Susanne Staun: Når sproget bliver dovent, idiotisk og uforståeligt

Engelske talemåder bliver nogle gange oversat helt direkte til dansk. Det giver ingen mening.

Susanne Staun SH Forfatter Susanne Staun er aktuel med sprogbogen "Kort & Cool - strambuks til skribent og skribente" opfølgeren til bestselleren "Fuck, en lækker røv". Fotograferet på Gyldendal, onsdag den 6. april 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Susanne Staun SH Ida Marie Odgaa

Der er problemer med import af engelske talemåder til dansk. De bliver nemlig dovent oversat helt direkte, og det lyder indimellem både idiotisk og uforståeligt. Fx har »jeg har din ryg«, som er en direkte oversættelse af »I’ve got your back«, aldrig givet mening for denne spaltist, og den efterhånden gamle irritation over at »købe ind i en idé« (»buy into an idea«) går aldrig over.  Men der må spares på irritationerne, for det kan blive meget værre.

I en konkurrerende avis kunne man for ikke længe siden læse følgende passus:  » … Adam Kinzinger valgte at kalde præsidentens citering af borgerkrigsreferencen for »ud over modbydelig«.« Jeg ville personligt ikke forstå, hvad »ud over modbydelig« betød, hvis ikke jeg med det samme genkendte det som en undersættelse af »beyond repugnant«, som på dansk bedst oversættes til »mere end modbydelig« eller »ud over alle grænser modbydelig«.

»Brugen af ordet eje i beslægtede forståelser har tilsyneladende allerede slået rod i visse danskeres ordforråd.«


I denne avis samt i Politiken kunne man for nylig læse, hvad præsidentkandidaten Elizabeth Warren havde skrevet i en kampagnemail: »Igen og igen får vi at vide, at kvinder ikke må være vrede. Det gør os uattraktive for magtfulde mænd, der ønsker, at vi skal være stille.« Overskriften på kampagnemailen blev i begge aviser direkte oversat til »Jeg er vred, og jeg ejer det«.

En amerikansk opfindelse

Det udsagn giver på dansk ingen mening, og for mig gav det heller ikke mening på engelsk, før jeg havde tænkt længe over det og konkluderet, at det nok betød noget med at stå ved det. Adspurgt svarer et par englændere, at det ganske rigtig er nyt at bruge eje på den måde på engelsk, og at det her betyder at have kontrollen over sin vrede og have i sinde at bruge den til eget formål –  i modsætning til bare at være vred. Det forlyder endvidere, at det er en amerikansk opfindelse, som englænderne kun i nogen grad har taget til sig, særligt i unge miljøer.

Men brugen af ordet eje i beslægtede forståelser har tilsyneladende allerede slået rod i visse danskeres ordforråd. Thomas Wittgenburg skrev et rasende populært opslag på LinkedIn, som denne avis fik Wittgenburg til at uddybe. Opslaget omhandlede den manglende respekt, der kom til udtryk, når man omtalte sine kvindelige kolleger som tøser, og Wittgenburg udtalte til avisen: »Ryger der en finke af panden indimellem, skal du også være menneske nok til at eje den.« Her rækker »stå ved det« ikke, og det gør englændernes bud på forståelse heller ikke, så vi skal til at gætte. Mon ikke det betyder noget i retning af at vedkende sig at have sagt det og love bod og bedring i fremtiden. Jo, for Wittgenburgs råd er, at når man er kommet til at sige tøser, skal man føre hånden op til munden og sige: »Ups, det er jeg ked af.«