Stor ændring af historisk monument møder kritik: »Det er latterligt«

Det romerske Colosseum skal have nyt gulv, så den kommer til at ligne arenaen, som den så ud for 2.000 år siden. Men projektet får allerede nu kritik.

Colosseum skal have nyt gulv. Men er det overhovedet en god idé? Fold sammen
Læs mere
Foto: Laurent Emmanuel/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I den romerske arena Colosseum var der blandt andet cirkusforestillinger, og de sagnomspundne gladiatorkampe udkæmpedes også her. Det er godt 2.000 år siden, og i mellemtiden er gulvet, der fungerede som loft over kælderrum med dyr og gladiatorer, forsvundet. Men nu skal Colosseum have genskabt gulvet, og det vil stå færdigt i en ny, men mere autentisk skikkelse i 2023, skriver The New York Times.

Der har været udskrevet en arkitektkonkurrence om det nye gulv, og et arkitektfirma fra Milano har vundet opgaven.

Oprindelig opholdt alle mennesker og dyr, der skulle optræde, sig i rum under gulvet og var ikke synlige for publikum. Siden 1870 har man kunnet se disse rum, fordi gulvet er væk, men det genskabes altså nu.

Lederen af Colosseum, Alfonsina Russo, siger:

»Vi vender tilbage til det samme syn, som publikum havde fra siddepladserne i antikken.«

Colosseum har i årevis været det mest besøgte sted i Rom, og i 2019 var der således 7,6 millioner besøgende. Projektet har dog mødt kritik af eksperter som blandt andre historiker Tomaso Montanari:

»Fra et kulturelt synspunkt har projektet ikke noget formål. Motivet synes at være, at monumentet ikke er tilstrækkeligt og må ændres til noget andet. Men monumenter er ikke noget, der skal ændres. Det er latterligt; det er som at gøre Rom til Las Vegas.«

Sergio Rinaldi Tufi, der er arkæolog, siger ifølge The New York Times, at der ikke er nogen grund til at skabe en falsk arena:

»Colosseum er unik i verden, og der er ingen grund at dække det med et gulv.«

Italiens kulturminister, Dario Franceschini, har udtalt, at arenaen i sin nuværende form ikke fuldt ud kan værdsættes, og han kalder projektet »en betydelig udfordring for Italien«.

Franceschini har argumenteret med, at kælderetagen indtil 1870 var rimelig intakt med blandt andet hjul med remme, der på elevatorvis kunne hejse dyr op til arenaen, men at det blev delvist ødelagt i slutningen af 1800-tallet, da man gravede undergrunden ud i forbindelse med arkæologiske undersøgelser. Faktisk var arenaen indtil 1870 dækket af et gulv, hvilket fotografier fra den tid viser.

Colosseum i Rom blev påbegyndt af kejser Vespasian i år 70 og fuldført under hans søn Titus Flavius i år 80. Colosseum blev oprindelig kaldt Amphitheatrum Flavium på latin og refererede til kejsernes slægt. Den første, som anvendte navnet Colosseum, var den engelske munk Beda i 700-tallet. Navnet stammer fra en kolossal statue af kejser Nero, som denne fik rejst af sig selv. Statuen var angiveligt mellem 30 og 37 meter høj.

Der er plads til 5.000 ståpladser og cirka 50.000 siddepladser. Bygningens skelet er 80 store piller med en højde på over 45 meter. Et stort jordskælv i 1349 påførte bygningen omfattende skader. Colosseum blev i 2007 valgt som et af verdens syv nye underværker.