Sharin Foo: »Det er rock'n roll at være med i Vild med dans«

Sharin Foo eksperimenterer. Hun er blevet »vild med dans« og har rykket sit Los Angeles-liv til København – i hvert fald for en stund. MS har talt med den ene halvdel af The Raveonettes om at være låst fast i sin krop og eksistere mellem to kontinenter.

Sharin Foo - musiker og sanger i bandet The Raveonettes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Los Angeles har Sharin Foo en stor have med avocado- og citrustræer uden for sit hus. Det ligger på det højeste punkt i den bjergede forstad Mount Washington, et kvarters kørsel fra downtown L.A. Huset er fra 30erne og ligner stadig et fra den tid udenpå, men indeni har hun gjort det skandinavisk. Væggene er revet ned og de, der er tilbage, er hvide.

»For mig er det blevet et fristed. Jeg elsker at være der,« siger hun.
Fra terrassen er der udsigt til Santa Monica Mountain Conservancy på begge sider af det lille forstadssamfund, og hun nyder at drikke sin morgenkaffe i citrusduften fra træerne under den blå himmel. Selv i januar.

Men nu er bjergkløften skiftet ud med Den Røde Plads på Nørrebro. Her bor hun og datteren Molly i en lejlighed, så længe Sharin Foo er med i »Vild Med Dans«. Hun har kun det, hun havde pakket til fem ugers sommerferie. Men hun valgte at blive i Danmark alligevel, og Molly har skiftet skolen i Mount Washington ud med en tosproget linje på Institut Sankt Joseph på Østerbro.

»Jeg tænker meget kærligt om Danmark meget tit, og jeg nyder at være her. Jeg savner også mit hjem og mit hus i L.A., men tiden i Danmark er et eksperiment for mig. At komme tilbage og mærke, hvordan det egentlig føles at være her og have et arbejde, mens Molly går i skole,« siger Sharin Foo på et dansk, der i små glimt afslører, at hun har boet mere end en tredjedel af sit liv i USA.

Den generte pige fra hippie-kollektivet i den lille, østjyske by Emmelev har været den ene halvdel af The Raveonettes, siden hun var 26. Nu er hun 41, har spillet koncerter over det meste af verden og hendes datter på seks er blevet verdensborger, der taler både dansk og engelsk.

»For hende er hjem jo helt tydeligt i L.A. Forleden sagde hun til mig: »Mor, jeg håber ikke, at du kommer så langt i den der konkurrence, så vi snart kan komme hjem«. Hun er på ferie her, og det er jeg jo på sin vis også. Jeg ved, at vi skal tilbage til L.A. på et tidspunkt. Men oppe i mit hoved tænker jeg også, at det her eksperiment måske får mig til at tænke, at det faktisk er her, jeg skal være.«

For selv om L.A. er storslået på mange måder, er der minder i Danmark, som aldrig kan blive en del af livet i Californien.

Sharin Foo - musiker og sanger i bandet The Raveonettes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Jeg kan mærke, at jeg begynder at huske utrolig meget fra min barndom. Pludselig kan jeg komme i tanke om følelsen af, hvordan det var at gå i skole med min skoletaske og min madpakke. Og man har brug for de referencer som forælder for at give alt det videre, man selv er formet af.I L.A. skal jeg opfinde den dybe tallerken hele tiden, fordi alting er nyt. Det er der jo også en kæmpe frihed i, men det er sjovt at være forælder til et barn, som har nogle helt andre referencer, som jeg aldrig rigtig helt vil kunne forstå.«

Og selv om det kunne lyde sådan, ærgrer hun sig faktisk ikke over, at Molly ikke er mere dansk, end hun er. I stedet ser Sharin Foo det som en gave.
Selv føler hun sig gennemsyret dansk på trods af, at hun nu har vænnet sig til, at de færreste siger »Sharin« rigtigt. Hun har måttet acceptere, at hendes navn udtales som »Share« og »in« i USA, selv om det i virkeligheden skal rime på Karin. Men det betyder ikke, at det danske mister sin betydning.

