Synes du, at fodbold er åndssvagt og ligegyldigt? Her er to filosoffers bud på, hvorfor du (måske) tager fejl

Mangler du filosofisk skyts til næste gang, du bliver mødt med påstanden om, at fodbold er ligegyldigt, så kan du læse med herunder. Berlingske har spurgt to fodboldinteresserede filosoffer om, hvorfor de går op i fodbold, og argumenterne kan frit lånes.

»Jeg tror, det betyder meget, at man på et eller andet tidspunkt har spillet selv. Man kan mærke på sin egen krop, hvor svært det, de profesionelle gør, er,« siger Frederik Stjernfelt, der er filosof, om, hvorfor fodbold måske kan virke kedeligt for nogen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fodbold er fuldstændig unødvendigt, og derfor er det nødvendigt.

Det er budskabet fra den første af to filosoffer, som Berlingske har talt med i anledning af EM i fodbold, som for første gang også spilles på dansk grund.

Frederik Stjernfelt, som er ph.d., dr.phil. i filosofi og professor på Aalborg Universitet, mener, at fodbold er en luksus, men netop sådan en luksus, der gør livet værd at leve.

»Fodbold er en art overflødighed; der er ingen som helst nødvendighed i det. Det samme er de mange forsøg på at intellektualisere fodbold i berømte tænkeres tekster om sporten,« siger Frederik Stjernfelt i telefonen fra sin lejlighed ved Søerne i København.

Den anden filosof, Anders Fogh Jensen, mener derimod, at fodbolden er alt andet end unødvendig, og hans svar får lov til at afslutte denne artikel.

»Jeg er kun fan af Frankrig, men har til gengæld været det, siden jeg var dreng. Det smelter selvfølgelig sammen med mit syn på fransk kulturs overlegenhed og fransk filosofis særstatus, men også min store kærlighed til det franske sprog, musik og film. Når jeg hepper på Danmark, er det som en del af et folk, et fællesskab og med de følelser, der sidder i rødderne. Når jeg hepper på Frankrig, er det mere alvorligt og realistisk. Mindre drømmende og med en stemning af storhed,« siger Anders Fogh Jensen, der er filosof. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto.

Frederik Stjernfelt har tidligere samlet en række tekster fra blandt andre den franske filosof Jean-Paul Sarte, den amerikanske ekspolitiker og tidligere udenrigsminister Henry Kissinger, den danske digter og filmskaber Jørgen Leth samt den itaienske forfatter og filosof Umberto Eco til bogen »Fodbold – Forfattere om fænomenet Fodbold«.

Da Berlingske nævner Jørgen Leths bidrag til intellektualiseringen af især cykelsporten, men også fodbold, siger Frederik Stjernfelt, at han netop stødte ind i Jørgen Leth på vejen op til sin lejlighed.

»Han var også ved at blive interviewet,« siger Frederik Stjernfelt og gør på den måde opmærksom på, at dette næppe er den danske presses eneste forsøg på at intellektualisere fodbold.

Men selv dette skriveri kan undskyldes, for det er et frikvarter fra verdens krav – omend der i skrivende stund er en ret klar deadline og en forudbestemt længde, der skal overholdes.

»Vi kan ikke længere allesammen fremstille nødvendige produkter. Tænk, at vi har tid og råd til at gå op i noget, foruden hvilket samfundet jo ville fortsætte på præcis samme måde. Mesteren af one liners, Voltaire, skrev »le superflu, chose très nécessaire« (Det overflødige er nødvendigt, red.). Med paradokset mener han, at det unødvendige er nødvendigt, for at livet er rigt og mere end bare overlevelse,« siger Stjernfelt.

Der er tilsyneladende noget ved fodbold, der gør, at flere har lyst til at se det end eksempelvis håndbold og 100-meterløb, og det er ikke denne gang kun, fordi fodbolden er mere cool.

Fodbold har tragedien i sig

Ifølge Pledgesports.org har fodbold omtrent 3,5 milliarder fans verden over, og det giver mening, at man får mere glæde ud af fodbold end eksempelvis håndbold, mener Frederik Stjernfelt.

Det er nemlig vægtningen mellem retfærdighed, tilfældigheder og tragik, der gør fodbolden interessant.

»I sportsgrene, hvor der bliver scoret langt oftere, er scoringen jo en pålidelig målestok for, hvilket hold der er bedst. Så at se håndbold er nærmest som at se en forsker måle en temperatur, men i fodbold kan du tabe, selvom du har det suverænt bedste hold. Det giver et potentiale for tragik, som alle fans føler, når deres hold spiller fantastisk og alligevel taber. På den måde minder det om livet, hvor man med hårdt arbejde kan nå langt, men alligevel kan blive ramt af uretfærdigheden« siger Frederik Stjernfelt.

