Sebastian Klein: »Jeg siger ikke, at min far gjorde det rigtige, men han prøvede at gøre det rigtige«

Hvornår gik det op for dig, at du havde talent?

»Det handler jo om at finde ud af, at man kan noget, som andre ikke nødvendigvis kan. Jeg gør mig i forskellige brancher, men hvis vi holder os til fjernsyn, som mange kender mig for, så fandt jeg ud af, at jeg faktisk kunne noget, da jeg var startede som freelance i DRs Børne- og Ungdomsafdeling. På redaktionsmøderne viste man klip fra udsendelser, og som ny på redaktionen sagde jeg typisk ikke ret meget, for jeg skulle jo ikke fortælle de store DR-koryfæer, hvordan man lavede tv. Men det undrede mig ofte, hvor dårligt det var, og efter noget tid begyndte jeg spagt at spørge, om man ikke kunne gøre noget andet? De kiggede undrende på mig og sagde »god idé«. Dér fandt jeg ud af, at jeg faktisk havde talent for tv.«

Hvad var dit livs vigtigste telefonsamtale?

»Jeg blev ringet op, da min far (skuespilleren og forfatteren Jesper Klein, red.) blev syg og faldt om, da min hustru skulle føde, og da DR ville spørge mig, om jeg ville være vært på et børneprogram. Hvordan skal man vægte, hvad der er vigtigst? Det var alle definerende og afgørende opkald.«

Hvilken oplevelse har formet dig mest som menneske?

»Da jeg var barn, vågnede jeg en nat, fordi jeg hørte min far råbte og var vred. Hvis der var noget, jeg dengang var bange for, så var det, at min far skulle blive vred og skælde ud. Han var en meget rolig mand, og det gjorde han normalt aldrig. Nu kunne jeg høre, at han råbte midt om natten: »Hvad fanden bilder du dig ind?!« råbte han. Jeg løb ned i stuen, hvor min far stod i slåbrok. Foran ham sad en lille, skravlet mand. Han har sikkert været narkoman. Min far stod og skældte ham ud, fordi han var brudt ind i huset. »Jamen, Jesper, jeg vidste ikke, at det var dig, der boede her,« sagde den stakkels mand i stolen. Det endte med, at min far lod ham gå og endda gav ham en 50er med en ret idiotisk bemærkning: »Brug dem nu på mad.« Min far viste en menneskelig side, og det gav mig en form for social bevidsthed. Jeg så, at der findes forskellige samfundslag, og at jeg selv var heldig, og at det forpligter en til at gøre noget rigtigt. Jeg siger ikke, at min far gjorde det rigtige, men han prøvede at gøre det rigtige.«

Hvis du kunne gå tilbage i tiden og give dig selv et råd som teenager – hvad skulle det så være?

»Gør det. Jeg afholdt mig fra mange ting af frygt for at gøre noget forkert. De ting, som jeg fortryder i dag, er alt det, jeg ikke fik gjort. Man skal springe ud i det, mens man har gåpåmodet og energien. Tænk, alle de søde piger, jeg kunne have kysset, hvis jeg ikke havde været så hæmmet og frygtsom.«

Alting svækkes med tiden

Hvad har du lært af at blive ældre?

»At jeg ikke er udødelig, hvilket er pisse irriterende. Når man er ung, tror man, at man lever evigt, og at kroppen ikke ældes, og at man kan alting. Altid. Jeg har lært mine egne svagheder at kende ved at blive ældre. Det irriterer mig grænseløst, ikke bare at livet har en ende, men også at ens styrke og motivation i en eller anden grad forsvinder. Alting svækkes med tiden. Det er kæmpe nederen.«

Hvad er den vigtigste erfaring, du har gjort dig i livet?

»Jeg har rejst meget over hele verden, og der har jeg lært, at alle mennesker er forskellige, men også at vi alle er ens. Uanset hvor man rejser hen, så finder man ud af, alle mennesker i princippet vil det sammen, men ikke nødvendigvis på den samme måde.«

Hvad er dit mest værdifulde minde – og dit mest smertefulde?

»Mit mest smertefulde minde er, at jeg engang fandt en kær veninde død. Det gør stadig ondt på samme måde, som da jeg mistede mine forældre. Hun døde af en hjertesygdom. Det mest forudsigelige svar på spørgsmålet om ens mest værdifulde minde er jo ens børns fødsler, så jeg vil i stedet svare, at det var, da jeg i 2016 fandt en sinkiang-løvsanger på Christiansø. I ti år i træk tog jeg til Christiansø for at se sjældne fugle. Det er den sjældneste fugl, jeg har fundet, og nok den sjældneste, der er set i Danmark. Den lever normalt i Centralasien og er yderst sjælden i Europa.«

Hvilken dyd er efter din mening den mest overvurderede?

