I 1428 sænkede en krigsflåde fra Hanseforbundet i samarbejde med den holstenske grev Gerhard VII flere skibe ved indsejlingen til Københavns havn for at true Danmark og kong Erik af Pommern. Hanseforbundet var en samling af handelsbyer fra Nordtyskland, Holland og Polen, der var i krig med Danmark om herredømmet i Nordeuropa.

Erik af Pommern var konge over de nordiske lande. Her ses han fra et håndskrift fra 1600-tallets begyndelse. Da han var bortrejst i krigens begyndelse, var det dronning Filippa, der førte krigen for Danmark. Det kgl. Bibliotek.
Erik af Pommern var konge over de nordiske lande. Her ses han fra et håndskrift fra 1600-tallets begyndelse. Da han var bortrejst i krigens begyndelse, var det dronning Filippa, der førte krigen for Danmark. Det kgl. Bibliotek.

Gamle skuder blev sænket

Arkæologer fandt og udgravede i 2001 tre skibsvrag fra, hvad der sandsynligvis stammer fra hanseaternes aktion, og det mest velbevarede af dem har man opbevaret med tanke på at samle resterne og udstille det. Arkæolog og formidlingsleder Vivi Lena Andersen var med til udgravningen:

»Vi var begejstrede over fundet, for skibsvrag fra middelalderen er sjældne. Der var tale om en skude, som hanseatere fra Lübeck slæbte med. Vi fandt ud af, at træet kom fra det nuværende Polen. Det var ikke ualmindeligt, at konkurrenter tvang byer til forhandling og underkuelse ved at spærre indsejlingen.«

Ifølge Vivi Lena Andersen sænkede hanseaterne og grev Gerhard først ti skibe og senere op til 38 store og små skibe ved Refshaleøen:

»Man må forestille sig, at den hanseatiske flåde er kommet slæbende med disse skuder, som ikke var krigsskibe, men gamle udtjente handelsskuder, der nu havde det formål at blive sænket og spærre indsejlingen,« siger Vivi Lena Andersen.

Resterne af skibsvraget fra 1428, der blev fundet i 2001. Man ved, at skibet med vilje blev sænket, for der lå endnu i 2001 tunge sten over det, som havde tvunget det ned. Foto: Københavns Museum.
Resterne af skibsvraget fra 1428, der blev fundet i 2001. Man ved, at skibet med vilje blev sænket, for der lå endnu i 2001 tunge sten over det, som havde tvunget det ned. Foto: Københavns Museum.

Vivi Lena Andersen siger, at trædateringen peger på omkring år 1400, og at vraget bærer tegn på gentagne reparationer, hvilket bestyrker teorien om, at det har været udtjente skuder, der skulle sænkes.

Skuden var i cirka 100 dele, og arkæologerne blev bestyrket i teorien om, at den var sænket med vilje, for vraget var tynget ned af sten, som stadig lå på styrbord side og havde bevaret træet netop der. Man opbevarede delene i et kæmpekar fyldt med vand på Københavns Museums magasin i håb om at kunne udstille det en dag. Skibet er 13 meter langt, og det blev besluttet, at det skulle udstilles på det nye Københavns Museum i Stormgade, hvor der er et egnet rum på 15 meter. Skibet er nu blevet konserveret ved Nationalmuseets Bevaringsafdeling i Brede, og ifølge Vivi Lena Andersen regner Københavns Museum med at kunne fremvise det færdigmonterede skib og udstillingen omkring det ved efterårsferien i år.

Københavns Bymuseum vil senere i år udstille skibet fra 1428. Her bæres en af de 100 skibsdele ind i museet. Foto: Københavns Museum.
Københavns Bymuseum vil senere i år udstille skibet fra 1428. Her bæres en af de 100 skibsdele ind i museet. Foto: Københavns Museum. Københavns Bymuseum

Kampen om København

Hanseaterne og grev Gerhard VII aktionerede mod Erik af Pommern i kampen om magten i Nordeuropa, men også fordi kong Erik havde planer om at indføre Øresundstold, hvilket ville ramme hanseaternes økonomi hårdt. Under krigens begyndelse var Erik bortrejst, og det var hans dronning, Filippa, der var søster til Englands kong Henrik V, der måtte klare ærterne og kanonkuglerne.

Spærringen var dog ikke særlig vellykket, og der sejlede kort efter en større flåde af danske skibe gennem den. Dronning Filippa fejrede denne sejr med et gæstebud på slottet, men hanseaterne hentede forstærkninger og fuldendte spærringen. Nu var københavnerne imidlertid bedre forberedte, og modangrebet blev anført af Erik, der var vendt tilbage.

I de søslag, som derefter blev udkæmpet, blev der for første gang brugt kanoner i et søslag på dansk territorium. I forbindelse med udgravningen fandt arkæologerne blandt andet blykugler samt en kanonkugle af granit ved vragene. Disse fund kommer også med i udstillingen.

Siden 2001 har 100 skibsdele fra vraget fra 1428-krigen ligget i vandtanke for at blive sikret for eftertiden. Hver del har fået mærkater. Foto: Københavns Museum.
Siden 2001 har 100 skibsdele fra vraget fra 1428-krigen ligget i vandtanke for at blive sikret for eftertiden. Hver del har fået mærkater. Foto: Københavns Museum. Københavns Bymuseum

Ifølge Vivi Lena Andersen er skibet med til at vise en vigtig del af Københavns forandring fra købstad til hovedstad, som var en gradvis proces, der både omfattede opførelsen af Københavns Slot og udviklingen af byen som kongelig residensstad med en administration og befæstning. Sejren over grev Gerhard VII og hanseaterne i 1428 var et afgørende skridt på byens vej mod status som hovedstad.

Det er mest slaget på Rheden mod briterne i 1801 og flådens sænkning i 1943 under Anden Verdenskrig, som københavnerne mindes, men krigen i 1428 og spærringen af indsejlingen til København var også vigtige begivenheder i Københavns historie.

Over sommeren, hvis coronaen tillader det, vil publikum blive inviteret ind på Københavns Museum for at følge med i konservatorers og arkæologers arbejde med at rekonstruere og fortolke det gamle skib.

Vi var begejstret over fundet, for skibsvrag fra middelalderen er sjældne.