Teaterchef til kulturministeren: »Hjælp os!«

Folketeatret går ud af denne sæson med et milliontab på grund af aflyste forestillinger, men fordi teatret er finansieret med mere end 50 procent i offentlig støtte, er der ingen hjælp at hente i de eksisterende hjælpepakker. Teaterchef Kasper Wilton frygter for teatrets overlevelse. Hans budskab til kulturministeren er klart: »Hjælp os!«

»Vi er frarøvet så store indtægter, at vi må spørge os selv om, hvordan vi kan sikre teatrenes fortsatte eksistens,« siger Folketeatrets chef, Kasper Wilton. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

På Folketeatret, det ellers så travle teaterhus i Nørregade i København, sidder teaterchef Kasper Wilton helt alene. Kun en receptionist passer telefonen et sted i huset.

Også nogle håndværkere rumsterer i bygningen. De er ved at bygge teatrets nye børnescene, der skulle være åbnet til maj, men som nu er udskudt på ubestemt tid. Alle teatrets øvrige medarbejdere, både på og bag scenen, er sendt hjem.

Folketeatret, der både er landets største arrangør af turnéteater og spiller stationært på scenerne i København, er en af de kulturinstitutioner, der ikke får gavn af de økonomiske hjælpepakker, som store dele af kulturlivet ellers er henvist til.

I lighed med de øvrige store teatre i Det Københavnske Teatersamarbejde – Betty Nansen Teatret, Nørrebro Teater, Østerbro Teater (Republique og Østre Gasværk Teater) – modtager teatret mere end 50 procent af sine midler som støtte fra det offentlige. Og dermed kan teatret ikke komme i betragtning i de eksisterende hjælpepakker.

Spørger man teaterchefen, hvad han ville sige til kulturminister Joy Mogensen (S) om teatrets situation, er han ikke i tvivl.

»Vi har allesammen brug for en hjælpepakke. De store teatre falder jo uden for de gængse hjælpetilbud. Det forhold gælder samtlige store teatre i Danmark. Det er ikke, fordi vi går og vader i penge. For det er ikke en del af den offentlige støttetankegang herhjemme, at vi skal lægge til side. Når vi så ikke kan få hjælp og er afhængige af den egenindtægt, der kræves af os, undergraver man den model, politikerne selv har valgt for os. Så kan det simpelthen ikke lade sig gøre. Vi er frarøvet så store indtægter, at vi må spørge os selv om, hvordan vi kan sikre teatrenes fortsatte eksistens.«

Farvel til turné

I øjeblikket tjener teatret ingen penge, mens udgifterne er de samme, dag efter dag.

»Vi er i den forfærdelige situation, at det lige præcis var den populære familieforestilling »Skatteøen«, vi havde ude på landevejen. Den skulle have spillet frem til 2. april. Den havde solgt som aldrig før, så der er tale om lutter fulde huse, som vi så alligevel ikke får nogen indtægt fra. Samtidig skal vi betale et stort hold deres løn i den periode, vi har kontrakt med dem på,« forklarer han.

Den anden populære forestilling, teatret skulle have haft ud på turné, var »To på tur« med Peter Schrøder og Kurt Ravn.

»Også den havde solgt vanvittigt godt. Den skal muligvis tilbage til København og spille i foråret, og den har solgt næsten 4.000 billetter på vores mindre scene, Hippodromen. Men jeg ved jo ingenting,« siger teaterchefen, der i løbet af søndagen har måttet udarbejde hele seks scenarier i forhold til forestillingens skæbne. Nummer et hedder »Det går alt sammen som planlagt«. Nummer seks hedder: »Vi aflyser det hele«.

»Vi er jo en branche med langtidsplanlægning. Hvornår skal vi spille? Hvem skal være med på holdet? Men vi har jo ikke engang en slutdato på det her. Det er angstprovokerende.«

At teatret har lagt sine to mest indtægtsgivende forestillinger i foråret, er helt efter bogen, for normalt »smager det godt sammen«, som teaterchefen udtrykker sig. Men ikke i år, hvor teatret indtil videre regner med et underskud på næsten fem mio. kr. som værst tænkelige udgang – hvis hele sæsonen bliver aflyst.

Fem mio. kr. i underskud

Men selv hvis teatret får lov at lukke publikum ind allerede i denne sæson, er problemerne alt andet end løst.

»Hvis vi kommer til at spille, er det jo så også lige pludselig et problem, at vi har den ene stuvende fulde sal efter den anden. For vil og må folk overhovedet sidde så tæt?« sukker teaterchefen.

Men Kasper Wiltons hovedbrud er ikke gjort med det. Coronakrisen kaster nemlig skygger langt frem. Også ind over sæsonen på den anden side af sommerferien.

»Næste sæson er jo planlagt og solgt. Men det, der er den store bekymring, er jo, hvordan købelysten vil være, efter det vi nu er igennem. Hvis vi også skal til at nedjustere forventningerne til salget på baggrund af de nedjusteringer, vi allerede har måttet lave, kan jeg næsten ikke overskue det. Så er vi tæt på en reel katastrofe.«

Kasper Wilton har to sæsoner tilbage i chefstolen i Nørregade. Han er også gået i gang med at planlægge den sæson, der ligger halvandet år ude i fremtiden, sæson 2021-22. Han havde håbet på at have lidt penge på kistebunden til at kunne »være dristig«, forfølge sin egen smag og producere nogle forestillinger, som man havde ventet med at se, om man havde råd til at lave. Men hele den sæson skal laves om nu, for det økonomiske efterslæb, der opstår i disse uger, opmuntrer ikke til eksperimenter.

»Det var ikke lige det, jeg havde drømt om. Men alt det, vi måtte have liggende i reserve, forsvinder jo nu fuldstændig,« siger Kasper Wilton, som nu må spille et mere midtsøgende repertoire, der sælger billetter, i forhåbning om at kunne efterlade et nogenlunde fungerende teater til sin efterfølger.