Slider stress og travle dage på parforholdet? Sexolog og parterapeut guider dig igennem realistisk hverdag med masser af kærlighed

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er romantikken tørret ind? Og er glæden ved hinanden blevet afløst af hverdage med stress, oprydning og børn i dobbeltsengen? Så skal I måske planlægge jer til et bedre parforhold.

Møderne på arbejdet er skrevet ind i kalenderen, så man husker dem. Turen forbi fitnesscenteret er planlagt, så formen kan holdes ved lige. På søndag er der familiefødselsdag. Og derimellem kommer vasketøj, madpakker, indkøb, rengøring, strygetøj, madlavning og lektielæsning med børnene.

Kalenderen er fyldt op. Måske bliver alle ting ikke skrevet specifikt ind, men de bliver prioriteret. Og den tanke burde mange par vælge at overføre, når det kommer til romantik i parforholdet. Det mener parforholds- og skilsmissecoach Mette H. Hinnerskov.

OPRET ABONNEMENT PÅ B PLUS og læs meget mere om hvordan I ved meget få og lette midler kan bibeholde gnisten i jeres forhold, selvom hverdagen er travl og stresset. Vær realistisk og prioriter hinanden - så enkelt kan det være:

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel: Kærlighed i kalenderen
  • Fakta om parforhold og kærlighed
  • GUIDE: Planlæg et bedre parforhold
  • Grafisk oversigt: Romantik i hverdagen

 

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra B PLUS her.


Er romantikken tørret ind? Og er glæden ved hinanden blevet afløst af hverdage med stress, oprydning og børn i dobbeltsengen? Så skal I måske planlægge jer til et bedre parforhold.

Møderne på arbejdet er skrevet ind i kalenderen, så man husker dem. Turen forbi fitnesscenteret er planlagt, så formen kan holdes ved lige. På søndag er der familiefødselsdag. Og derimellem kommer vasketøj, madpakker, indkøb, rengøring, strygetøj, madlavning og lektielæsning med børnene.

Kalenderen er fyldt op. Måske bliver alle ting ikke skrevet specifikt ind, men de bliver prioriteret. Og den tanke burde mange par vælge at overføre, når det kommer til romantik i parforholdet. Det mener parforholds- og skilsmissecoach Mette H. Hinnerskov.

»Romantik er helt vildt vigtigt i et parforhold. Uden den ender man i bedste fald som gode venner eller i værste fald som to praktiske grise, der bor under samme tag. Romantikken er limen, så man kan bevare tolerancen og forståelsen for hinanden,« siger Mette H. Hinnerskov.

I en undersøgelse, Gallup har lavet for BT, svarer størstedelen af danskerne, at det, de savner mest i deres parforhold, er et godt sexliv, samt at de var bedre til at tale sammen. Samtidig svarer 45 procent, at de ville foretrække en hyggelig middag for to, hvis de skulle gøre noget romantisk for deres partner.

Men hungrer man efter romantik i parforholdet, er der ofte én ting, der spænder ben, siger sexolog og parterapeut Maj Wismann:

»Stædighed. Folk vil simpelthen ikke planlægge det, fordi man synes, at rigtig sex og romantik skal opstå spontant. Men vi har så travlt i vores hverdag, så der er ikke plads til, at det bare kommer af sig selv. Det skal prioriteres – ligesom man beslutter sig for at tage i træningscenteret, hvis man vil strammes op,« siger hun.

Ludo og morgenkaffe

Ifølge Maj Wismann kan romantik i princippet være at spille ludo, gå en tur, drikke morgenkaffe sammen eller noget helt fjerde. Det handler om at være engageret og få signaleret til sin partner; ’Jeg vil gerne dig’.

Det samme mener Mette Hinnerskov. I sit arbejde som skilsmissecoach møder hun tit par, der i en travl hverdag har nedprioriteret deres parforhold med en tanke om at ‘indhente det forsømte, når der kom et par fridage, eksempelvis i forbindelse med jul’.