»Det er vigtigt for mig, at Molly får Danmark ind under huden, og jeg sætter stor pris på, at vi kan tage spontant op og besøge mine forældre. Det har jeg jo ikke kunnet i 15 år. Det er sådan noget, jeg savner i L.A.«

 

I København har Molly nu fået en pink Kildemoes, og Sharin Foo har skiftet familie-Hyundaien ud med en lånt ladcykel, som fragter hende til dansetræning, så længe seerne og dommerne giver hende lov.

»Jeg havde aldrig sagt ja til »Vild Med Dans« for to år siden, og det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg tøvede, da jeg blev spurgt. Jeg ville beskytte mit image, og jeg var bange for at gå ind i noget, hvor folk ville tænke: »Hvad er det, hun kaster sig ud i?« At det ikke var kompatibelt med at være seriøs, alternativ rockmusiker. Men så fik jeg det sådan: Det er noget pjat. Det er rimelig rock’n roll at være med i »Vild med dans« – for det er nu en stor udfordring.«

Sharin Foo - musiker og sanger i bandet The Raveonettes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Det er ikke fordi, jeg føler mig kejtet«

Faktisk har Sharin Foo længe gået rundt i L.A. og prøvet at finde modet til at besøge The Sweats Spot. Et dansestudie, som flere af L.A.-vennerne snakker om. Ejet af manden bag en prisvindende koreografi, hvor en pige danser sine til tider dæmoniske følelser ud med opspærrede øjne til det hjerteskærende nummer »Chandelier« af australske Sia.

Den berygtede koreograf hedder Ryan Heffington, og han åbner sine ekspressive dansetimer for alle. Både dem, der kan danse, og dem, der ikke kan.

»Jeg tænkte: Der skal jeg da ned. Men det er aldrig lykkedes mig, fordi det virker så utroligt grænseoverskridende og skræmmende. Men så kom tilbuddet om »Vild Med Dans«, og jeg vil umådeligt gerne lære at danse, for jeg føler mig fysisk hæmmet,« griner Sharin Foo, der er typen, som altid klamrer sig fast til den sikre drink i baren, når hun er ude.

»Det kan man jo også se på The Raveonettes. Vi er meget statiske og introverte. Og det er ikke, fordi jeg føler mig kejtet. Jeg føler mig bare låst fast i min krop, og jeg vil gerne se, hvad man kan rykke ved, hvis man flytter på nogle fysiske grænser.«

Hendes største udfordring i »Vild Med Dans« bliver at vise flere følelser, og netop det har hun arbejdet hårdt på.

Sharin Foo - musiker og sanger i bandet The Raveonettes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Jeg er bare minimalistisk i mit kropssprog, og min dansepartner Frederik er ved at blive sindssyg over det. Men meningen er jo også, at man kas-ter sig ud på dybt vand og er langt fra, hvor man normalt befinder sig. Så på den måde er jeg egentlig tryg ved det.

Og så kan man sige: Ja, så skal jeg måske dumme mig på nationalt TV, og det ville jeg have været bange for før. Men jeg er blevet mere ligeglad med, hvad folk tænker, og hvordan andre bedømmer de valg, jeg tager. Bare jeg får mig selv med,« siger Sharin Foo og afslører, at hendes cha cha cha-kjole til første dans hverken er sort eller fyldt med pailletter, men et sted midt imellem.

Hun vil gerne slå fast, hvem hun er, og efter det kan hun begynde at eksperimentere med identiteten.

»Jeg er træt af at føle, at jeg sidder fast og er meget nysgerrig på at udforske mine egne forestillinger om mig selv og andres forestilling om mig. Jeg står et sted i mit liv, hvor jeg er åben for forandring.«

Sharin Foo - musiker og sanger i bandet The Raveonettes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

To raveonettes i sync

Tilbage i januar ventede The Raveonettes i en lufthavn igen – de har siddet i hundreder gennem tiden. De bestilte friskpresset juice, danskvand, kaffe og en parisertoast. Toasten var det eneste spiselige, de kunne få til morgenmad. Det var ren rutine.

