Skønhedskonkurrencer er »et levn fra fortiden«: »Miss France« bliver sagsøgt af feministisk gruppe

Det skal være slut med diskriminerende regler for at kunne deltage i skønhedskonkurrencer, lyder det fra feministisk gruppe i Frankrig, som nu vil sagsøge »Miss France«. Det er ikke første gang, at skønhedskonkurrencer møder kritik.

»Miss France«-vinderen 2020, Guadeloupe Clemence Botino. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christophe Simon/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Du må ikke være gift, have født børn eller være under 165 centimeter høj for at kunne deltage i den franske skønhedskonkurrence »Miss France«.

Det får nu en feministisk gruppe og tre ansøgere, som ikke kom med i konkurrencen, til at sagsøge den franske skønhedskonkurrence for at have diskriminerende adgangskrav. Det skriver CNN.

Gruppen Osez le feminisme (At turde Feminisme) mener, at deltagerne er en del af arbejdsmarkedet, når de deltager i konkurrencen, og derfor bør være beskyttet mod diskrimination af den franske arbejdsmarkedslov.

»Udover at udnytte kvinder til en økonomisk gevinst, påvirker konkurrencen hele samfundet på en negativ måde på grund af deres brud på loven,« skrev Osez le feminisme på sociale medier, ifølge CNN.

Du må heller ikke have permanentet hår, have hairextensions, have tatoveringer eller ryge for at kunne deltage i konkurrencen. Som kommende deltager i »Miss France« bliver du også bedt om at angive din størrelse i tøj, ligesom den fastslår, at potentielle skønhedsdronninger ikke må gennemgå større fysisk forandring, mens de deltager i konkurrencen. Hvis det sker, eller deltageren ikke kan overholde nogle af de andre regler, kan deltageren ende med at skulle betale en bøde på 5.000 euro til »Miss France«. Det svarer til 37.000 kroner.

En skøn konkurrence i vælten

Det er ikke første gang, at skønhedskonkurrencer er i vælten.

I 2019 blev Veronika Didusenko »Miss World«, men fik frataget sin titel, fordi dommerpanelet fandt ud af, at hun var mor.

Ligeledes har »Miss Danmark« den danske pendant til »Miss France« også været under heftig kritik.

DRs dokumentarserie »Skønhedskontrakten« kunne afsløre, at organisationen »Miss Danmark« benyttede sig at kontrakter med store krav, som blandt andet indebar, at deltagerne skulle opføre sig »korrekt«, og at de havde tavshedspligt. Regler, der vel at mærke gjaldt resten af livet. Deltagerne måtte heller ikke udvise »anstødelig opførsel« på sociale medier, herunder druk, »meget private« kærestebilleder eller »voldsomme« festoplag.

Hvis kvinderne ikke levede op til kontrakten kunne de regne med at få en bøde på 30.000 kroner. Ligesom deltagerne i »Miss France«.

Man må blandt andet ikke være gift eller have børn for at kunne deltage i »Miss France«. De samme regler gælder for den danske pendant: »Miss Danmark«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christophe Simon/AFP/Ritzau Scanpix.

På baggrund af de danske »skønhedskontrakter« fik det flere juraprofessorer til at udtrykke kritik. De mente ikke, at kontrakterne ville kunne holde i retten.

En af dem var Søren Sandfeld Jakobsen, professor i it- og medieret ved Aalborg Universitet:

»Jeg synes, den er grov. Den er så ensidig til fordel for Miss Danmark-organisationen, at det er noget, der efter min mening, hvis jeg sad som dommer, ville tilsidesætte hele aftalen som ugyldig,« sagde han til DR.

I en e-mail til DR afviste Lisa Lents, direktør for »Miss Danmark«, kritikken af kontrakterne.

For at deltage i »Miss Danmark« skal deltagerne, ligesom de franske, være ugifte og uden børn, samt aldrig have optrådt nøgen/pornografisk. »Miss Danmark« henviser til, at organisationen skal have samme regler, som de udenlandske konkurrencer. Ellers kan de ikke sende deltagere afsted til dem. Til gengæld har »Miss Danmark« ikke noget højdekrav, skriver de på deres hjemmeside.

Louise Sander Henriksen vandt »Miss Danmark« i 2018, men endte med at afstå sin titel af »personlige årsager«. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Et levn fra fortiden

Men skønhedskonkurrencer er et levn fra fortiden, mener Lene Lene Bull Christiansen, lektor i kultur og medier på Roskilde Universitet.

»Skønhedskonkurrencer er et levn fra fortiden, hvor det var kvinders vej frem i verden at være smukke,« siger hun.

»Konkurrencerne hylder som regel et enormt snævert skønhedsideal, som har nogle klassiske patriarkalske krav til kvinder. For eksempel det med, at man skal være ugift og ikke have nogle børn. Der er lidt en snas af jomfruelighed,« siger hun.

Er det ikke fair nok, at der er sådan nogle regler i en skønhedskonkurrence?

»Man kan synes både for og imod. For konkurrencen er det jo en virksomhed, og de driver virksomheden på den måde, de har lyst til. På den anden side er de også en idealmaskine og bidrager til et bestemt syn på kvinder og skønhed. På den måde er de både en virksomhed, men også en meget konservativ institution,« siger Lene Bull Christiansen.

Deltagere i »Miss Universe« i 1963. Danmark har afholdt sin skønhedskonkurrence »Miss Danmark« siden 1926. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix.

Skønhedskonkurrencer som »Miss France«, »Miss Danmark« eller »Miss Universe« er kulturelle fænomener og er med til at påvirke os, siger Lene Bull Christiansen. De står for nogle bestemte forestillinger om det kvindelige og det gode liv og er med til at influere vores forståelse af det.

Konkurrencerne giver selv udtryk for, at de er med til at skabe diversitet blandt kvinder. Hvad siger du til det?

»Det er en helt bestemt måde at se på diversitet. Noget af det er forhåbentligt et fremskridt, for eksempel at der er farvede kvinder med. Men i forhold til hvordan man kan være en 'rigtig' og en 'god kvinde', bliver det igen et meget ensrettet ideal,« siger hun.

»Det at være kvinde er jo så meget andet. For eksempel at være tyk eller at være lav. Kvinder kan være alle mulige ting.«