Terrorfilm rejser spørgsmålet: Er massakrer blevet trivielle?

»Hotel Mumbai« er skånselsløs i sin skildring af mordene på gæsterne på det indiske hotel Taj Mahal Palace i 2008. Filmen rejser også et ubehageligt spørgsmål.

Dev Patel som tjeneren, der satser alt på at redde gæsterne under terrorangrebet.  Foto: Scanbox Fold sammen
Læs mere

Det begynder med en gruppe unge mænd i en gummibåd, der lægger til ved havnen i en storby, der senere viser sig at være Mumbai. Vi kan høre den rolige stemme i deres headsets, der nærmest omsorgsfuldt forbereder dem på den forbrydelse, der er deres mission.

»Slap af. Træk vejret. Gud er stor. Verdens øjne hviler på jer,« siger stemmen.

De går op på gaden og prajer taxier, der fordeler dem til forskellige steder i byen: en tætpakket banegård, et restaurantkvarter og endelig hovedmålet, det luksuriøse hotel Taj Mahal Palace, der som et fortidigt fyrstetempel troner over byen. Kort efter falder de første uskyldige ofre for jihadisternes maskinpistolkugler. Massakrerne i 2008 i Mumbai blev Indiens 9/11 og kostede 170 mennesker livet.

På hotellet, som er hovedscenen i Anthony Maras »Hotel Mumbai«,  skjulte 500 gæster sig gennem tre dage for den håndfuld mordere, der systematisk gennemsøgte gange og værelser for nye ofre. Takket være hotellets ansatte, der kendte hotellets skjulte gange og rum, og som heltemodigt risikerede deres egne liv, lykkedes det dog at redde langt de fleste af gæsterne.

Det er et »Hvad ville du have gjort?«-scenarium, Anthony Maras ridser op, og det minder om de filmskildringer, der for nylig er blevet lavet om Utøya-massakren. Ville man skjule sig eller forsøge at flygte? Ville man forsøge at overmande morderne?

Der er ekkoer af den klassiske katastrofefilm, hvor høj og lav forenes i den fælles kamp for overlevelse, men til gengæld bryder filmen flere gange med vores forventninger om, hvem der overlever, og hvem der går til grunde. Frygten og døden gør alle ens.Værst er tanken, at begivenheden, trods den vanvittige skala af vold, også er triviel. Der har siden været adskillige massakrer, heriblandt i New Zealand og Sri Lanka, der tangerer Mumbai i omfang og gru.

»Hotel Mumbai« er skånselsløs i sin skildring af henrettelserne og er derfor svær at se på. Man kan ikke helt afvise den kritik, der har været af filmen for spekulation, men jeg synes, at den rammer balancen hårfint og uden at gribe til alt for kunstneriske greb. Det er også en form for respekt.

»Hotel Mumbai«. Af Anthony Maras. Med: Dev Patel m.fl. I biografer over hele landet.