»Sorgen er lige så unik som den, der er gået bort«

Det tager lang tid at bearbejde sorgen over at miste en kær. Og den tid skal vi tage os, skriver læge Mette Marklund i bogen »Med flaget på halv - at være i sorg«, som udkom i sidste uge.

»Som pårørende skal vi være ydmyge. Vi kan sige: »Jeg ved ikke, hvordan du kan bruge mig, men du er velkommen til at bruge mig, som det passer dig«.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad gør vi, når vi mister en, der står os nær? Når sorgen, smerten og modløsheden river i os? Når den, vi elskede, ikke længere er til?

Hver dag tager folk afsked med en, de ikke troede, de kunne leve uden. En ægtefælle, et barn, en forælder eller en god ven.

Og hver dag stiller de samme folk spørgsmålet: Hvordan kommer jeg videre?

Der findes ikke et endegyldigt svar. Men der findes gode råd, som kan hjælpe folk på vej. Råd fra folk, som selv har prøvet at miste.

Det har læge, ph.d. og underviser i etik Mette Marklund, 37, som på baggrund af sin egen oplevelse af at miste sine forældre og sine samtaler med patienter i sorg skrevet bogen »Med flaget på halv - at være i sorg«, der udkom i sidste uge.

Bogen skal både give inspiration til folk, der har mistet en, de holdt af, og til folk, som er pårørende til en, der har mistet.

»Bogen skal vise, at sorgen er lige så unik som det menneske, der er gået bort,« siger Mette Marklund.

»Noget, der har gjort stort indtryk på mig, er, hvor forskellig sorg kan opleves og bearbejdes.

Det har også overrasket mig at erfare, hvor mange, der har en holdning til, hvordan og hvor længe den sørgende bør udtrykke sin sorg.«

NÅR VI MISTER en pårørende, er folk omkring os gode til at hjælpe og spørge ind til vores sorg. De tager sig tid til at lytte, kommer med blomster og bærer over med os i situationer, hvor de normalt ville blive sure og fornærmede.

Sådan skal det også være, mener Mette Marklund.

»Som pårørende skal vi være ydmyge. Vi kan sige: »Jeg ved ikke, hvordan du kan bruge mig, men du er velkommen til at bruge mig, som det passer dig«.«

Og det gør vi så. Vi spørger interesseret og lytter opmærksomt. Men lige så stille ebber interessen ud, mener Mette Marklund. Efter tre-fire måneder mister vi tålmodigheden med den sørgende, og hvis vi endelig tager os sammen til at spørge, hvordan vedkommende har det, forventer vi et svar, der spejler fremgang: »Jo tak, det hele er lige som ved at falde på plads inde i mit hoved«.

Men det er det ikke, siger Mette Marklund. Tit er det først efter nogle måneder, at det går op for den efterladte, at den, de elskede så højt, aldrig kommer tilbage.

»Det er nu, det for alvor kan gøre ondt. For mange mennesker er det nu, håbet for alvor slukkes. Virkeligheden har holdt sit indtog i ruinerne, og hverdagen er forandret. Telefonnummeret, som du kunne taste i søvne, er nedlagt. Eller endnu værre, overgået til en anden abonnent.

Et tungt tæppe af realisme, der sænker sig ned over stumperne af din gamle verden - dét er sorgen, der falder på plads,« skriver Mette Marklund i bogen.

Netop i denne periode et det ekstra vigtigt, at vi som pårørende er opmærksomme på den efterladtes ve og vel, mener hun.

»Vi skal lytte til den sørgende og høre, hvad vedkommende har brug for. Hvis der ikke er overskud til at vende tilbage til jobbet efter tre måneder, skal vi acceptere det og støtte det.«

Bogens forfatter mener, at vi skal droppe vores fordomme om, hvornår man for eksempel skal vende tilbage til jobbet, hvornår man må gifte sig igen, og hvornår man må grine igen.

»Jeg oplevede for mange år siden - og faktisk er det den situation, der gav mig inspiration til bogen - at være til bryllup med en ældre mand, der giftede sig igen et halvt år efter, han havde mistet sin kone. Under vielsen præsterede præsten tre gange at sige den gamle kones navn. Det tror jeg bestemt ikke var tilfældigt. Hvis vi skal komme igennem vores sorg, skal folk omkring os være støttende og droppe fordommene,« siger Mette Marklund.

En anden måde at komme videre på er ifølge Lars Ottesen, der er sognepræst i Sankt Jakobs Kirke i København, at se sorgen som bagsiden af noget positivt. Som kærlighedens bagside.

»Vi er sorgfulde, fordi vi savner en, vi har elsket. Vi skal være taknemmelige over den kærlighed, der stadig lever, selvom kærlighedens genstand er væk.«

Mette Marklunds råd til den sørgende

Skab et tankehus: Byg et ekstra rum inde i dit hoved - et sorgrum - hvor du ikke skal bruge kræfter på at glemme og undertrykke din sorg, men giver plads til dine følelser. »Hvis der er utryghed og fortvivelse, så mærk det og græd. Hvis der er glæde og gode minder, så le.«

Det vigtigste er, at du lukker sorgen inde i det ene rum, så den ikke kommer til at fylde hele din hverdag.
 
Vær ærlig: Det er vigtigt, at du fortæller dine omgivelser, hvordan du har det. »Du skal fortælle om dine tanker og følelser uafhængigt af, hvad folk forventer at høre. Du skal ikke sige, at det går fremad, hvis det ikke gør det.«

Drop den dårlige samvittighed: Du skal ikke have det dårligt med dig selv, hvis du føler en lettelse over, at en pårørende er gået bort efter længere tids sygdom. »Ingen pårørende ønsker, at en af deres nærmeste dør, men de ønsker at smerten og lidelsen går bort. Efter dødsfaldet skal du sætte ord på, hvad det er, du er lettet over. På den måde kan du komme af med den dårlige samvittighed.«
 
Råd til pårørende til en sørgende
Lyt og stil spørgsmål: Sørg for at der er flere svarmuligheder og sæt tid af til at lytte. »Du må ikke sige: »Nå, nu er der gået tre måneder, det gik virkelig hurtigt, hvad?« Det er vigtigt, at den sørgende får mulighed for at give et ærligt svar.

Drop fordommene: Det gælder både fordommene om, hvornår man skal i gang med hverdagen igen, men det gælder i lige så høj grad fordommene om, hvilken sorg der er hårdest: At miste en gammel forælder eller et lille barn. »Som pårørende skal vi ikke gøre os til herre over, hvilken sorg der er værst. Alle afdøde efterlader dybe huller, som kan sende den efterladte i brædderne.«

Mette Marklunds bog »Med flaget på halv - at være i sorg« udkom den 15. marts 2012 fra Unitas Forlag.

Læs også:
8 råd til hvordan du tackler din sorg
Hvordan håndterer vi sorgen?
Lone Scherfig: »Jeg har parkeret min sorg«