Skriv om dit liv

Stadigt flere tilbyder »skriv-dit-liv« kurser. For nogle tusind kroner kan man få professionelle til at levere en fuldt monteret version af sit liv, til glæde for børn og børnebørn.

Læs mere
Fold sammen

Livshistorier er blevet, måske ikke »big business«, så i hvert fald en business. Stadigt flere professionelle skribenter tilbyder for mellem 5.000 og 40.000 kroner at skrive historien om dit liv.

Siger du ja, er det ikke nødvendigvis, fordi du synes, at dit liv er mere interessant end andres. At du har kendis-faktor. Eller er i stand til diske op med saftige, underholdende fortællinger af den mere dunkle slags.

Men fordi din historie er unik. En personlig fortælling, en særlig udgave af livet, som ingen andre i hele verden har magen til.

For mange er et nedskrevet liv en gave til efterkommerne og i den grad et privat anliggende, lyder det fra udbyderne.

Foretrækker man en decideret erindringsbog, en biografi, egnet til at udgive på et forlag og til et lidt bredere kreds end bare børn og børnebørn, løber prisen op i 100.000 kroner for 200 sider.

Med mulighed for at udgive bogen som paperback, hardback eller som E-bog.

»Interessen for at levere sin livsfortælling videre til de næste generationer, eller måske bare få den nedfældet for sin egen skyld, har altid eksisteret,« siger ekspert i forbruger- trends, Louise Byg Kongsholm, ejer af Pej Gruppen.

»Det er heller ikke nyt, at man kan få professionelle til at skrive sin livsfortælling. Men de seneste år er der kommet et stigende antal udbydere på banen med tilbud om alt fra gør-det-selv skrivekurser til at få leveret en fuldt monteret personlig historie. Det er gået hen og er blevet en pæn stor »business.«

En fysisk bog er vigtig

Louise Byg Kongsholm peger desuden på, at det trykte medie, dét, at man har en fysisk udgivelse i hånden, har fået en ny værdi, og især de seneste år er det blevet mere værdifuldt.

»Billeder og statusopdateringer fra højdepunkter i vores liv og fra hverdagen findes i dag mest i digitale formater. Meget af det forsvinder igen. Det har skabt et behov for at bevare nogle fortællinger i fysisk form.«

En anden forklaring er ifølge trendforskeren de mange sammenbragte familier med forskellige rødder.

»Der er tilsyneladende et behov for at fortælle sine biologiske børn sin egen unikke historie og trække spor tilbage til de biologiske forfædre.«

På mandag er det AOF i Gentofte, der inviterer til »Skriv dit liv«. Med vejledning og inspiration til at få taget hul på erindringerne.

Og i dag har seks danskere sat sig til rette hos journalisten Jette Sørensen, der holder »Skriv-Et-Liv-Workshop«.

Hun har gjort det til sin levevej at hjælpe andre med at skrive deres livshistorier ned og tror, at det er noget helt fundamentalt, at vi gerne vil vide, hvor vi kommer fra.

»Det er vigtigt for os at kunne spejle os i andre, og det er ikke blevet nemmere i en tid, hvor vi er blevet meget rodløse. Vi bevæger os meget rundt, bliver skilt, flytter og får sammenbragte børn. Derfor har vi ikke længere så tætte familiebånd, som man havde engang.«

Behov for at få kød og blod på

Mange interesserer sig for slægtsforskning, men ifølge Jette Sørensen er der et behov for at få mere »kød og blod« på fortællingerne. Så de når ud over det faktuelle og bliver til subjektive fortællinger, som folk selv husker historierne.

På Jette Sørensens skrivekurser er hovedparten af deltagerne over 40 år. Her kommer alt fra tidligere sømænd med vilde historier fra verdenshavene. Til folk, der ved, at de snart skal dø.

»Jeg havde en kvinde på omkring 40 år, som var syg af kræft. Hun ville gerne give sin syv-årige datter sin livshistorie, så andre ikke skulle fortælle datteren den senere hen, den skulle komme fra moderen selv,« siger Jette Sørensen.

En anden var 87 år, ligeledes en kvinde. Hun tog turen i egen bil fra Tølløse på Sjælland til Stadil i Vestjylland for at skrive sin livsfortælling.

Jette Sørensen er medlem af foreningen »Association of Personal Historians«, som hjælper andre med at få fortalt deres livshistorie.

Derfor er hun i tæt kontakt med historieskrivere fra hele verden, og specielt i USA ser hun en tendens til, at folk gerne vil forevige deres liv.

Ifølge Dorthe Kirkegaard Thomsen, professor på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, bruger vi forskellige højdepunkter i vores liv til at definere os selv, ikke mindst vores livshistorie.

»Derfor er livshistorien essentiel for individets selvopfattelse,« siger Dorthe Kirkegaard Thomsen, der er forfatter til bogen »Tænkepauser – Livshistorien.«

»Spørgsmålet om, hvem du er, og dermed spørgsmålet om din identitet, er tæt forbundet med din egen historie. Den forbinder vores nutid med vores fortid og peger ud i vores fremtid. Og hjælper os med at forstå os selv og vores liv, så vi bedre kan træffe beslutninger og navigere i det,« siger hun.

Men det er ikke bare en viden om selv en formidling af vores historie til andre, vi er interesseret i.

»Vi er sociale væsener og oplever også os selv gennem fællesskaber. Derfor vil vi også gerne kende andres historier, som vi kan relatere os til,« siger Dorthe Kirkegaard Thomsen.

En gruppe psykologistuderende blev som led i et projekt spurgt, hvilke andre menneskers livshistorier, der var vigtige for dem. Flere svar var: Min mors livshistorie.

»Den betød noget i forhold til deres egen livshistorie. Hvilken indflydelse deres mor havde haft på deres opvækst og deres personlighed. Om de trivedes, var tilfredse og generelt oplevede livet som noget positivt.«