De skulle hjem til Los Angeles efter to intensive ugers turné i Østeuropa, som tog dem gennem Berlin, Prag, Budapest, Cluj-Napoca i Transsylvanien, Bukarest, Sofia, Thessaloniki og Athen. Sidste stop var Istanbul, og der sad de nu – udmattede, glade og lidt sørgmodige. For nu var det slut for denne gang. Men de havde uden at vide det begge den samme tanke.

»Vi kiggede på hinanden og sagde: »Lad os tage en rigtig pause, hvor vi overhovedet ikke snakker om bandet og giver helt slip.« Det er første gang, vi har sagt til hinanden, at vi skulle prøve at lukke helt ned for alt.«

De to raveonettes var i sync. De var enige om, at pausen var nødvendig.

»Vi havde begge brug for at mærke efter, hvor motivationen var henne. For der var noget, der ikke var, som det skulle være. Og vi vidste jo ikke, hvad der ville ske i den her pause. Det gav en uvished, som både føltes angstprovokerende og frisættende. Det var, som om alt kunne ske.«

Derfor er der kun kommet to The Raveonettes-koncerter mere efter vinterturnéen. De spillede til en spansk festival i juli og skal til Guadalajara i Mexico til oktober. Det er det, og et egentligt farvel har da også været oppe at vende.

»Men vi er kommet frem til, at det ville være virkelig trist. Jeg synes, det her år har været ekstremt stille, og det er rart at mærke sulten igen. Når Sune og jeg snakker sammen, synes vi begge, det kunne være fedt, hvis vi skulle spille et show i L.A. Så motivationen og gejsten er der stadig. Det er vigtigt for os.«

Men hvor kom krisen fra? The Raveonettes fik deres store internationale gennembrud i 2002, hvor eventyret for alvor skrev sig selv med en pladekontrakt hos Columbia Records og et liv, der virkelig var så rock’n roll, som man så på film.

Sharin Foo - musiker og sanger i bandet The Raveonettes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Opad, opad, stop

Det begyndte, da de unge danskere blev nævnt som et af de ti mest lovende bands i verden, fordi musikanmelder David Fricke havde oplevet dem på SPOT Festival i Aarhus. De endte på forsiden af musikbladet Rolling Stone Magazine, og det førte til en koncert på det legendariske spillested CBGB’s i New York, hvor både The Ramones, Blondie og Talking Heads havde spillet før dem.

Pludselig var det deres tur. De fem rigtige mennesker dukkede op, og så var der rift om Sune Wagner og Sharin Foo.

18 pladeselskaber kontaktede dem. De blev fløjet rundt i privatfly, drak dyre bobler, spiste på eksklusive restauranter og skrev sig til sidst ind i familien Columbia Records, som også sad på navne som Bob Dylan og Bruce Springsteen. Derefter væltede det ind med jobs. Det blev til 280 shows på et år.

»Det var eksalteret, og det var en drøm, der gik i opfyldelse på alle mulige måder. Men det gik for stærkt. Vi mistede os selv og fokus på, hvad der egentlig var vigtigt. Musikken, at være kreativ, at skrive gode sange, spille fantastiske koncerter hver gang.«

Det blev et problem. For det vilde liv og mængden af jobs oveni hinanden gjorde det hurtigt svært at hive sig op til at give gode koncerter. Sune og Sharin blev robotagtige, og det var nødvendigt at gå fuld på scenen for overhovedet at komme i stødet. Det tog dem tre år at lære at sige nej til det liv præget af sex, drugs and rock’n roll.

Sharin Foo - musiker og sanger i bandet The Raveonettes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

»Kvaliteten røg på gulvet i det momentum, som var så vildt. Vi var i et miljø i New York og mødte utrolig mange vilde bands som Interpol og Strokes. Der var fest, og det var virkelig sjovt. På en måde er jeg glad for, at vi kastede os ud i det, men det var også meget distraherende.«

Først da The Raveonettes brugte tre år og to kasserede projekter på at få deres fjerde album »Lust Lust Lust« færdigt, gik det op for dem, at der skulle skrues ned for det vilde liv.

