Seks danske mediehuse i fælles opråb: Techgiganter belønner ekstreme synspunkter

På netmediet MediaWatch retter seks danske medietopchefer kritik af techgiganter. Manglende regulering af eksempelvis Facebook medfører »ekkokamre« med ekstreme synspunkter, og techkoncernerne »tiltrækker annoncekroner og har opnået stærke markedspositioner, som udfordrer de private medier,« lyder det.

Det er en »central udfordring«, at techgiganter som blandt andre Mark Zuckerbergs Facebook har kontrol over, hvad danske mediebrugere eksponeres for, mener en række danske mediechefer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Reynolds/EPA/Ritzau Scanpix

En lang række af de absolut største medievirksomheder i Danmark kommer nu med et fælles opråb til danske politikere.

I en kronik hos netmediet MediaWatch lyder det således fra seks medietopchefer, at det er tid til at sætte ind over for techgiganternes algoritmer, der »belønner de ekstreme synspunkter med øget rækkevidde«. Cheferne mener, at »fællesskab og oplysning« skal prioriteres højere end nu, hvor fokus er på »rækkevidde og indtjening«.

»Techgiganterne er teknologivirksomheder. De er dygtige, driver forretning på globalt plan, opererer med effektivitet på tværs af kontinenter, landegrænser og lovgivning. Men samtidig rejses der søgsmål mod techgiganterne for brud på konkurrenceregler, dataregler og skattelovgivning rundt om verden. Det er åbenbart, at der er brug for strammere regulering,« lyder det i kronikken, hvor topcheferne også anerkender, at platforme som blandt andre Facebook udgør en »central infrastruktur«, hvor mange kan indgå i den offentlige samtale.

»Techgiganterne udnytter deres konkurrencefordel helt urimeligt. De skal ikke frit udnytte danske mediernes indhold på deres platforme og tjene penge på det, uden at en del af pengene kommer tilbage til medierne. Der skal være en aftale med medierne om at bruge indholdet, ellers er det tyveri,« siger Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Underskriverne er topcheferne i Berlingske Media, JP/Politikens Hus, TV 2, DR, Egmont og Jysk Fynske Medier. Og de retter altså kritik af den manglende regulering, som ifølge dem medfører »ekkokamre« med ekstreme synspunkter, men de påpeger også, at techgiganterne »tiltrækker annoncekroner og har opnået stærke markedspositioner, som udfordrer de private medier«.

Ekstrem gennemslagskraft

Anders Krab-Johansen, der er koncernchef i Berlingske Media og en af afsenderne på kronikken, påpeger, at »man skal være varsom med, hvad man kalder ekstremt«.

Samtidig mener han, at det er tydeligt, at de, der udtaler sig »markant«, får mere gennemslagskraft på eksempelvis Facebook.

»Derudover er det tydeligt, at deres algoritmer fungerer således, at de synspunkter, en bruger identificerer sig med, bliver fremhævet. Det driver mod ekstremerne. I traditionelle medier driver vi mod folkeoplysning. Vi ser sammenhængene i samfundsdebatten, vi beskriver tingene fra flere perspektiver og stiller kritiske spørgsmål. Og det tager algoritmerne ikke hensyn til,« siger Anders Krab-Johansen.

I kronikken skriver topcheferne da også, at det er en »central udfordring«, at techgiganterne har kontrol over, hvad danske mediebrugere eksponeres for.

»De kan censurere og op- og nedprioritere informationer, apps, udgivelser, programmer – for eksempel hvis det ikke passer med deres normer, værdier eller dagsordener. Det kan vi ikke leve med som dansk samfund,« skriver de og henviser til situationen i USA, hvor Kongressen for et par uger siden blev stormet af demonstranter.

»Et demokrati er skrøbeligt, når samtalen bryder sammen«, lyder det.

Det er »tyveri«

Anders Krab-Johansen siger, at mediecheferne har skrevet kronikken netop nu, fordi Folketinget i øjeblikket behandler et lovforslag. Det skal sikre, at danske medier får mulighed for at få betaling for deres indhold, som bliver brugt på eksempelvis Facebook.