Forfatter, filosof og ph.d. Anders Fogh Jensen er enig med Frederik Stjernfeldt i, at det er balancen mellem tilfældigheden og evner, der gør fodbolden mere interessant end andre sportsgrene.

»Fodbold har tilfældigheden og uretfærdigheden som sine åbninger. Hånden er ikke klumpet som foden, så i håndbold vinder de bedste oftest, mens løbekonkurrencer er ren kraftudmåling. Men i fodbold er bolden mere rund, og det er ikke tilfældigt, at Fortuna (lykkens gudinde, red.) stod på en kugle. Det er det, kuglen betyder: at alting kan ske, fordi bolden er rund,« siger Anders Fogh Jensen.

EM i fodbold er en måde at gå i harmløs krig mod vores europæiske naboer. Men udover det gør landskampene måske noget mere for vores nation, end vi egentlig tror. Måske er fodbolden nemlig en del af selve grundlaget for nationen.

»EM er en hyldelst til vor kære kontinent, som jeg holder af over alle og synes er andre kontinenter overlegent rent historisk og kulturelt. Her kan vi blive mindet om andre lande og se deres spillere og tilskuere,« siger Anders Fogh Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Harmløs nationalisme(?)

Samfundsforskeren og historikeren Benedict Anderson (1936-2015) omtalte nationer som »forestillede fællesskaber« og fremsatte ideen om, at nationer er noget, vi forestiller os. Nationerne skulle ifølge Anderson blandt andet blive opretholdt af store samlende begivenheder, der understøtter nationalfølelsen.

Frederik Stjernfelt, er du enig med Anderson? Er landskampene måske endda nødvendige for Danmark?

»Christian Eriksens nærdød og genopstandelse er jo en af den slags begivenheder, der former og styrker en nation – men det har ikke noget med fodboldens væsen at gøre. Det er for langt at trække den at sige, at landskampe skaber nationer, men de har da nok en stabiliserende effekt. Til gengæld kan man sige, at EM har en måde at udagere nogle politiske ambitioner på en relativt ufarlig måde – den gør, at man kan få håneretten over et andet land, uden man behøver at gå i krig med dem, og hånen er oftest uden politiske konsekvenser.«

Frederik Stjernfelt har været fodboldfan, siden han så VM i 1966, hvor England vandt finalen 4-2 over Vesttyskland. Netop den finale har siden været omdiskuteret, da bolden ved målet til 3-2 måske ikke passerede målstregen. Men tilfældet ville, at målet blev anerkendt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Det er rigtigt, at nationalstaten er en forestilling om en sammenhæng på et territorium, og dermed er det også rigtigt, at fælles begivenheder er vigtige netop for forståelsen af nationen som en enhed, mener Anders Fogh Jensen.

»Det værste for os som folk, var ikke en enkelt mands kollaps eller mulige død, men at vi tabte til Finland, og dermed blev vores chancer for det kollektivt uforglemmelige betragteligt diminuerede. I en tid, hvor storklubberne har solgt totalt ud af rødderne, bliver nationalfodbold endnu mere vigtigt. Her handler det om, at gøre det bedste, man kan, med sine egne. Stor som lille. Her er det andet end penge, der gør udslaget,« siger Anders Fogh Jensen.

Danmark har et angrebsproblem, men vi hepper på dem alligevel

Man kan fristes af den mytologiske fortælling, der er i vente, hvis Danmark vinder europamesterskabet: Et hold, der rejser sig, ligesom holdkammeraten Christian Eriksen rejste sig.

Selvom historien ville være god, og håbet er til stede, tror Frederik Stjernfeldt dog ikke på en dansk sejr. Anders Fogh Jensen er derimod en anelse mere optimistisk

»Vi har et angrebsproblem, som vi ikke havde, da vi vandt i 1992, og der er tre gange så mange hold med, hermed også flere af de store nationer. Men vi har et rigtigt godt hold, og havde du spurgt mig, inden slutrunden begyndte, havde jeg drømt om en semifinaleplads,« siger Anders Fogh Jensen.

En sådan sejr ville være alt andet end ligegyldig, ligesom fodbolden er alt andet end ligegyldig, mener Anders Fogh Jensen.

»Vi lever i en tid, der kritiserer instrumentalisering, og at alting skal være middel til noget andet. Det smukke ved fodbold ligger ikke i dets ligegyldighed, men i den storhed, det kan mobilisere i og mellem nationer, i fællesskabsfølelsen og i de indsigter, begavede mennesker kan give og danne fællesskab omkring. Det er ikke ligegyldigt, det er vigtigt,« siger Anders Fogh Jensen.

Den nødvendige unødvendighed skaber fællesskabsfølelse og storhed i kampen mellem Belgien og Danmark torsdag klokken 18:00.