Skal man censurere Robert Crumbs sjofle, racistiske tegneserier?

Robert Crumb tegnede sexede kvinder i en sjofel streg og lavede fordomsfulde tegninger af sorte, latinamerikanere og jøder. Men han var samtidig en genial kunstner, der krængede sin egen mørke sjæl ud. Skal han censureres i en nypuritansk tidsalder?

Robert Crumb-tegning fra 1969. Fold sammen
Læs mere

Robert Crumb provokerede med sine tegneserier, der blev kult i 60erne og flere årtier derefter. Han tegnede alle med en skarp satirisk pen, og ingen gik fri. Kvinder, sorte, jøder, borgerdyr, hippier og musikere blev alle tegnet karikeret, og ikke mindst optrådte han selv som en sexhungrende og ulækker fyr i sine egne tegninger.

I 60ernes og 70ernes opgør med autoriteter i det amerikanske samfund blev Robert Crumbs tegninger symbol for tidens oprørske tendenser. Men der var selvfølgelig meget mere at finde i hans tegneserieunivers, og ikke uden grund er han ophøjet til en af periodens vigtigste kunstnere, der er blevet udstillet på førende museer.

Robert Crumb tegning fra 1969. Fold sammen
Læs mere

Mange tegninger var sexistiske og racistiske

Men hvordan klarer Robert Crumbs sexistiske fantasier og udlevering af minoriteter sig i vores nuværende puritanske tidsalder? Kan man overhovedet vise hans tegninger nu, hvor #MeToo-bevægelsen bringer gamle sexsager frem i lyset til fordømmelse, og hvor minoriteter kræver forbud mod krænkelser af enhver art?

Robert Crumbs karriere som tegneseriekunstner startede i 1968 med udgivelsen af tegneseriehæftet ZAP. Stilen blev kaldt undergrund, der åbnede op for en satirisk skildring af livet i USA, der var båret af Crumbs egen person og skildrede sociale forhold. Med Crumb blev tegneserien til kunst, men kunst er heller ikke fri for at blive angrebet af nutidige bevægelser, der vil vaske menneskehedens moral ren i både fortid og nutid. Mange tegninger kan tolkes som sexistiske, racistiske og antisemitiske. De vil aldrig slippe gennem nutidens puritanske nåleøje.

»Jeg har denne fjendtlighed overfor kvinder. Jeg indrømmer det.«


Da Crumb skulle have en pris i september 2018, langede hans sorte tegneseriekollega Ben Passmore ud efter ham i sin tale til den 75-årige prismodtager og sagde:

»Tegneserier er under forandring, og det er ikke noget tilfælde.«

Han sigtede derefter efter Crumb og nævnte ordet »kryb« i ordstrømmen, hvor han bl.a. sagde:

»Lortet ændrer sig ikke blot af sig selv. Det er nødvendigt, at man irriteres over det. For år tilbage ville en type som Crumb være fantastisk.«

Ifølge tidsskriftet Reason skulle Passmores tale forstås således, at respekt for Crumb automatisk betød disrespekt for sorte tegneseriekunstnere, og at tiden er Crumb imod.

Robert Crumb fotograferet i 2009. Fold sammen
Læs mere
Foto: PIERRE VERDY.

Ben Passmore er ikke den eneste, der har været ude efter Crumb. På en stor traditionsrig udstilling sidste år i Massachusetts med tegneseriekunstnere fjernede man Crumbs navn fra et af de rum, hvor han tidligere var blevet nævnt som en af tegnekunstens legender. Arrangørerne skrev som begrundelse, at Crumbs kunst havde negativ indflydelse på nogle:

»Crumbs radikale måde at udtrykke sig på har stor værdi, erkender vi, men er alvorlig problematisk på grund af den smerte og skade, som racistiske stereotyper forårsager ...«

Fjernelsen af Crumbs navn fra udstillingsrummet fik en af de førende amerikanske kendere af tegneserier Gary Groth til at skrive:

»Det spontane og voldsomme angreb på Crumb overrasker mig. Jeg er sikker på, at de fleste, der nu tager afstand fra Crumb, ikke kender hans arbejder. Det ondskabsfulde mishag over hans tegninger mangler helt forståelse for, hvem Crumb er.«

Crumb brugte sit eget mørke jeg

Nøglen til forståelse af Crumbs verden er hans søgen efter at forstå sin egen mørke side og dermed også andres skjulte dæmoner. Crumb benægter aldrig, at han selv har voldelige sexfantasier og fordomme mod andre, og han afslører sig selv nådesløst i sine tegneserier, der er et katalog over hans egen menneskelige afstumpethed. Ikke mindst hans syn på kvinder virker groft, sexistisk og voldeligt. Hans historier om sorte og jøder er klart lige til en dom for racisme. En af hans historier hedder »Når niggerne tager magten i Amerika«. Og en anden har den charmerende titel »Når de forbandede jøder tager magten i Amerika«.

Hans fans argumenterer med, at hans tegninger er en oplagt satire over den slags snæversynede sexisme og racisme. Da et amerikansk nynazistisk blad genoptrykte flere af hans tegninger, måtte Crumb træde frem og forklare sig i et interview i 1994:

»Jeg måtte bare afsløre de fordomme, folk havde om sorte og jøder, på den mest rå måde for at få det til at ligne sandheden.«

Robert Crumbs illustrationer til Charles Bukowskis noveller i bogen »Kærlighed og showbusiness«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Robert Crumb/Ritzau Scanpix.

En af Crumbs figurer er en sort kvinde ved navn Angelfood McSpade, der har alle stereotyper om sorte kvinder. Det er let forståeligt, at sorte vil blive krænket over at se hende fremstillet i en hvid mands forestilling om sorte kvinder. Men Jeef Heer, der skriver for magasinet New Republic, siger:

»Jeg mener, at det tjener Crumb til ære, at han er villig til at bruge sig selv i hans satire over racisme. Han ser ikke racisme som et kulturelt fænomen, som han ikke selv er en del af, men som kulturelle strømninger, som er med til at skabe hans egne følelser og derfor skal konfronteres.«

Han tages også i forsvar af nyere tegneseriekunstnere som f.eks. Matt Groening, der bl.a. har skabt Simpson-serien. I sin bog om Crumb »The Life and Times of R. Crumb« skriver Matt Groening:

»Det er en kæmpe lettelse at læse Crumbs smukke mørke tanker og indse, at verden alligevel ikke går under.«

Crumbs fjendtlighed over for kvinder

Debatten om Robert Crumb er en principiel debat om vores kulturarv. Hvis vi i en puritansk tidsalder skal slette fortidens sexisme, racisme og intolerance, hvad bliver der så tilbage?

Crumb indrømmer, at hans billeder bygger på fordomme hos ham selv, og han er citeret for at sige:

»Jeg har denne fjendtlighed over for kvinder. Jeg indrømmer det. Det er ude og åbent. Det er meget stærkt. Dets rå kraft tvinger mig til at tegne det på papir. Jeg håber, at nogen finder det brugbart, at jeg afslører sandheden om mig selv. Men jeg er nødsaget til at gøre det.«

Crumb selv er holdt op med at tegne tegneserier, men han giver stadig interview. Til avisen Guardian sagde han sidste år:

»Jeg føler mig kun misforstået, når folk reagerer på mine tegninger, som om jeg advokerer for de ting, som jeg tegner: den skøre, voldelige sex og de racistiske billeder. Jeg tror ikke, folk forstår det. Jeg tegnede ikke de billeder med den intention at skade nogen eller fornærme nogen – med undtagelse af de meget få gange, hvor jeg tegnede en specifik person som f.eks. Donald Trump.«