Stem på Københavns største vartegn: Hvilket sted eller hvilken bygning rummer hele byens sjæl?

De seneste uger har vi modtaget en masse bud fra jer læsere om, hvilken bygning eller hvilket sted der tegner København. Vi har udvalgt fem nominerede til æren, og her kan du læse, hvad læserne har at sige om Københavns Rådhus. I bunden af artiklen kan du være med til at kåre, hvilket af de fem der er Københavns største vartegn.

1
Københavns Rådhus set udefra pladsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Kære københavnere!

I har givet jeres bud og sat navn på, hvilke bygninger, steder eller ting i København der rummer så meget af byens sjæl i sig, at de er Københavns største vartegn. Den femte nominerede er Københavns Rådhus. Her følger et udpluk af de kommentarer, I har sendt ind som begrundelse for, at Københavns Rådhus skal være nomineret:

»Bygningen har et markant udtryk og har historisk været brugt som vartegn for byen.«

»Rådhustårnet er meget markant og let genkendeligt, men især er oplevelsen, når man træder ind i rådhushallen, så fantastisk og uventet, at alle - både københavnere og turister bør se det.«

»Når man om aftenen står i Tivoli og kikker over på Nyrops rådhus, ligner det et eventyrslot med tårn, lysende ur, små spir og skydeskår. Den enorme bygning er det første, vi for alvor møder, når vi går fra hovedbanen ind mod centrum og strøget. Sikken velkomst vi får med rådhusets venlige og ikoniske facade og tårn. Og så kender ethvert barn i riget rådhusklokkerne, der blandt andet ringer nytåret ind i alle danske hjem.«

»Det er samlingspunktet for København, hvor man selvfølgelig samles ved store sejre.«

Højeste klasse

Holger Dahl er arkitekt, forfatter og Berlingskes arkitekturanmelder. Her er hans ord om Københavns Rådhus:

»Billedborgen kaldte arkitekten Allan de Waal meget rammende Københavns Rådhus i sin og Lars Gundersens bog fra 2005 - rådhusets hundredeårs jubilæumsår. For det er, hvad huset er: En fest for øjet og en spraglet, aldrig hvilende arkitektur- og billedfortælling.

Københavns Rådhus er tegnet af Martin Nyrop, som vandt konkurrencen i 1892, og som dermed fik lov til at sætte kronen på sit værk med en bygning, der er nationalromantikkens absolutte højdepunkt. En arkitektonisk periode, som kastede mange ejendommeligheder af sig, men som lige her ramte plet, fordi huset er tegnet og udført med et så gigantisk overskud: Materialer, håndværk og kunstneriske udsmykninger er af den højeste klasse, og samtidig er rådhuset, trods sin nærmest uendelige mængde af historiefortællende detaljer, også en veldisponeret og velfungerende bygning, der stadig 114 år efter sin indvielse lever op til sine oprindelige funktioner.

Bygningen er inspireret af rådhuset i den Italienske by Siena, men har på turen fra tanke til tegning fået et skud dansk middelalder, kombineret med den tunge symbolske æstetik, som den nationalromantiske bevægelse foretrak. Ambitionen var fra begyndelsen at bygge et hus til byen, som på bedste vis kunne spejle dens borgere og deres specielle habitus. SEBSB står der rebusagtigt på mange af rådhusets billedfriser.

De fem bogstaver er forkortelsen for Nyrops program for huset: Så Er By Som Borger - altså at byen (og dermed dens officielle bygninger) skulle spejle borgeren: Huset skulle være muntert, ligefremt og inviterende - ikke fornemt, afvisende eller arrogant. Det var et godt program - og det lykkedes. Så det er klart, at rådhuset er en værdig kandidat til titlen som byens vartegn.«