En hotter med det hele. En vending, der har fået en helt ny betydning. Der er nemlig ikke længere nødvendigvis tale om streger af remoulade, ketchup og sennep og det tilhørende syltede og ristede topping ovenpå en ristet pølse. Nu kan en hotdog lige så godt bestå af et fuldkornsbrød med røget svinepølse, cheddarost, krydderier, lammepølse med harissa og løg – eller blot en pølse af stegt torsk. Og så selvfølgelig champagne til at skylle ganen med.

I London hedder det »Bubbledogs«, og fænomenet rammer nu København, nærmere betegnet Vesterbrogade, hvor »Foderbrættet« 21. marts slår dørene op. Stedet er endnu et i rækken, der kokkererer hotdogs på ny gastronomisk vis – i dette tilfælde ledsaget af bobler.

»Vi har været igennem en masse forskellige champagner og valgt nogle, som passer godt til en hotdogs smagsnuancer. Det er ikke den slags champagne, som smager fantastisk, hvis man bare drikker den uden mad – den har lidt andre smagsnoter i sig, end man normalt vil forbinde med en champagne. Men det fungerer godt, når man spiser for eksempel hotdogs til,« siger Michael Listov-Saabye, indehaver af »Foderbrættet«.--

Man skal dog ikke forvente et slidt Steff Houlberg-vogn på hjul, men derimod en rå restaurant, hvor DJs leverer musik i weekenden, mens man sipper cocktails. »Foderbrættet« ligger i en tidligere bank. Derfor er der en gammel bankboks i kælderen, som desuden bliver lavet om til bar fredag og lørdag aften.

Mens gourmethotdog’en er ved at bide sig fast, går det til gengæld tilbage for den traditionelle pølsevogn, som havde sin storhedstid i 1950erne – 1970erne med knap 700 vogne alene i København. Herhjemme var det pølsevognen, der for alvor gav opmærksomhed til den famøse hotdog, men det var ikke uden kamp, at danskerne fik adgang til måltidet, der blev lidt af en folkespise og senere rykkede ind på både gågader og stadions.
 
Storhedstid i 50erne - 70erne 
Allerede før Første verdenskrig var vognen kendt i Berlin. Også i Oslo røg de tidligt på hotdog'en. Langt sværere skulle det vise sig at være i København. Danskeren Charles Svendsen Stevns havde syv pølsevogne i Oslo, som han gerne ville føre videre til de københavnske gader. Derfor søgte han i 1910 om tilladelse til at sælge pølser på gaden i København - og fik nej. 

Først ti år senere, i marts i 1920, gav Borgerrepræsentationen, med den senere statsminister Th. Stauning i spidsen, endelig Charles Svendsen Stevns en stadebevilling. Et år senere præsenterede han sine i alt seks vogne for pressen. De var placeret på henholdsvis Rådhuspladsen, Nørrebros Runddel, Christianhavns Torv, Gammeltorv, Nørreport og Vesterbros Torv.

I starten blev pølsen serveret med en bolle eller et stykke brød – først i 50erne fik den det udseende, vi kender i dag med et aflangt, opskåret pølsebrød, og som et dansk særkende var pølsen længere end brødet.

I dag er der omkring 60 pølsevogne tilbage i København, og flere af dem er gået væk fra den traditionelle pølse i svøb og serverer i stedet gourmethotdogs, som pibler frem i takt med, at vi bliver mere bevidste om, hvad vi spiser.Ifølge madsociolog Jon Fuglsang er tiden løbet fra de traditionelle fødevareproducenter som for eksempel Tulip samtidig med, at der ikke har været den store innovation og evne til at videreudvikle området, mener han.

»Så nu ser vi nogle moderne iværksættere, der udfordrer den traditionelle hotdog, blandt andet med et andet slags brød, der gerne er mere groft, og nogle pølser, der måske er fremstillet af lidt mere rendyrket kød. Dog stadig med tilbehør af det syrlige og syltede, men som har en anden karakter end det sædvanlige,« siger Jon Fuglsang, som også mener, at de seneste års »Danmarks-mesterskaber i hotdogs« har været med til at skærpe interessen.

Samtidig er det blevet nemmere at få en bevilling til at køre pølsevogen, og det betyder, at den klassiske pølsemand har fået konkurrence.

Nogle kender måske »Pølsekompagniet«, som holder til på Vesterbros Torv og i Torvehallerne, hvor de langer gourmethotdogs over den beskedne pølsevognsdisk. Deres hotdogs består blandt andet af chipolata-pølse med bløde løg, caribbean sauce (med ketchup, chili, hvidløg, ingefær og jamaicansk rom) og persillepesto.

»Bubbledogs« og »Wurstküche«
Også pølsevognen »DØP«, som er en forkortelse af »Den økologiske pølsemand«, har kastet sig over nyfortolkninger af den velkendte hotdog. Her kan man stadig få noget, der minder om den oprindelige hotdog – blot med et langtidshævet surdejsbrød af fuldkornshvedemel og med 100 procent økologisk tilbehør. Selv emballagen er af miljøvenligt materiale.

London og Los Angeles er byer, hvor de alternative hotdogs har sat deres aftryk. London har, som nævnt, »Bubbledogs«, en champagnebar, som ikke serverer kaviar, men derimod gourmethotdogs af alle mulige og umulige slags. Los Angeles har »Wurstküche«, som skaber nye smagsoplevelser af hotdogs med blandt andet røget kalkunpølse eller mango, jalapeño, kylling og kalkun. Der følger ikke bobler med, til gengæld er der øl, man aldrig har hørt om før.

Og det smitter tilsyneladende af på danskernes mundvand, som ikke længere løber nær så stærkt for den klassiske hotdog.

Af andre nye hotdogstiltag i København kan nævnes »Big Willy’s Gourmet Hotdogs«, »John’s Hotdog Deli«, »Osteria 16« eller »Andersen Tivoli/Nimb«. Alle med en anderledes hotdog som fællesnævner. Og nu det seneste skud på stammen, »Foderbrættet«.

»Jeg tror, det er helt generelt for madkulturen, at den er i rivende udvikling. Du kan jo ikke tænde for fjernsynet, uden at der er madprogrammer. Så folk er blevet vildt bevidste om, hvad de spiser, og hvor det kommer fra, og det tror jeg gør, at alle ting bliver bedre. Og nu er det så hotdog’ens tur,« siger Michael Listov-Saabye, hvis nye hotdogrestaurant har klare referencer til »Bubbledogs« og »Wurstküche«.

Der er dog næppe nogen grund til at vinke helt farvel til den klassiske hotter med det hele – i hvert fald ikke at dømme ud fra den lange kø af hjemvendte, remouladetrængende danskere ved pølsevognene i Kastrup Lufthavn, når Karl Steggeren har været gemt ad vejen til fordel for tapas, paella eller andre lokale smagsoplevelser. Der vil stadig være dem, der foretrækker en helt traditionel hotdog.
 

»Jeg tror, at vi vil få et mere differentieret marked. Der kommer til at ske det samme som på brødmarkedet – der rykker nogle spillere ind, som måske mere er af den gastronomiske kultur, som sætter sig på det. Men der vil stadig være nogle, som vil have, at en hotdog skal smage, som en hotdog plejer,« siger Jon Fuglsang.