Særligt en del af danmarkshistorien mangler danskerne viden om: »Jeg er ikke voldsomt rystet over, hvor lidt de ved«

Danskerne har en begrænset viden, når det kommer til Danmarks kolonihistorie, viser en ny rapport. Men det er ikke noget, der overrasker to førende kolonihistorikere, som peger på en årsag. Samtidig kalder danskerne på mere viden om emnet – men det er endnu uvist, hvordan det skal formidles.

Det er særligt Grønland og De Vestindiske Øer, som danskerne kender til, når det kommer til Danmarks kolonihistorie. Det slår en omfattende rapport, der blandt andet undersøger danskernes kendskab til kolonitiden, fast. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Har du svært ved at svare på, hvor i verden der har været danske kolonier? Og er din viden begrænset, når det kommer til kolonihistoriens betydning?

Så er du ikke alene.

En ny rapport, der blandt andet undersøger danskernes kendskab til kolonitiden, slår fast, at befolkningen mangler viden, når det kommer til vores tid som kolonimagt.

Blandt andet svarer over halvdelen af de 2.000 adspurgte – 54 procent – at de »intet« eller »lidt« kendskab har til kolonitiden, mens der er 52 procent af danskerne, der har begrænset viden i forhold til kolonitidens betydning.

Og det er ikke noget, der undrer Niels Brimnes og Erik Gøbel, der begge er førende kolonihistorikere herhjemme.

»Undersøgelsen viser, at danskerne har en viden om Danmarks koloniale fortid, som godt kunne være bedre og mere præcis. Men jeg er ikke voldsomt rystet over, hvor lidt de ved. Jeg havde ikke forventet, at de vidste meget mere end det, de gjorde,« siger Niels Brimnes, der er lektor ved Aarhus Universitet.

»Der er nogen, der ved, hvad øerne hed, som St. Thomas og St. Croix, men så begynder det også at knibe, når man begynder at spørger ind til, hvad vi lavede der. Det er ikke paratviden hos de fleste,« siger Erik Gøbel.

Ifølge rapporten er danskernes viden om kolonitiden »uskarp«. Det vurderes blandt andet på baggrund af, at mere end halvdelen, 57 procent, overvurderer betydningen af pengene fra slavehandlen i forhold til byggerier i København, mens der er en »stor del af befolkningen«, der svarer »ved ikke« på forskellige spørgsmål.

Bag undersøgelsen står den såkaldte referencegruppe, der blev nedsat af Nationalmuseet sidste år. Gruppen tæller blandt andet repræsentanter fra Institut for Menneskerettigheder, Statens Museum for Kunst og Historielærerforeningen.

Det er en gruppe, der tidligere har været genstand for en større debat, fordi det viste sig, at der ingen kolonihistoriske eksperter var at finde blandt dens medlemmer.

En romantiseret fortælling

Hvis man spørger Niels Brimnes, er der særligt én grund til, at danskernes viden er begrænset, når det kommer til det ellers mørke kapitel i danmarkshistorien.

»Det har ikke haft en særlig fremtrædende plads i vores historiefortælling. Der har været en tendens til, når man kigger lidt tilbage i tiden, at kolonihistorien har været et appendiks, som man ikke behandlede som en integreret del af vores historie,« siger han.

Ifølge Niels Brimnes bunder det i, at vores historie er blevet fortalt ud fra et nationalt synspunkt, hvor det ofte er de mere positive sider af historien, der bliver fremhævet.

»Vi vil hellere høre om folkestyret, end vi vil høre om slavetransporterne.«

Samtidig fortæller han, at der er blevet skabt et romantiseret billede af kolonihistorien, som på sin vis har skabt et forvrænget billede af fortiden.

»Det er noget af det, vi kan se, når vi kigger tilbage på nogle af de tidligere fremstillinger i 40erne og 50erne, hvor der blev knæsat en forestilling om, at Danmark var en særlig human kolonimagt, og at vi behandlede de koloniserede befolkninger omsorgsfuldt.«

Et af de spørgsmål, som danskerne har taget stilling til undersøgelsen, er, hvor der tidligere har været danske kolonier, og her hersker der ingen tvivl om, at det særligt er Grønland og De Amerikanske Jomfruøer, som danskerne kender til.

Der er langt færre, der ved, at der har været danske kolonier i Ghana og Indien, hvilket ikke er så underligt, mener Niels Brimnes.

»Når vi har begrænset kendskab til slavehandelsforholdene i Vestafrika og handelsnationerne i Indien, skyldes det først og fremmest, at vi solgte dem i midten af 1800-tallet. Det ligger længere tilbage i historien,« siger han og peger på, at bevægelser som Black Lives Matter har været med til at kaste lys på slaveforholdene på De Amerikanske Jomfruøer.

Debatten om Vestindisk Pakhus

Men det er ikke, fordi danskerne ikke ønsker en større viden om historiens gang. Godt og vel halvdelen af danskerne er enige i, at det er et underbelyst emne, mens 54 procent ønsker en bedre forståelse af, hvorfor Danmark havde kolonier.

Erik Gøbel hæfter sig særligt ved den store interesse for mere viden om kolonitiden, som der tilsyneladende er hos danskerne.

»Den offentlige debat om Vestindisk Pakhus viser også, at der er mange, der gerne vil vide noget mere,« siger han.

Det vakte stor skepsis hos politikere og eksperter, da et kolonimuseum til 317 millioner kroner i Vestindisk Pakhus blev forslået som et muligt sted at formidle dansk kolonihistorie. Det blev blandt andet kaldt for en »ufornuftig løsning«. Arkivfoto: Linda Kastrup  Fold sammen
Læs mere

Debatten bunder blandt andet i, at det vil koste 317 millioner kroner for etableringen af et kolonimuseum i Vestindisk Pakhus, mens de årlige driftsudgifter forventes at være omkring 17 millioner kroner.

Det blev blandt andet beskyldt for at være en »dyr løsning« og »ufornuftig løsning« af Hans Dam Christensen, professor i kulturformidling på Københavns Universitet.

Ifølge Erik Gøbel er museer »glimrende institutioner« til at formidle kolonihistorien, »men det er mest for dem, der har sat sig i hovedet, at de vil vide mere om kolonitiden«, siger han.

Hvis vi skal udbrede kendskabet til flere dele af befolkningen, kræver det, at vi kaster os over mere tilgængelige kulturprodukter, mener han.

»Hvis man skal nå den store del af befolkningen, som ikke selv vil gøre noget specielt aktivt for at få noget af vide om det, skal man lave film og podcast, som er lidt nemmere tilgængeligt.«

Den omfattende rapport er et skridt på vejen i debatten om, hvordan Danmarks kolonihistorie skal formidles til fremtidige generationer. For udover at kortlægge danskernes viden om kolonihistorien, har holdet bag haft til opgave at skitsere en række forskellige scenarier, der kan styrke formidlingen af kolonihistorien.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har i en pressemeddelelse takket referencegruppen for en udførlig og omfangsrig forundersøgelse.

»Jeg vil nu læse rapporten grundigt, før jeg tager stilling til dens konklusioner,« siger hun i pressemeddelelsen.