»Afholdenhed. Man skal kaste sig ud i livet. Dermed mener jeg ikke misbrug, men vi holder os så meget tilbage efterhånden. Det ligger i tidsånden, at vi skal passe så meget på. Det kan godt irritere mig, at man af frygt for at gøre noget forkert går glip af noget, som ville have været helt fantastisk.«

Hvad er dit livs største fortrydelse?

»At jeg ikke fik flere børn. Jeg har to sønner, og de er allerede store. Jeg ville godt have haft nummer tre, men vi kunne ikke få flere. Det er fantastisk at have børn. Jeg satser på, at jeg får nogle børnebørn.«

Hvis du kunne bytte liv med en nutidig eller historisk person, hvem skulle det så være?

»Som barn legede jeg den leg med mine venner, og man måtte ikke sige Johnny Depp, for ham ville alle selvfølgelig være. Lige nu er det måske ikke det fedeste at være Johnny Depp, som befinder sig midt i en stor skilsmissesag. Egentlig er jeg godt tilfreds med at være den, jeg er, så jeg går ikke og drømmer om at være en berømt fodboldspiller eller rockstjerne.«

Luksussafari i Botswana

Hvad er det mest luksuriøse, du nogensinde har købt til dig selv?

»Det var en luksus-safarireje til Botswana med min familie. Jeg ville vise mine børn, hvorfor deres far går så meget op i natur og dyreliv. Så jeg købte en vanvittig luksusrejse med privatfly og fornem indkvartering, og det var da fantastisk. Men jeg bryder mig egentlig ikke særligt meget om at bruge mange penge på luksusting. Det har en dekadence over sig, som jeg ikke kan lide. Penge kan bruges til mange fornuftige ting, men jeg synes faktisk, at det er lidt usympatisk at købe noget, som man ikke har behov for.«

Hvilken bog har haft afgørende betydning for dig – og hvordan?

»Det har »Rovfuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten«, som er en fagbog skrevet af Benny Gensbøl. Det var den første fuglebog, som jeg fik af mine forældre, da jeg ni år. En af mine klassekammerater havde den bog, og den kiggede vi meget i. Vi sad og beundrede den blå glente og drømte om at se den i virkeligheden. Det var med til at anspore min interesse for naturen, særligt fugle, som jeg bruger meget tid på. Den bog har været med til at forme mit liv.«

Hvis du kunne skrive din egen nekrolog, hvad skulle der så stå i den?

»Jeg ville male med den helt brede pensel og fortælle om et frygteligt tab og behovet for at rejse statuer. Jeg ville ikke holde mig tilbage.«

Hvad må man ikke udsætte dig for?

»Jeg afskyer at shoppe. Jeg er virkelig ikke god til at gå med i butikker. Da jeg mødte min kone, syntes hun, at vi skulle gå ud og handle sammen. Men jeg hader det. Det gør mig træt og sur. Nu har vi været gennem mere end 20 års ægteskab, så hun ved, at hun ikke skal tage mig med på shopping.«

Har du et ar, der fortæller en særlig historie?

»Jeg har på min venstre arm et ar efter en forbrænding fra en bjørneklo. Jeg lavede nogle programmer med titlen »Bidt, brændt og stukket«, hvor jeg lod mig bide, brænde og stikke af ting fra naturen. Vi ville vise, at der ikke er ret mange ting i den danske natur, som kan skade os, men jeg fik for meget saft på mig fra en bjørneklo og fik en andengradsforbrænding.«

Hvordan håndterer du bedst skuffelse?

»Det gør jeg som regel med selvbebrejdelse: »Hvorfor fanden gjorde du nu det?« Det er en utrolig dårlig metode, så jeg prøver at undgå skuffelser.«

Op på hesten igen

Hvordan heler man et knust hjerte?

»Op på hesten igen. Det skal knaldes væk. Man skal lægge det bag sig, men det kan være utroligt svært. Der er fragmenter af det knuste hjerte, som man tager med sig resten af livet.«

Hvad er den største løgn, vi fortæller hinanden om kærlighed?

»Det er løgnen om den eneste ene. Hvis man ikke er sammen med den, som man synes, man skal være sammen med, så finder man jo en anden.«

Hvad misforstår folk oftest ved dig?

»Én ting er, hvad de misforstår, og noget andet er, hvad jeg frygter, de misforstår. Man kan jo dårligt vide, om folk misforstår en, for de siger det sjældent til en. Jeg har altid været bange for, at folk skulle synes, at jeg er krukket og selvoptaget. Jeg synes, at det er ucharmerende, når folk i min branche bliver krukkede og selvoptagede, og det har jeg virkelig ikke lyst til at være.«

Bortset fra din fødsel, hvad har så været dit livs mest afgørende øjeblik?

»Det var et afgørende definerende øjeblik i mit liv, da min hustru efter en graviditetstest fortalte mig, at hun var gravid. Jeg tænkte, at nu blev mit liv aldrig det samme igen. Det var et planlagt barn, men det medførte alligevel en drastisk ændring af min tilværelse. Det betød også, at mit liv fik et mål og en retning. Nu var det ikke længere en selv, der var det vigtigste.«