Sømandsviser går viralt på TikTok – og de kildrer helt nede i krybdyrhjernen

På det sociale medie TikTok har brugere i tusindvis lavet duetter og harmonier med en sømandsvise. Måske skyldes det, at folk kan relatere til 1800-tallets hårdtarbejdende sømænd, der venter på friske forsyninger af sukker, te og rom, mener folkesanger.

»Det er ikke sangens skønhed, der rammer folk. Det er energien. Det er en af de ting, jeg elsker ved ‘sea shanties’ – tilgængeligheden. Man skal ikke være udlært sanger for at synge med, og det er ikke meningen, det skal lyde smukt,« siger folkesangeren David Coffin til The New York Times. Fotoet er taget ved en vinterrevy i Aalborg i 2010. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fænomenet #ShantyTok cirkulerer lige nu på diverse sociale medier, efter en sømandsvise ved navn »Soon May The Wellerman Come« blev delt på TikTok af skotten Nathan Evans kort før årsskiftet. #ShantyTok er en sammentrækning af sea shanty, der betyder sømandsvise, og TikTok.

TikTok giver mulighed for, at folk kan synge hen over andres videoer (kaldet duetting), og det har brugerne så gjort i stor stil i en slags »Fællessang – hver for sig« på speed.

Ifølge The New York Times er det sket flere tusind gange af både professionelle sangere, sejlentusiaster, elektromusikere og Kermit-dukken fra »The Muppet show«, og videoerne har millioner af visninger.

Herunder kan man høre, hvordan det lyder med flere duet-lag på og harmonier, der kildrer helt nede i krybdyrhjernen.

@jonnystewartbass

#duet with @the.bobbybass SHANTY TIME once again! Adding a lower middle harmony :) @nathanevanss @_luke.the.voice_ @apsloan01 #shantytok #wellerman

♬ original sound - N A T H A N E V A N S S

Måske er det, fordi sangerne sidder hver for sig i udslidte trøjer og udelukkende med deres telefoners medfølgende høretelefoner og synger, at det rammer lige ned i coronatidsånden.

Manden bag den første video, Nathan Evans, har sagt til The New York Times, at TikTok netop giver ham og andre en følelse af at tilhøre en gruppe.

»TikTok afværger de følelser af klaustrofobi og kedsomhed, jeg ellers ville have. Det kan give én følelsen af at tilhøre en gruppe. Man kan samarbejde med andre mennesker og få venner meget let,« sagde den skotske 26-årige til avisen.

Ikke skønsang

Ifølge David Coffin, der er folkemusiker og musiklærer fra USA, så er en del af tiltrækningskraften ved sømandsviserne også, at man ikke behøver musisk talent for at kunne synge med.

»Det er ikke sangens skønhed, der rammer folk. Det er energien. Det er en af de ting, jeg elsker ved sea shanties – tilgængeligheden. Man skal ikke være udlært sanger for at synge med, og det er ikke meningen, det skal lyde smukt,« siger Coffin til The New York Times.

Det er næppe den oprindelige Kermit-dukke, der her synger med, men det kan nu noget alligevel.

Sømandsviserne blev helt fra middelalderen brugt til at holde arbejdsrytmen og humøret højt ombord på store sejlskibe, skriver Daily Telegraph. Skibene havde en sangleder, som sang versene, og så faldt resten af sømændene ind i omkvædet.

Men det ville selvfølgelig ikke være 2021, uden det lige skulle diskuteres, om sangen nu også er problematisk – så heldigvis har The New York Times researchet på emnet.

Weller-brødrene, som sangen handler om, var hvalfangere i 1800-tallet, der havde hjemme på New Zealand. Ud over det moralsk anløbne erhverv, set med nutidens øjne, handler sangens linjer om at komme hjem med sukker, te og rom muligvis om hvalfangernes del af trekantshandlen over Atlanterhavet. Og det ene ben af trekanten var som bekendt slavehandel. Derfor mener enkelte i kommentarsporene, at man skulle finde en anden sang at synge, skriver avisen.

@strong_promises

When I hand my brother the aux

♬ Wellerman - Promise

Hvornår kommer der frisk rom til hjemmekontoret?

Et medlem af det populære folkeviseorkester The Fisherman’s Friends, Jon Cleave, siger dog til The Daily Telegraph, at sangen nok er blevet populær, fordi den ganske enkelt er en ørehænger.

Jonathan »JD« Darley fra bandet The Longest Johns mener, at The Wellermans popularitet skyldes, at coronakrisens lidelser kan gøre, at folk sympatiserer med hvalfangernes blodige, kolde arbejde:

»The Wellermans handler om et af de hårdeste, frygteligste og ulækreste job, man nogensinde kan udføre – hvalfangeri – og lettelsen der sætter ind, når der kommer friske forsyninger. Gennem 2020 er der præcis sådan, folk har det, og det er så nemt at sætte sig selv i deres sted – selvom vi ikke har det iskoldt ude på havet.«

Ja, hjemmekontoret på Østerbro er nok en anelse mere behageligt end at være hvalfanger i 1800-tallet, men godt føles det at lytte til »Soon May The Wellerman Come« for halvtredsindstyvende gang. Herunder er en masse versioner klippet sammen i en slags supercut.