Susanne Staun: Kvinder skal stadig køres og bæres

Det er svært som kvinde ikke at blive voldsomt stødt på manchetten over forskning, der viser, at kvinder skulle blive skræmt fra at søge job, der kræver, at man er »analytisk« og »kompetent«.

Susanne Staun SH Forfatter Susanne Staun er aktuel med sprogbogen "Kort & Cool - strambuks til skribent og skribente" opfølgeren til bestselleren "Fuck, en lækker røv". Fotograferet på Gyldendal, onsdag den 6. april 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Susanne Staun SH Ida Marie Odgaa

I den forgangne uge var en af de nyheder, der førte til flest himmelvendte øjne, den, at universiteternes jobopslag for det videnskabelige personale skal scannes for ord, der ikke er kønsneutrale. Det er op til universiteterne, om de vil tilrette deres opslag i overensstemmelse med dette nye »ligestillingsværktøj«, men scannes skal der.

Det hedder i en artikel fra Forskerforum, at visse ord kan »skræmme« kvindelige forskere fra at søge en forskerstilling. Det drejer sig om for eksempel ord som »analytisk« og »kompetent« – og strong, drive, lead, analysis, driving, individuals, proven, workforce & decision. Ja, ordene er engelske, da ligestillingsværktøjet kun er lavet til engelske tekster, men ingen skade sket: Universiteternes VIP-opslag affattes altid på engelsk. De uønskede »biasord« er udvalgt på baggrund af socialvidenskabelig forskning og viden fra kunstig intelligens. De ord, der skal bruges i stedet for ovennævnte, er nærmeste synonymer, der er knap så »hårde« og præcise. For eksempel anbefales det, at »individuals« erstattes med »people«.

Det er svært som kvinde ikke at blive voldsomt stødt på manchetten, særlig her to dage efter den 8. marts. Derfor er jeg også dykket ned i forskningen bag for at finde hår i suppen, der modbeviser en teori, der desværre er mere end som så. Der er nemlig betydelig såkaldt videnskabelig konsensus om, at kvinder er forbeholdne overfor »maskuline« ord. Der er simpelthen hyldemeter fuld af forskning, der viser det samme entydige resultat. Der er dog ikke tale om, at kvinder »skræmmes«, men snarere om, at fornemmelsen af tilhørsforhold og lyst til en »maskulin« arbejdsplads ikke er udtalt.

Eneste hår i suppen var, at respondenterne i undersøgelserne var meget unge og derfor måske ikke havde fået hår på ryggen endnu.

For meget mandehørm

Mænd derimod reagerer ikke på tekster, der indeholder »feminine« ord, og hvis man ser kvindernes forbehold i lyset af endnu et forskningsfaktum, nemlig at kvinder kun ansøger stillinger, de føler sig 100 procent kvalificeret til, så begynder kvinder at ligne deres egen stereotype: usikre størrelser med meget lidt selvværd/-tillid og risikovillighed. Så skrøbelige er kvinder, at ord, som ikke engang opfattes bevidst, kan slå os af pinden.

»Så skrøbelige er kvinder, at ord, som ikke engang opfattes bevidst, kan slå os af pinden.«


Så selvom de højtuddannede kvinder, der er tale om her, ikke er skræmt i gængs forstand, så bryder de sig bare ikke om den stemning – eller skulle man sige hørm – som visse ord afgiver. Mageløst nok drejer det sig oftest ikke om mere end to-tre maskuline ord i løbet af et helt opslag.

Problemet med at tilrette jobopslag, så de i højere grad appellerer til kvinder, er for det første, at forskerstillinger rent faktisk kræver disse »maskuline« egenskaber, som de fleste kvinder i VIP-ligaen da også har. For man kan jo ikke være forsker uden at være for eksempel »analytisk« og »kompetent« – og det er i øvrigt svært at forestille sig et job, hvor man ikke skal være »kompetent« til den pågældende stilling.

For det andet kan man frygte upræcise jobopslag, der misrepræsenterer den pågældende stilling, og at kvinder bevidst vil føle sig talt ned til, mens de ubevidst får det, de ønsker. Øv.