Men for de fleste er det alt for sent til den tid. Og derfor er det heller ikke helt uden grund, at der lige efter nytår venter en af årets højsæsoner for skilsmisser, forklarer Mette Hinnerskov. Stop hellere op i dag og kig på jeres parforhold, lyder hendes råd.

»Når forelskelsen har lagt sig, tager mange romantik, nærhed og opmærksomhed som en selvfølge. Når de ting så ikke kommer af sig selv, bliver man utilfreds, og så er det lige pludselig, at kollegaen måske bliver interessant,« siger Mette Hinnerskov og tilføjer:

»Hvis man tilsidesætter sit parforhold længe nok, kan man også tage det som en selvfølge, at man ender i skilsmissestatistikken,« siger hun.

Brænde på den fede måde

Man kan dog forebygge, at det kommer dertil, mener både Mette Hinnerskov og Maj Wismann. De peger begge på, at det kan være en god idé at evaluere parforholdet nu, når året lakker mod enden og stille spørgsmål som ’hvad savner vi i vores parforhold?’ og ’hvad er romantik for os?’.

»På den måde bærer man jo brænde til bålet på den fede måde. Du skal pleje dit parforhold, ligesom du jo også kører din bil til serviceeftersyn en gang imellem,« siger Maj Wismann, der bakkes op af Mette Hinnerskov.

»Man kan jo begynde med at spørge sig selv: ’Gad jeg være gift med mig? Og hvornår har jeg sidst gjort noget, der gjorde min partner glad?’ Man skal ikke lukke øjnene for, at et parforhold kræver virkelig hårdt arbejde. Og hvis sexlysten og romantikken ikke længere kommer naturligt, må man planlægge sig ud af det, så man ikke ender trætte foran fjernsynet hver aften,« siger Mette H. Hinnerskov.

 

 

 

Foto: Scanpix / Iris.

 

 

GUIDE: PLANLÆG ET BEDRE PARFORHOLD

 

1. Evaluer  jeres forhold
Vælg den positive tilgang, når I skal tale om jeres parforhold. I vil gerne undgå at havne i skilsmissestatistikken. Hvordan kan I hjælpe hinanden med det? Hvad har I hver især behov for, og hvordan kan I imødekomme hinanden. I et succesfuldt parforhold er begge parter nemlig engagerede og arbejder for at få en god relation.

2. Sæt kryds i kalenderen
Den næste måned prøver I at sætte tid af til hinanden. Det behøver ikke at ende med sex, men kan bare handle om at være nærværende og til stede. Det er ofte sådan, lysten til sex faktisk opstår, og ikke midt i madpakker og vasketøj.

3. Prioriter hinanden
Meld afbud til arrangementer, hvis kalenderen er for fyldt. De fleste venner og familiemedlemmer vil have forståelse for, at I gerne vil prioritere hinanden.

4. Vær realistisk
Har I lange arbejdsdage og små børn, der tager opmærksomheden, når I kommer hjem, vil I være trætte om aftenen. Kig i kalenderen og find de tidspunkter, hvor det er realistisk, at der er overskud og børnene kan blive passet.

5. Pas på forventningerne
Har man ikke haft tid til hinanden længe, kan forventningerne til eksempelvis et weekendophold hurtigt ryge i vejret. Nyd i stedet, at I laver noget sammen og undgå at have fokus på, at det skal være romantisk og at I skal have sex.

6. Sluk fjernsynet
Sluk fjernsynet og mobilen, når børnene er lagt i seng og brug i stedet tiden på at tale sammen. I kan også aftale at drikke morgenkaffe sammen hver fredag, hvor I samtidig lover at være nærværende overfor hinanden.

7. Vær initiativtager
Sørg for, at det ikke altid er den ene, der trækker læsset, og udnyt hinandens styrker. Måske er en af jer god til at finde koncerter eller komme med blomster, mens den anden er bedre til rejser og restaurantoplevelser. Og vær klar til at gå på kompromis for hinanden.

Kilde: Sexolog og parterapeut Maj Wis-mann (www.websexolog.dk) og parforholds-  og skilsmissecoach Mette H. Hinnerskov (www.parforholdsraad.dk)