejeperioden er slut. Ofte er det dyrere end en købsaftale, hvor man har sparet 30 procent af bilens pris op i forvejen. Men det sparer os for at bruge tid på bekymringer om penge, reparationer og salg.

»Vi fjerner simpelthen alle unødvendige tidsbarrierer, så vi kan bruge tid på alt det, vi gerne vil. Vi har ikke tid til tidsrøvere,« siger Steensig.

Adskillige firmaer verden over har forstået, at vi forbrugere spekulerer i at optimere hvert enkelt sekund. Et oplagt eksempel er udviklerne af smarttelefoner og tavlecomputere: Bemærk, hvordan kalender, email, huskeseddel, apps til fitness, nyheder, litteratur, spil, musik og så videre er klemt ind i de små maskiner, så vi kan få opfyldt ethvert intellektuelt behov lige meget, hvor vi er. Og hvornår vi er der.

Check din flypassager ud

Men helt andre typer virksomheder er også begyndt at optimere forbrugernes oplevelser, så de ikke spilder tiden, påpeger Steensig.

»Det hollandske flyselskab KLM har en service, de kalder »Meet & Seat«. Her kan man tjekke ud på forhånd, hvem man kommer til at sidde ved siden af i flyveren. Hvis ikke man mener, at vedkommende kan berige ens rejse nok gennem forretningssamtale eller flirt eller hvad ved jeg, så kan man kigge på de andre passagerer og finde en anden plads indtil en time før afgang. Vi er nået så langt med vores tidsoptimering i dag, at vi ikke orker bruge tid på noget, der ikke beriger os,« forklarer hun.

At mange danskere tilkøber bekvemmelighed betyder dog ikke, at vi ødsler med pengene. Tværtimod er vi enormt selektive og påpasselige med, hvad vi bruger pengene på. Et eksempel er, at danskernes brug af au pairs er faldet med 30 procent siden 2008. Det viser, at danskerne inspireret af krisen og på trods af vores voksende trang til komfort træffer ansvarlige valg. Au pair-eksemplet er undtagelsen, der fremmer forståelsen, mener Eva Steensig.

»Vi er ikke bange for at bruge penge, men vi planlægger vores forbrug langt mere nøjagtigt. På den måde kan vi optimere på mange områder i stedet at kaste alle pengene efter en ydelse,« siger Eva Steensig.

Dyrere - men sparer alligevel

Faktisk er det ikke nødvendigvis dyrere at købe sine dagligvarer på en side som Nemlig.com, selv om fragten koster, og varerne ikke er de billigste på markedet. Det bekræfter familiemor Rikkeline Hey Mærsk.

»Hvis du ser vores madbudget nu i forhold til før, er det ikke steget. Grunden er, at jeg slet ikke snolder i samme grad. Når jeg ude i byen og handle ind, bliver jeg så fristet af alle de sukkervarer, der står på hylderne. Nu nøjes jeg med at bestille en pose chips af og til,« siger hun.

Familien i Gentofte køber cirka halvdelen af alle deres varer via hjemmesiden. Særligt Rikkelines mand finder stadig tid til at vandre rundt og købe lækre madvarer og god vin i rigtige butikker. Han gør det, fordi det beriger ham. Og aldrig i ulvetimen.