Stjålet i sovjettiden: Sverige leverer kostbart 500 år gammelt maleri tilbage til Polen

Sverige leverer maleri tilbage til Polen, fordi det viser sig at være stjålet under Sovjets okkupation. Det blev bragt til Sverige af en dødsdømt modstandsmand, som den svenske konge reddede efter direkte appel til Hitler.

Et udsnit af maleriet »Kristi begrædelse«, som tilskrives den tyske kunstner Lucas Cranachs skole. Billedet hænger på Nationalmuseum i Stockholm, som nu anbefaler, at billedet tilbageleveres til et polsk museum, hvorfra det blev stjålet under den sovjetiske okkupation efter Anden Verdenskrig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nationalmuseum i Stockholm

Sveriges nationalgalleri, Nationalmuseum i Stockholm, skal nu levere et ca. 500 år gammelt maleri med en spektakulær historie tilbage til Polen.

Maleriet med titlen »Kristi begrædelse« kommer fra Lucas Cranach den ældres skole, og museet købte i god tro billedet på en auktion i Sverige i 1970 for sølle 4.000 kroner.

Men billedet, der viser Jesus, efter at han er taget ned af korset, omgivet af sørgende kvinder og mænd, gemmer på en historie, der omfatter en modig svensk forretningsmand, Sigfrid Häggberg, der arbejdede for den polske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig, og som kun på grund af indgriben fra den svenske kong Gustav V reddede livet.

Lucas Cranach den ældre (1472-1553) er en af Tysklands betydeligste kunstnere, og en øget interesse for hans billeder har betydet, at hans billeder på auktion de senere år er blevet solgt for høje tocifrede millionbeløb.

Nationalmuseum i Stockholm anbefaler nu den svenske regering, at man tilbageleverer dette billede, »Kristi begrædelse« fra den tyske kunstner Lucas Cranachs skole, til kunstmuseet i Wroclaw i Polen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nationalmuseum Nationalmuseum 20.

»Kristi begrædelse« er ikke signeret af Cranach, men tilskrives hans skole. Billedet var i 1945 registreret i en fortegnelse over værker på kunstmuseet i Wroclaw i det sydlige Polen, men da de sovjetiske okkupationsstyrker forlod området året efter, var over 100 værker fra fortegnelsen forsvundet, herunder »Kristi begrædelse«.

Polen kræver maleriet tilbage

Det polske kulturministerium har med henvisning til UNESCO og Europarådets konventioner bedt om at få billedet tilbageleveret, repatrieret hedder det, og Nationalmuseum anbefaler nu den svenske regering, at maleriet sendes tilbage til museet i Wroclaw.

»Sagen er et godt eksempel, som gør det tydeligt, hvorfor proaktiv forskning omkring proveniens- og tilbageleveringsspørgsmål er nødvendig i alle lande med store og vigtige samlinger. Behovet findes i alle nordiske lande,« siger Susanna Pettersson, direktør for det svenske Nationalmuseum, som sammen med sagkyndige i Polen har kortlagt billedets historie.

Da Nationalmuseum købte »Kristi begrædelse« i 1970 var der ingen mistanke om, at det kunne være stjålet. Billedet stammede fra civilingeniør Sigge Häggbergs dødsbo. Han var en mand med en helt usædvanlig historie.

Under Anden Verdenskrig var Sigfrid Häggberg leder af den svenske virksomhed L.M. Ericssons datterselskaber i Polen. Han var også kurer for den polske modstandsbevægelse, og han smuglede dokumenter ud af Polen, som beviste nazisternes forbrydelser mod jøder og polakker i Polen.

22. juli 1942 blev Sigfrid Häggberg arresteret af det berygtede tyske sikkerhedspoliti, Gestapo, mistænkt for spionage. Han blev sammen med tre andre svenskere i Polen dømt til døden, men den svenske kong Gustav V appellerede direkte til Adolf Hitler, og straffen blev ændret til fængsel på livstid. Han blev løsladt i 1944, men vendte efter krigen tilbage til jobbet i Polen, hvor han døde i 1963.

Nationalmuseum skriver i en pressemeddelelse, at Sigfrid Häggberg ifølge sin familie ikke selv havde købt billedet »Kristi begrædelse«, men havde fået det i sin varetægt af en person, som aldrig vendte tilbage for at hente det.

Krav mod museer verden over

Museer over hele verden modtager jævnligt krav om tilbagelevering at kunstværker og -genstande, som de mener er blevet stjålet, enten af kriminelle eller under krige og konflikter, eller på anden måde ulovligt er blevet ført ud af det pågældende land.

Nazisterne stjal under Anden Verdenskrig enorme mængder af kunst fra jøder og museer i besatte lande, og det giver stadig og jævnligt anledning til sager om tilbagelevering. I forbindelse med krige og konflikter i Mellemøsten, f.eks. Afghanistan og Syrien, stjæles der kunst, hvilket også resulterer i sager. I nogle af disse tilfælde bliver salg af kunst brugt til finansiering af terror.

Bl.a. British Museum, som er et af verdens fineste museer, møder den slags krav. Museet har gennem en årrække været i konflikt med  med bl.a. Grækenland og Egypten, der  kræver repatriering af enestående kunst- og kulturgenstande, som briterne har erhvervet i kolonitiden. Det gælder bl.a. den den berømte Parthenonfrise fra Akropolis i Athen. Et andet kendt eksempel fra Egypten er Rosettestenen, der blev nøglen til tydningen af hieroglyfferne.

Herhjemme har danske museer og institutioner også tilbageleveret genstande. Tyrkiet fremsatte i 2013 krav om udlevering af genstande fra Davids Samling, og der har også været fremsat krav mod Glyptoteket, der i 2016 indgik en aftale med Italien om tilbagelevering af en række etruskiske genstande – heriblandt den berømte fyrstegrav fra Sabina. De omstridte genstande har været en del af Ny Carlsberg Glyptoteks samling siden 1970erne, hvor museet i god tro købte dem på det internationale kunstmarked. Det viste sig, at genstandene stammede fra rovudgravninger og illegalt blev solgt og udført af Italien.

Danmark har også tilbageleveret de islandske håndskrifter til Island, ligesom man har tilbageleveret en lang række kulturgenstande til Grønland.