»Techgiganterne udnytter deres konkurrencefordel helt urimeligt. De skal ikke frit udnytte danske mediernes indhold på deres platforme og tjene penge på det, uden at en del af pengene kommer tilbage til medierne. Der skal være en aftale med medierne om at bruge indholdet, ellers er det tyveri,« siger han.

Hvad betyder det konkret, når du siger, at det er tyveri?

»Det kan eksempelvis være, hvis du har en iPhone og swiper mod højre. Så dukker der en række artikler op, som er produceret af danske medier og af betalte journalister. Det er tyveri. Vi vil have en mekanisme, som gør, at techgiganterne ikke kan bruge vores indhold uden tilladelse.«

Efter urolighederne ved Kongressen i USA har det sociale medie Twitter valgt at lukke for den tidligere præsident Donald Trumps Twitter-profil. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stefani Reynolds/EPA/Ritzau Scanpix.

Men trykker man på artiklen, bliver man jo sendt videre til det medie, som nyheden kommer fra?

»Ja. Men man kan ikke bare stjæle andre folks ting. Vi har sagt flere gange, at de ikke må. Der skal sættes rammer, således at der er lige vilkår for alle. Facebook og alle de andre skal selvfølgelig være her, men de skal opføre sig ordentligt.«

Berlingske, DR, TV 2 og så videre har jo også selv Facebook-sider, hvorfra de får flere læsere?

»Ja. Og det er vigtigt at understrege, at det ikke handler om, at techgiganterne ikke skal være her. Det handler om at opføre sig ansvarligt. Hvis et privat medie eksempelvis bruger Facebook som markedsføringsplatform, så er det i orden. For det er ikke tyveri. Det kan sammenlignes med, at Berlingske indrykker en annonce i Politiken, som reklamerer for at læse Berlingske. Det er fint. Men det vil ikke være fint, hvis Politiken stjal en artikel, som er produceret af Berlingske. Det er den samme logik, vi skal have ført over i det digitale univers hos techgiganterne.«

Tirsdag kunne blandt andre det amerikanske medie Bloomberg fortælle, at en række franske medier har indgået en aftale med Google, som for eksempel skal sikre, at techkoncernen betaler franske medier for indhold, der vises i Google-søgninger.

Ikke på Facebook for nyheder

I et svar til Berlingske skriver Facebooks kommunikationschef i Norden, Peter Münster, at »der er mange diskussioner om ekkokamre, ikke mindst hvorvidt de er et produkt af sociale medier eller et menneskeligt fænomen, der bare har fået et nyt udtryk på sociale medier«.

»Sociale medier og publicistiske medier spiller to meget forskellige roller, og der er ingen tvivl om, at begge er meget vigtige i et demokrati,« skriver han.

»Forholdet mellem nyhedsmedier og Facebook bygger på en simpel logik, som det er værd at få på plads: Når der ligger danske nyhedshistorier på Facebook, er det af to årsager; enten fordi medierne selv har lagt dem op på platformen, så de kan blive set af de over tre millioner danskere, der hver dag logger på, eller fordi en af mediets læsere er blevet så optaget af en historie, at hun har valgt at dele den med venner og familie på sin profil. Folk går dog generelt set ikke på Facebook for at læse journalistik. De kommer for at holde kontakt med venner og familie og for at være del af nogle fællesskaber, og samlet set udgør nyhedsstof mindre end en håndfuld procent af alt indhold på Facebook,« skriver Peter Münster.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra Apple, men det er ikke lykkedes.

Underskriverne af kronikken er Steffen Kragh, administrerende direktør i Egmont, Maria Rørbye Rønn, generaldirektør i DR, Anne Engdal Stig Christensen, administrerende direktør på TV 2, Stig Kirk Ørskov, administrerende direktør i JP/Politikens Hus, Anders Krab-Johansen, koncernchef i Berlingske Media, og Jesper Rosener, der er administrerende direktør i Jysk Fynske Medier.