Skuespiller Johannes Lilleøre voksede op i et lille jysk samfund: »Hvis man var bøsse, så fik man aids, og så døde man«

I Det Kongelige Teaters nye teaterforestilling, »PRIDE«, optræder udelukkende LGBT+-personer. Johannes Lilleøre er en af dem, og på scenen fortæller han sin historie.

Skuespiller Johannes Lilleøre fortæller i forestillingen, hvordan han sprang ud som homoseksuel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Mor jeg er bøsse,« står broderet med små, brune korssting på en cirka 40 centimeter lang, råhvid klokkestreng.

Johannes Lilleøres mor elsker broderede klokkestrenge. Dem i hør med smukke broderier af blomster eller dyr og med en lille klokke forneden.

»Da jeg besluttede mig for at fortælle min mor, at jeg er bøsse, ville jeg gøre det på en måde, som jeg var sikker på, hun forstod,« siger Johannes Lilleøre.

På en måde, som hun ikke kunne slippe udenom.

Klokkestrengen var samtidig et skjold, som Johannes kunne holde ud i strakt arm. Få ordene lidt på afstand. Selvom korsstingene havde et klokkeklart budskab.

Denne personlige historie fortæller den 47-årige skuespiller også i forestillingen »PRIDE,« som har premiere 19. august på Det Kongelige Teater.

Her optræder syv LGBT+-personer med deres egne fortællinger. Det er historier om at springe ud, samtaler om, hvordan man har børn som queer-person, og mange andre emner, forestillingen berører.

Den er ifølge skuespilchef ved Det Kongelige Teater Morten Kirkskov et bidrag til Worldpride 2021, som lige nu finder sted i København og Malmø.

»Vi vil som teater gerne være med til at markere Worldpriden, da der i dette felt ligger nogle vigtige historier, som skal fortælles,« siger Morten Kirkskov.

»Vi prøver at vise, at verden kan se ud på mange måder, at vi alle sammen er forskellige, og vi har lov til at være det,« siger han.

Det kongelige teater laver i år en forestilling, der hedder "PRIDE", i anledning af, at WorldPride kommer til København. I denne forestilling optræder udelukkende LGBT+ personer, som fortæller og performer med udgangspunkt i deres personlige historier. En af de medvirkende er Johannes Lilleøre, der selv er homoseksuel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

En by af få ord

»Den skal jeg ikke have op at hænge. Kunne du ikke have skrevet noget andet?«

Sådan lød reaktionen fra Johannes Lilleøres mor, efter han havde givet hende klokkestrengen med budskabet om, at han var homoseksuel.

Den da 22-årige Johannes Lilleøre tog klokkestrengen med sig hjem igen.

»Jeg har aldrig været i tvivl om min mors og fars kærlighed til mig, men det er klart, at de ikke vidste, hvordan de skulle håndtere, at jeg pludselig fortalte, at jeg var bøsse,« siger han.

Johannes Lilleøre voksede op i 1980ernes Harboøre – en lille by i det nordlige Vestjylland – i en tid, hvor man ikke havde internet, og hvor man troede, at »hvis man var bøsse, så fik man aids, og så døde man,« som Johannes Lilleøre selv udtrykker det.

Han beskriver Harboøre som en by, som var stærkt præget af indre mission, hvor alle kiggede alle over skulderen, og hvor man holdt sine problemer for sig selv. Det var et sted af få ord.

Derfor var det på mange måder ensomt for Johannes Lilleøre at vokse op i Harboøre. Når han vidste, at han var homoseksuel og ikke havde nogen at spejle sig i.

47-årige Johannes Lilleøre er med sin alder den ældste i forestillingen og repræsenterer dermed den ældre generation af queer-personer.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Men efter han sprang ud over for sine forældre, var han mest af alt lettet over bare at få det sagt. Han var flyttet til København og levede åbent som homoseksuel der. Forældrene var nogle af de sidste, han manglede at fortælle det til.

»Mine forældre accepterede det, men sagde samtidig, at vi ikke skulle fortælle det til nogen. Det ligger der også en form for afvisning i,« siger Johannes Lilleøre.

Men når han ser tilbage, tror han heller ikke, at han på daværende tidspunkt var klar til, at alle i Harboøre skulle vide, at han var bøsse. At Johannes’ indre missionske bedstemor skulle vide, at han var anderledes.

»Jeg følte mig meget sårbar. Jeg følte mig meget bange. Jeg følte mig meget alene. Og det faktum, at jeg er vokset op med at få at vide, at homoseksualitet var forkert, gjorde, at jeg ikke havde styrken til at sige det til min gamle bedstemor,« siger Johannes Lilleøre.

Ligesom på YouTube

Når det i forestillingen »PRIDE« kun er LGBT+-personer, som optræder på scenen med deres egne historier, skyldes det ifølge skuespilchef Morten Kirkskov de personlige fortællinger, som projektet bygger på.