»Der tror jeg, vi virkelig oplevede, hvor svært det var at være kreative, fordi vi var rimelig udbrændte. Det var der, vi vågnede op og tog noget tid hjemme til rent faktisk at fordøje alt det, der var sket.«

Så det er ikke nyt for The Raveonettes, at turnéerne og nye albums kræver en tænkepause. Nu er de igen ved at finde ud af, hvad de vil, og hvad de ikke vil.

»Vi vil på alle mulige måder tage det to the next level. Fortsætte med at være kreative og være mere synlige uden at skulle gå på kompromis med noget. For vi vil ikke være status quo. Det føler vi heller ikke, at vi er rent kreativt. Men vi støder panden mod en mur, når vi har følelsen af, at et nyt album ikke når ud til folk.«

Sådan var det med »Pe’ahi«, som de udgav sidste sommer. De synes selv, det er en af de »vildeste« plader, de nogensinde har lavet. Men det er frustrerende, når der ikke er så mange, som de håbede, der lytter med.

»Det er det, vi kæmper med. Vi er nødt til at gå på kompromis med en masse, fordi vi ikke har råd til at lave den video, vi gerne vil. Få det lysshow, vi gerne vil have. Sådan er det for mange musikere. Men det er frustrerende, at det på det her tidspunkt i vores karriere stadig skal være sådan.«

Mængden af frustration varierer dog meget efter, hvilken dag man fanger The Raveonettes. For nogle gange er de også afsindigt taknemmelige for at være, hvor de er. Nemlig et sted, hvor de kan leve af musikken.

»Det er ikke noget glamourøst liv, men vi er meget privilegerede, at vi har musikken som levevej. Det må bare rigtig gerne peake igen.«

Ærlige sange

Sharin Foo ved, at hun ikke bliver 21 og rock'n roll igen. Men måske kan hun være rock'n roll på en anden måde. Ved at være hudløs og ærlig. Det har hun prøvet på siden foråret, hvor hun har arbejdet på ny musik med sin søster Louise, som har en fortid i det danske band Giana Factory. De har talt det om i årevis, men først nu kom tiden, hvor »Loui« kunne komme på besøg i to gange tre uger på toppen af Mount Washington for at skrive sange og lave demoer.

»I Raveonettes er det Sune, der skriver sangene. Jeg er ikke så kunstneragtig, nærmere håndværkeren, og jeg har ikke givet mig selv tiden og rummet til at udforske den side af mig selv, fordi jeg altid har haft lidt mindreværdskomplekser over at skulle skrive sange. Hvorfor skulle nogen overhovedet interessere sig for min verden? Men nu siger jeg til mig selv, at det et eller andet sted er ligegyldigt. Nu vil jeg give mig selv lov til at eksistere i et kreativt rum, hvor jeg godt kan lide at være.«

Søstrene Foo har endnu ikke planer om, hvornår sangene skal udkomme, men ud kommer de.

»Det er selvfølgelig et pigeunivers på en anden måde end det, jeg ellers har været i, som til dels har handlet om at skyde pistoler af og køre hurtigt i bil. Nu er det mere poetisk.«

Er det mere dig, der, hvor du er i dit liv lige nu?

»Ja, måske mere råt. Mere følsomt. Mere eksperimenterende.«

Sharin Foo - musiker og sanger i bandet The Raveonettes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

På den måde smeltede Sharin Foos to liv for engangs skyld sammen. Lidt af hendes danske familie, søsteren, var tæt på hendes amerikanske hverdag, som hun elsker.

Her kan Sharin Foo følge Molly i skole på gåben hver morgen. Hun kan hilse på alle de interessante mennesker i det lille, nære miljø. Monique og Gerard, et fransk, kunstinteresseret ægtepar i 70erne, som er blevet hendes bedste venner på vejen. Eller skolelærerne, som er meget politisk engagerede og fortæller historier om L.A.

