Ti meter højt kunstværk splitter københavnerne. Ligner det sexlegetøj?

»Portal til Amager« hedder et nyt kunstværk, som står til at skulle byde københavnere og besøgende velkomne, når de i fremtiden kommer til Amager. Men det ligner noget fra en skummel butik i Istedgade, mener S-medlem af Borgerrepræsentationen.

Illustration af »Portal til Amager«. Sophia Kalkau

Teknik- og Miljøudvalget i København skal mandag tage stilling til, om en ti meter høj skulptur skal byde velkommen til Amager ved Christmas Møllers Plads.

»Portal til Amager,« hedder værket, der er fremstillet i bronze. Sophia Kalkau er kunstneren bag.