»Forestillingen handler om at møde de mennesker en til en. Det er meget personlige, næsten private beretninger, som er omsat til kunst. Det er ikke nødvendigvis en rolle, du spiller. Det er en scenisk person, du tager på dig, men på baggrund af dig selv,« siger Morten Kirkskov.

Han understreger dog, at alle de medvirkende er professionelle performere, lige fra skuespillere til dansere. Og så er de castet ud fra, at forestillingen skal have så bred en repræsentation af queer-miljøet som muligt.

»På den måde kan vi skabe det fedeste show med den stærkeste fortælling,« siger Morten Kirkskov.

Skuespilchef Morten Kirkskov håber på, at PRIDE kan tiltrække et internationalt publikum, da de syv medvirkende kommer fra forskellige lande. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Han refererer til instruktøren bag forestillingen, Falck Richter, der sammenligner forestillingen med at scrolle gennem YouTube-videoer. Her bliver seeren eksponeret for forskellige videoer, indenfor samme tema, og det er det, »PRIDE« forsøger at gøre.

»Det bliver vældig overvældende at se forestillingen. Man bliver bombarderet med mange forskellige sanselige indtryk og diverse historier i forhold til at springe ud, opleve hate crimes og kærlighed. På den måde bliver alle mulige emner indenfor queer-verdenen udfoldet på scenen,« siger Morten Kirkskov.

Desuden henvender forestillingen sig til et internationalt publikum på grund af Worldpride, og derfor vil forestillingen foregå på engelsk.

Accepten

Det at tale åbent med sine forældre om sin seksualitet og følelser har banet vejen for en grundlæggende accept, fortæller Johannes Lilleøre

»Da min mor sagde til mig, at hun havde fortalt det til sin mor – min mormor – følte jeg, at de havde accepteret det,« siger han.

Han havde ikke selv fortalt det til sin mormor, fordi han ikke ville bekymre hende. Derfor kom det bag på ham, at hans egen mor havde fortalt det. Det var med til at give ham følelsen af, at han hørte til i det lille Harboøre-samfund, men på sine egne præmisser.

»Mine forældre og jeg har snakket løbende om det gennem årene, og nu er der ikke nogen fordomme omkring mig. De deltager i mit liv. Jeg har to børn med et lesbisk par, og dem elsker de på lige fod med deres andre børnebørn,« siger Johannes Lilleøre.

Han fortæller, at hans forældre i dag er stolte af ham.

Da Johannes Lilleøre var 29 år, begyndte han at tænke over, at han gerne ville have børn. Nogle år senere fik han to børn med et lesbisk par. Børnene bor primært hos deres mødre, men ser Johannes en gang om ugen og i ferier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Tal nu!

Morten Kirkskov ser det som teatrets pligt at fortælle mindretalshistorier. De udsattes historier.

Det er også en af grundene til, at Johannes Lilleøre selv stiller op med sin fortælling. For selvom den i forestillingen er blevet fiktionaliseret, er der en grundlæggende vigtighed i at stå frem. For Johannes handler det om at være et forbillede og bryde tavsheden, som netop hans egen historie har været præget af. Han vil gøre op med stilhed.

»Jeg giver ikke en fuck for den vestjyske tavshed, hvis jeg skal være ærlig. Det at sige 'Det er der ikke nogen grund til at snakke om', giver ingen mening. For jo! Det er der. Der er en grund til at snakke om mange ting,« siger han.

Hvorfor er det vigtigt at tale om?

»Hvis vi skal ændre strukturerne i samfundet, bliver vi nødt til at tale om det. Der er stadig folk, som synes, det er perverst og forkert at være bøsse. Skal vi ændre det, bliver vi nødt til at tale om det. Gøre opmærksom på, hvordan vi ønsker, at tingene skal være,« siger han.

»PRIDE har et utal af kostumeskift, så man føler, man møder 30 forskellige mennesker gennem forestillingen,« siger Morten Kirkskov. Fold sammen
Læs mere
Foto: Det Kongelige Teater.

For Johannes Lilleøre er det klart. De, der har musklerne og styrken til at tale om det, skal gøre det. De skal ændre billedet. Han skal ændre billedet. Eller i hvert fald forsøge.

Johannes ved også godt, at det er blevet nemmere for unge mennesker at finde forbilleder, de kan spejle sig selv i, for eksempel gennem sociale medier. Men det at stå frem med sin egen historie, på en stor scene eller gennem et interview, håber han kan rokke ved noget. Bare en lille smule.

»Der er stadig små bøssedrenge i Danmark, som ikke ved, hvad de skal gøre med deres historier. Ved at jeg fortæller min, håber jeg, at folk slår ørerne ud, og tænker over, at der er mange måder at være menneske på,« siger Johannes Lilleøre.

PRIDE har premiere i Skuespilhuset torsdag 19. august kl. 20. Forestillingen kører frem til 25. september.