Susanne Staun: Aflyst er det mest brugte kalenderord

Corona har også inficeret sproget, og her er vi alle i risikogruppen. Der er dog nogle sproglige værnemidler, du kan benytte, så du ikke bliver alt for hårdt ramt.

»Hver gang blikket løftes mod sjovere kyster, står strenge dronning Corona foran mig med en truende falanks af nye ord, hun kræver kørt gennem syn og skøn. Som fx compliant – noget, man er, når man overholder sundhedsmyndighedernes retningslinjer.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

I sidste uge kom en lille pige til verden på Rigshospitalet. Hun skulle hedde Mia Corona – eller også var hendes forældre bare morsomme og havde set parodierne på The Knacks’ 1979-hit »My Sharona«, der nu ligger på YouTube i coronaversioner fra »My Corona« til »Why Corona«.

Sagen er, at alt på få uger er nedkogt til corona. Alle verdens kriser er glemt. Der er kun corona. Så vi kan passende begynde med at lære at stave til det: Coronavirus i ét ord, ligesom herpesvirus og ebolavirus; ikke corona virus og da slet ikke Corona Virus. Men du kan roligt nøjes med corona; coranovirus er en pleonasme. Dem er der mange af: global pandemi er for eksempel endnu en, thi pandemi betyder global epidemi, så spar blækket, og stryg global.

Tidstypisk må vi ikke kalde corona den kinesiske virus eller Wuhan-virussen. Det er racistisk, selvom det er sandt. Den spanske syge slår sig i tøjret. Derfor er denne vits også dårlig smag, hedder det: »Bare rolig: Coronavirussen er snart ødelagt. Den er jo made in China.«

I alle gadedrenges ypperste ordbog, Urban Dictionary, hedder corona simpelthen Rona. Hende, den snavsede smittebæger fra værtshuset, som vi alle prøver at undgå. Ja, smittebægere er over det hele, som om det ikke var nok med bagagebægere. Nu vi er i gang, så vær sød at holde afstand til, ikke fra. Hold afstand til alle, tag afstand fra det meste. Det gælder alle undtagen journalister, forlyder det fra Rokokoposten: Journalister kan ikke smitte, fordi de helt mangler kropsvæsker. Det ligeledes satiriske site the Onion spørger, om vi ikke snart fatter planetens små hentydninger: Den vil bare gerne have, at vi skrider.

»Ordene ændrer mening: Hysterisk er det nye fornuftig, og de mest utrolige udsagn ryger over disken.«


Ordene ændrer mening: Hysterisk er det nye fornuftig, og de mest utrolige udsagn ryger over disken: »Folk, der aldrig før er døde, dør nu,« siger Trump (angivelig), og en facebookbruger lover, at man ikke kan komme hende nærmere end hendes egen afstandtagen. Dagene går i ét: »Kan vi ikke lige så godt kalde det lørdag i dag og i morgen?« spurgte den tidligere radiovært Réne Fredensborg. »Næ, svarede en karantænekollega, »jeg har det søndag hver dag.«

Helt nye ord giver mening: Vi coronakysser med to meters afstand og krammer os selv. Eller som Dronningen siger: »Vis sammenhold ved at holde afstand.« En daisytale er i dag en forholdsvis venligt formuleret skideballe.

Vi betaler i coronakroner (MobilePay), og en coroner er simpelthen en person med corona. Et coronakursus er online, og en coronafest foregår på Skype.

Fremtidsforskerne forudser coronials, en generationsbetegnelse for de børn, der udklækkes under coronakarantæne. Når coronials bliver teenagere, forvandles de til quaranteens.  For som en facebookbruger skrev: »Det er nu dag 3 uden fodbold i flimmerkassen. Jeg fandt en kvinde i sofaen ved siden af mig. Det var åbenbart min kone, hun virker sød.«

En af de mest brugte ord i disse tider er værnemidler. Men ordet er ikke at finde i ordbogen. Skal vi vædde på, at det indfinder sig dér meget snart? Og på, at der blandt kandidaterne til årets ord 2020 er:  samfundssind, smittekæde og hamstring. Blandt mange andre. Toiletpapir, for eksempel.