Spies var det største svin til grisefesten – og her er årsagen til, at danskerne åd lystigt af ham

Det var danskerne selv, der var med til at skabe Simon Spies, fordi vi var liderlige og grådige ligesom ham selv, skriver Berlingskes kulturredaktør i denne kommentar.

Nathalie Ostrynski, kulturredaktør på Berlingske Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der eksisterer mange pressefotos af Simon Spies, hvor liderligheden lyser ud af hans øjne, og hvor hans gramsende hænder har lagt sig grådigt over en piges bryst eller numse. Men det mest uforglemmelige billede er dog det, hvor han står på Hotel Mercurs tennisbane i selskab med en flok af de unge Spies-piger. Alle iført kort tennisskørt og smil.

En voksen mand omgivet af unge kvinder, der står i tilgængelig afstand af ham. Lige til at række ud efter og plukke. Det er lige præcis det spejl, Simon Spies kynisk har holdt op foran alle danske mænd:

»Se lige her, vil du være ligesom mig?«

Tænk at være et virkeligt midtpunkt i en seksuel fantasi om villige, unge kvinder, der ser begærligt på én!

Simon Spies med tennisdamer i gården til Hotel Mercur. Fold sammen
Læs mere

Selvsamme spejl satte Simon Spies også op foran de danske kvinder:

»Det her kan være dig. Vil du have en bid af min rigdom ligesom de her piger?«.

De pirrende løfter fremsatte han i en tid, hvor nøgenheden og det seksuelle frisind ærgerrigt sneg sig ind i samfundet, der, hvor det kunne.

Den grove formulering »rigt svin« har aldrig passet så godt som i tilfældet Simon Spies, men danskerne havde absolut ingen problemer med at deltage lystent i det helt store ædegilde, som rejse-leve-knalde-manden konstant dækkede op til i de danske medier.

»Det var et helt samfund,« siger søsteren til en af Spies-pigerne, Anika Barkan, i DRs opsigtsvækkende dokumentar om Simon Spies. Et dybt sørgeligt udsagn, der helt fair retter lyset direkte mod danskerne selv.

Det var dem, der købte Ekstra Bladet, Se & Hør, Billed-Bladet og alle de andre blade og aviser, der fortalte den ene historie efter den anden om rejsekongen med hang til bryster ad libitum. Det var dem, der i tusindtal lyttede til Spies i DR-radioprogrammet »Spørg bare«. Det var dem, der købte charterrejserne ned til grisefesterne og lukkede øjnene for det i dag åbenlyst suspekte ved en topchef omgivet af unge piger.

Hvorfor? Fordi de selv enten var liderlige eller grådige efter et liv fyldt med lunser af luksus. Og nogle af dem var ulykkeligvis så desperate, at de ultimativt sendte deres døtre i favnen på manden, fordi drømmen om et bedre liv med nyt køleskab også havde ramt dem midt i fornuften.

Lange ører

En anden slem grisebasse, Playboys Hugh Hefner, solgte på amerikansk jord ligesom Simon Spies også en vidtløftig idé om ultimativ frigørelse gennem seksuel leg.

I hans legendariske mansion gik kendisser velvilligt til festerne. Alt imens de så, hvordan tillokkende Playboymates fik værdigheden og det psykiske velbefindende grundigt i klemme i Playboy-grundlæggerens private liv, hvor overgreb, kontrol og vold også var en del af kontrakten. Sådan lyder anklagerne i dokumentarserien »Playboys hemmeligheder«.

Ligesom Spies-rejsen blev et kulturelt fænomen, der gjorde danskerne rejsevante, blev den smilende Playboy-bunny et kulturelt ikon med egen silhuet, der kunne give både mænd og kvinder en illusion af, at de enten kunne få kaninen eller selv være den. I filmatiseringen af »Bridget Jones`dagbog« ankommer hovedpersonen til fest i fuldt bunny-kostume, og hvem har ikke set en kvinde klædt ud som bunny til en halloweenfest?

Hugh Hefner og Simon Spies gjorde mere end bare at skabe en forretning og gøre sig selv til larger than life brands. De kendte til den troldsplint, de fleste mennesker har i øjet. Så snart et seksuelt og materielt løfte manifesterer sig lige foran os, har vi det med at miste det kritiske blik og en del af vores moral.

Grænseoverskridende skikkelser som Hefner og Spies slap ikke afsted med det, fordi de skjulte deres anløbne adfærd i private kæmpevillaer. De slap afsted med det, fordi de viste det hele frem. Liderligheden, grådigheden, excentriciteten og kynismen.

Og hele verden kunne ikke lade være med at glo.