Se godt på billedet: Det indeholder et paradoks for et stigende antal danskere

Skønhedsopererede bliver anset for mindre intelligente og mindre attraktive. Det viser en ny Gallup-undersøgelse for Berlingske. Alligevel vælger et stigende antal danskere at få silikonebryster, fyldige læber og udglattede rynker. Ude i virkeligheden får det paradoks en effekt på de mennesker, der alligevel vælger plastikkirurgien til.

Fordommene lever i bedste velgående, når det gælder kosmetiske indgreb. Paradoksalt nok vælger et stigende antal danskere at få noget lavet. Det skaber beskyldninger, løgne og fortielser. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARIO VEDDER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tavshed kan være én måde at undgå fordømmelse på. En anden kan være at lyve. Det er selvfølgelig også en mulighed at hæve den midterste finger og lade fordømmelsen rende én i et område, hvor det er muligt at få såvel afblegning som brasiliansk løft.

Én af de tre fremgangsmåder skal et stigende antal danskere under alle omstændigheder tage stilling til.

For når tallene bliver sat overfor hinanden og regnestykket gjort op, er summen et paradoks: Flere og flere vælger plastikkirurgi til, men fordommene er fortsat massive.

»Folk kan godt have en lidt undskyldende attitude og have et behov for at forklare, hvorfor de er kommet. Det er ikke usædvanligt, at de siger: »Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle sidde her«,« siger Marie Louise von Sperling, der er overlæge i plastikkirurgi ved privathospitalet AK Nygart.

52-årige Jennifer Lopez fastholder, at hun ikke har fået Botox eller lignende. Men det er ikke alle, der tror på hende. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDREW KELLY.

I en ny Kantar Gallup-undersøgelse for Berlingske taler fordommene deres tydelige sprog. 50 procent af de adspurgte svarer, at personer, der får Botox eller andre »fillers« for at fremme deres udseende, slet ikke er selvsikre eller hviler i sig selv. 40 procent mener slet ikke, at det er intelligente mennesker. Og 27 procent svarer, at det i meget høj grad er personer, der har mere fokus på form end på indhold.

Ingen løftede bryn over øjenlåg

Fordommene kender Marie Louise von Sperling udmærket til, men hun har også set dem ændre sig over tid.

»Det handler i høj grad om kulturel accept, og det er der mange mennesker, der ikke tænker over. Folk tænker for eksempel ikke over, at det er plastikkirurgi at få opereret sit øvre øjenlåg. Det handler om, at folk har fået det på medicinsk indikation – altså hvis ikke de fik fjernet den her hud, kunne de ikke se godt nok til at køre bil. Det har ført til, at vi kulturelt har accepteret, at man får lavet øjenlågene. Også selvom mange kommer, før de har problemer med at se, og så handler det jo reelt om noget andet,« siger Marie Louise von Sperling.

Hun nævner også, at der er kulturel accept af at rette ører på børn, der har strittende ører. Ligesom tænder også gerne må rettes.

»Hvorfor må vi gerne få ændret tænderne, men ikke få ændret læberne. Det handler meget om kulturel accept,« siger hun.

Det øvre øjenlåg er det helt acceptabelt at ændre på, mens der er langt flere fordomme knyttet til at ændre på læberne, fortæller overlæge i plastikkirurg ved AK Nygart Marie Louise von Sperling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Marie Louise von Sperling peger på, at vi i de nordiske lande ofte føler skyld, når vi stræber efter at blive pænere.

»Mange siger, at de bare burde acceptere sig selv, som de er. Og får så en form for skyldfølelse, når de gør noget for sig selv. Det er meget protestantisk præget. Der er meget skyld i vores samfund i forhold til fremtoning – vi må helst heller ikke dresse for meget op. Og det hænger ved i opfattelsen af plastikkirurgi,« siger Marie Louise von Sperling.

Men et stigende antal danskere må bære skylden og skammen. Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at antallet af brystforstørrende operationer er steget med 77 procent fra 2010 til 2020. I samme periode er antallet af fedtsugninger steget med 100 procent, og brystløft er steget med 101 procent.

Nej, jeg har ej!

Paradokset i, at plastikkirurgi bliver mere almindeligt, samtidig med at fordommene lever videre, kan føre til absurde »jo-du-har-nej-jeg-har-ej-diskussioner«.

Tidligere i år lagde den på det tidspunkt 51-årige sanger og skuespiller Jennifer Lopez en video af sig selv på en række sociale medier. Mens hun filmede sit ansigt, fortalte hun, hvordan en ansigtsmaske fra egen produktserie havde opstrammet hendes hud og »taget 10 år af hendes ansigt«. Men den købte et stort antal mennesker ikke.

De skrev, at hendes rynkefrie hud skyldtes Botox og andre kosmetiske indgreb. Selv da Jennifer Lopez svarede »For den 500 millionte gang, jeg har aldrig fået Botox eller injiceret noget eller blevet opereret …«, troede mange hende ikke.