»Det er et miljø af folk, der har boet der i mange, mange år. Når man først flytter dertil, flytter man ikke lige derfra igen. Arh, Sune har faktisk boet der, og det var ikke noget for ham. Det er også, fordi det er meget familieorienteret. Men jeg er ret vild med det.«

En far i L.A.

Hun er også vild med naturen og dyrelivet. Der er vidder og højder, som hun siger, sammen med sorte enker og strejfende prærieulve.

»Det er stadig meget eksotisk for mig. At køre ud i ørkenen eller op i bjergene for at hike. Det er meget dramatisk og storslået på en helt anden måde end det, jeg er vokset op med. Det virker enormt eventyrligt.«

Men kunne du så rent faktisk flytte tilbage til Danmark?

»Sagtens,« svarer Sharin Foo lynhurtigt, som om svaret var sat på autopilot. Hun har fået »optur« over København.

»Folk hygger sig simpelthen så meget. Børnene har det så godt. Så ligger der lige en fed legeplads herovre, hvor man kan bygge med på en pizzaovn. Man kan cykle ud til havnen og bade. Det kan man jo slet ikke i L.A. Så København er er virkelig indrettet til, at man kan have et urolig højt kvalitetsliv med børn.«

Men hvorfor kan hun »sagtens« flytte?

Så griner hun og bliver hurtigt mere seriøs.

»Det var også kækt sagt. Det er måske ikke så sagtens. Jeg vil nok altid savne et eller andet. Det er den situation, jeg har sat mig selv i. Mit hjem er flere forskellige steder, og det er nok ikke så nemt bare at flytte hertil.«

For midt i – og som medvirkende årsag til – de store forandringer i musikerens liv, er hun netop ved at blive skilt fra sin mand gennem syv år, amerikanske Greg Edwards, der ligesom Sharin Foo er musiker.

»Det er en stor tragedie for os alle sammen at skulle dekonstruere en familie, og jeg prøver stadig at finde ud af, hvorfor vi er gået fra hinanden. Om det er vores livsstil og det faktum, at vi begge er musikere, der har haft travlt. Hverdagen har været et stort puslespil, og Molly har været vant til at have os hver for sig.«

Sharin Foo - musiker og sanger i bandet The Raveonettes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Greg flyttede ud af huset i Mount Washington i februar, og indtil videre bliver Sharin Foo boende med Molly.

»Det har åbnet for nogle nye tanker om at flytte til Danmark. Men jeg er ikke længere kun mig selv. Jeg har et barn, som har en far i Los Angeles, og vi skal være forældre sammen hele livet. Jeg har også slået rødder i L.A. Selvom det er et nyt liv, vil jeg ikke løbe skrigende bort.«

Men hvad der end kommer til at ske, vil Sharin Foo gerne tilbringe mere tid i Danmark.

»Jeg tænker, at jeg skal have fundet et sted – hvad ved jeg, få mig en lille kolonihave – så jeg også kan være her og føle, at jeg har et hjem. For nu er jeg i transit på Den Røde Plads. Det er jo bare et forholdsvis tilfældigt, midlertidigt sted, og det ville altså være meget skønt at have mit liv både her og i L.A,« siger Sharin Foo og holder en pause.

På trods af den udfordring, det er at være skilsmissefamilie med hav og kontinenter mellem forældrene, prøver hun at tænke positivt.

»Jeg kunne sagtens forestille mig, at jeg kunne leve resten af livet mellem Danmark og L.A. Jeg kan ikke helt se løsningen, hvis jeg vil til Danmark engang. Men jeg har valgt ikke at lave for meget tidsrejse i mit hoved. Bare tage en dag ad gangen. Se hvad der sker.«

Det tog tre år at lære at sige nej til et liv præget af sex, drugs and rock'n roll, fortæller Sharin Foo fra The Raveonettes. Læs det store interview med en af Danmarks mest kendte musikere.

Posted by Berlingske on 30. august 2015