Sommerens bedste nyhed: Er »X Factor«-æraen endelig ved at rinde ud i dette land?

For nyligt vandt DRs nye fredagsslagnummer »Fællessang – hver for sig« i seertal over TV 2 og det meget velafprøvede koncept »X Factor«. Det er en nyhed, man ikke kan andet end glæde sig over, skriver Berlingskes Nathalie Ostrynski i denne klumme.

Nathalie Ostrynski, souschef på Berlingskes kultur- og livsstilsredaktion Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Der er blevet sagt og skrevet meget om DRs smågeniale coronaformat »Fællessang – hver for sig«, der har sunget sig direkte ind i selv de mest falskklingende, stejlende danske struber. Den ultimative sejr for Philip Faber og hans klaver kom dog for nylig i form af seertal, der viste, at flere danskere havde brugt aftenen hos DR end i selskab med TV 2s »X Factor«. Herfra skal der lyde et trefoldigt hurra for den nyhed! Endelig et seriøst varsel om, at man da for pokker snart bør sætte gravstenen over et af de mest trætte koncepter på dansk TV.

Kan du huske, hvem der vandt »X Factor« sidste år? Kan du huske navnet på en deltager, der har fået en seriøs musikerkarriere ud af al stadsen? Kan du huske om, der overhovedet er andre med end Thomas Blachman? Næppe. Jeg kan heller ikke, for jeg er for længst holdt op med at følge med.

Philip Fabers sejr er et rent 1-0-resultat, hvor det simple i en turbulent tid vinder over tomme, buldrende tønder i form af illuderede skænderier på skærmen, stor lyssætning og tindrende outfit. Det kunne samtidig være en smuk anledning til at vinke farvel til alt det, »X Factor« så længe og rigtigt er blevet anklaget for at stå som symbol for: Den hurtige genvej til berømmelse.

Intet smuthul

Det gik jo hen og blev en hel måde at være i verden på. Lige pludselig drømte skolebørn om at blive stjerner for et enkelt sekund i stedet for at være brandmænd og læge. Lige pludselig ville frisør-Mette nede fra Søndergade også være med i individualist-festen, fordi hendes aftenskolekor altid havde rost hende for en flot røst. Selvindbilskheden ville ingen ende tage, og tilbage stod vi så med et forskruet billede af, hvad der egentlig skal til for at blive en succes her i livet.

Samfundskritikken af programmets indbyggede falske løfte holder stadig. Det er ikke en menneskeret at komme op på en scene. Selv om man har bildt generationer af danskere det ind. Du skal øve dig overvældende meget og lære at leve med kedsomheden i gentagelsen, hvis du vil så meget som i nærheden af noget, der minder om en karriere som musiker (eller for den sags skyld et andet fag, du vil brillere i). Der er absolut intet smart move i tilværelsen, der hurtigt kan forvandle dig til en ægte kunstner. Du opnår højst at være et glimt af god underholdning, der hurtigt fader ud

Lad os endelig få slået nogle flere store brudstykker af den glittede, nationale »X Factor«-selvforståelse, så den til sidst synker helt sammen. Been there, done that.

Vi er modne til være noget andet og mere, der rummer en større vuggen ind mod fællesskabet og hinanden. På samme måde som finanskrisen satte et pludseligt fuldt stop for de sorte, alfahan-pralende hummere i gadebilledet, er coronakrisen måske det fænomen, der får sat »X Factor«-æraen i datid. Man har da lov at håbe, imens man nynner med hjemme hos Phillip Faber og hans klaver.