Uden at tage stilling til, hvor sandheden ligger i den pågældende diskussion, så viser den dog, at løgne og fortielser om plastikkirurgi er et velkendt fænomen. Faktisk så velkendt, at et dementi fra indehaveren af det måske/måske ikke botoxede ansigt har samme niveau af troværdighed, som en teenager, der ama’r og halshug lover ikke at gøre noget umodent ved puttefesten i Dyrehaven.

Fordommene er massive i forhold til at få plastikkirurgi. Et britisk studie publiceret i år viser endda, at informationen om, at attraktive kvinder planlægger at få plastikkirurgi, gør, at mænd ser dem som mindre kompetente, mindre varme, mindre humane og mindre moralske. Og det var altså inden, der var blevet opereret eller injiceret noget.

Dit ansvar og din skyld

Fordommene omkring dem, der vælger plastikkirurgien til, kan bunde i en ændring i tidens syn på individet.

»Før levede vi et liv, der var meget defineret af normer og roller. Når først man var blevet født, så fik man et familiehæfte, man skulle leve op til. Det var et meget traditionelt samfund, og selv hvis man løsrev sig, så var det blot for at indgå i en anden defineret gruppe,« siger Anne-Marie Dahl, der er fremtidsforsker i Futuria og cand.scient.pol. med sidefag i psykologi, og tilføjer:

»I dag er alt muligt. Du kan frit skifte arbejde, uddannelse og kønsdefinition.«

Det lyder umiddelbart positivt med det frie valg til at danne sig sin egen identitet. Men når du selv har valgt, betyder det samtidig, at du selv har ansvaret – eller skylden.

»Nu kan du føle skam, fordi du selv har valgt, hvad du har gjort. Det gør dig mere sårbar. Du kan ikke sige, at du ikke magtede at udfylde den rolle, du fik tildelt. Nu er det dig, der ikke er lykkedes med at danne din egen rolle,« siger Anne-Marie Dahl og forklarer, at det kan føre til udskamning af den enkelte for deres valg. For eksempel hvis de vælger at få udført plastikkirurgi.

»Det er nemt at se ned på folk, hvis de gør noget, man ikke selv ville have gjort. De kunne jo bare have valgt at gøre noget andet,« siger Anne-Marie Dahl.

Det naturlige ændrer sig, så nogle kosmetiske indgreb i dag er fuldt accepterede – men ikke alle! Fold sammen
Læs mere
Foto: niels ahlmann olesen.

I Kantar Gallup-undersøgelsen for Berlingske er 88 procent overvejende uenige eller uenige i, at de ofte synes, at personer, der tydeligt har fået Botox eller har benyttet sig af plastikkirurgi, er attraktive. Samme billede tegner sig i forhold til bryster og læber. Her er henholdsvis 87 procent og 77 procent overvejende uenige eller uenige i, at silikonebryster og brede læber er attraktive.

Anne-Marie Dahl peger på, at der er mange stereotyper hæftet til plastikkirurgi, som har fordomme knyttet til sig.

»Jeg tror, fordommene i høj grad kommer i spil, hvis en person er synligt opereret. Det er noget andet, hvis man sidder med en veninde, der fortæller, at hun har fået lavet bryster, fordi hun var ked af, at de hang, efter hun havde fået børn,« siger Anne-Marie Dahl.

Som de grå hår

Revolutioner venter dog næppe ude i fremtiden.

»I takt med, at plastikkirurgi bliver mere naturlig og knap så farligt, vil det sandsynligvis være sådan, at mange lige får fikset nogle ting. Vi bliver jo også flere ældre, men ingen har lyst til at være gammel – den rolle er også ved at uddø. Jeg tror man kommer til at få plastikkirurgi, men uden at tale så meget om det,« siger Anne-Marie Dahl.

Hun mener, at kroppen er intim for mange mennesker. Kampen mod grå hår har for eksempel stået på i årtier. Men samtalen om selvsamme hår bliver typisk kun taget op med de nærmeste.

»Hvis vi får forskellige indgreb hist og her, så er det udtryk for, at vi er ved at blive gamle. Det har vi ikke nødvendigvis lyst til, at andre skal vide,« siger Anne-Marie Dahl.

Fordommene er endnu ikke pandet ned. Men noget har alligevel ændret sig, mener Niels Ulrik Sørensen, professor i ungdomsforskning ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Han mener, at vi er gået fra, at plastikkirurgiske indgreb i det hele taget blev set som unaturlige, mens det i dag i højere grad er accepteret, hvis bare det ser »naturligt« ud.

»Men hvad det vil sige, at noget ser naturligt ud, er ikke hugget i granit. Det forandres i takt med, at nye muligheder for at lave om på sig selv udvikles og vinder indpas. Graden af modellering, iscenesættelse og performance, og hvor meget det naturlige kan indeholde, har rykket sig gevaldigt de seneste 20-30 år,« siger Niels Ulrik Sørensen.

Hvis tendensen fortsætter og grænsen for det naturlige bliver endnu mere flydende, så følger accepten muligvis trop. Pludselig kan det være, at revolutionen alligevel lister sig ind på os, og at tavshed og løgn i fremtiden vil blive helliget julemanden og årets julegaveindkøb.