»Sæd er synd, skam og skyld«: Her er fem gode råd til manden, der gerne vil have bedre sædkvalitet

Vi taler alt for lidt om sæd. Det skal der laves om på nu, mener professor i fertilitet og reproduktion, som står bag ny bog om mandens rolle i forhold til at få børn. Ifølge professoren er tiden inde til, at manden tager et større ansvar for det arvemateriale, han giver videre.

 
Søren og hans hustru Mirah var i fertilitetsbehandling i cirka 6 år. Nu vil Søren bryde tabuet om dårlig sædkvalitet. Produktion: Siri Philippa Hollmén Olesen. Fold sammen
Læs mere

Det er ikke en løftet pegefinger til mænd. Det er et opråb.

Som regel er det den kommende mor, der køber kosttilskud i massevis, kvitter alkoholen og skruer ned for koffeinen, når der skal laves børn. Hvis det ikke lykkes at befrugte et æg på egen hånd, og der må professionel hjælp til, er det igen kvinden, der gennemgår en lang række undersøgelser. Og manden? Ja, han kan nøjes med en enkelt sædprøve i en kop.

Når vi skal have børn, er det kvinderne, der påtager sig hovedansvaret, kontrollen og overblikket. De kører med klatten, så at sige. Men ikke meget længere, hvis det står til professor i fertilitet og reproduktion ved Aarhus Universitet Peter Humaidan. Han er på en erklæret mission for at få mænd til at tage ejerskab over deres … ja, klat.

»Vi taler simpelthen alt for lidt om sæd,« mener Peter Humaidan.

Det forsøger han at råde bod på i sin nye bog, »Supersæd«. Ud over en række samtaler med tv-lægen Peter Qvortrup Geisling, der i den grad får talt om den mandlige reproduktionsvæske, indeholder bogen en såkaldt sædkur: En guide til mænd, der på tre måneder kan give deres svømmere et skub.

Peter Humaidan har på egen krop mærket, hvor svært det kan være at være uforklarligt barnløs. Han og hans kone forsøgte at blive gravide i ni år, før det lykkedes dem at få et barn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pressefoto.

Sæd er et tabu, fortæller professoren. I modsætning til de kvindelige modstykker, æggene, er sæden til at tage og føle på, og det gør en forskel.

»Sæd er synd, skam og skyld. Onani er ikke velanset i nogen religioner, men anses for at være usundt og skadeligt,« siger Peter Humaidan og refererer til Onan – en mand, der ifølge Det Gamle Testamente blev slået ihjel af Gud, fordi han lod sin sæd gå til spilde på jorden i stedet for at befrugte sin brors enke.

»I dag synes man, det er helt i orden at tale om en kvindes æg ved middagsbordet. Sæd, derimod, ville de fleste finde meget upassende som samtaleemne,« siger Peter Humaidan.

Upassende eller ej, så viste en stor undersøgelse i 2017, at sædkoncentrationen er faldet drastisk i store dele af den vestlige verden. Hele 50 til 60 procent færre sædceller pr. milliliter sæd så man hos europæiske, nordamerikanske og australske mænd fra 1973 til 2011. I Danmark bliver lidt flere end hvert tiende barn undfanget i fertilitetsbehandling i stedet for i dobbeltsengen. For andre lykkes det aldrig at få de børn, de ønsker.

»Der er ingen tvivl om, at det er et kæmpestort problem. Der er rigtig mange par, for hvem barnløsheden, og frem for alt fertilitetsbehandlingen, bliver så stort et traume, at de vælger at gå fra hinanden,« siger Peter Humaidan, der ved siden af sit professorat arbejder på fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Skive.

Stort behov for at tale om sæd

At det kan være svært for en mand at tale om sin fertilitet, har Peter Humaidan oplevet på egen krop. Sammen med sin kone prøvede han nemlig i ni år på at få et barn, inden hun blev gravid. Der var ingen undersøgelser, der viste, at der var noget galt. Derfor kom parret i kategorien »uforklarligt barnløse«, ligesom en fjerdedel af alle ufrivilligt barnløse gør.

»Det er en meget frustrerende gruppe at havne i, fordi man hele tiden får at vide, at det hele ser normalt ud – og alligevel sker der ikke noget. Men uforklarligt betyder ikke, at der ikke er en forklaring. Det betyder bare, at man ikke har været i stand til at finde den,« siger professoren, der i dag har fire børn.

»Der er ingen tvivl om, at der er et stort behov for at tale om det. Det letter netop presset fra den enkelte mands skuldre, at han får lov til at sige det højt.«


Peter Humaidans kone syntes, det var svært at være i selskab med kvinder, der snakkede meget om børn. Men professoren selv talte ikke med nogen om det at være barnløs.

»Man føler sig som en minoritet. Vi mænd kan tale en hel masse om sex, men ikke om det intime. Ikke med mindre vi finder ud af, at en anden også har det problem,« siger han.

Det er her, »Supersæd« kommer ind i billedet. Bogen kan ifølge Humaidan være med til at skabe den slags samtale, han gerne selv ville have haft:

»Der er ingen tvivl om, at der er et stort behov for at tale om det. Det letter netop presset fra den enkelte mands skuldre, at han får lov til at sige det højt.«

Livsstil kan skade dna

Når mændene møder Peter Humaidan på Fertilitetsklinikken Skive, er de ikke skamfulde. Tværtimod, fortæller han, oplever mange en stor lettelse ved at tale om sædproblemerne.

»Det er også en lettelse, hvis vi finder frem til et problem og en opskrift, han kan prøve at følge. På den måde er manden meget fokuseret. Det giver ham den største energi at få at vide, at der er noget, han kan gøre,« siger professoren.

»Hvis du vil sørge for at sende det bedste arvemateriale afsted, vil tre måneders livsstilsændring i rigtig mange tilfælde gøre en forskel.«


For at finde ud af, hvorfor et par ikke kan få børn, kommer kvinden gennem det, Peter Humaidan kalder »et helt register« af forskellige undersøgelser. Manden kan nøjes med at aflevere en enkelt sædprøve. Den undersøges på præcis samme måde, som man gjorde det i 1916. Hvis sædundersøgelsen ikke er uden for normalen, tager kvinden ofte skylden på sig – selvom det ikke nødvendigvis er hende, der er »skyldig«.

Problemet er, at sæden kun måles på sin kvantitet og ikke på sin kvalitet, fortæller Peter Humaidan.

»Det er lidt som at kigge på et navneskilt og så tro, at man ved, hvilken person det er, man står over for,« siger han.

»Metoden var god i 1916, men nu skriver vi altså 2021. Med nye metoder kan vi komme et spadestik længere ind.«

Spadestikket, fortæller han, består i at grave dybt ned i sædens dna – den arvemasse, der sendes videre til vores afkom. Meget tyder på, at vi med vores livsstil kan forårsage skade på vores dna. Skader, der kan føre til tidlig spontan abort og øge risikoen for sygdom hos børn.

På et laboratorium i København kan man få dna-testet sin sæd mod en egenbetaling. Men i for eksempel USA, Irland og Tyskland er man meget længere fremme, fortæller Peter Humaidan:

»I Norden har vi været meget langsomme til at tage de her metoder til os. Der skal en kulturændring til, hvor sæden bliver en naturlig del af et behandlingsforløb.«

Det er ofte kvinden, der tager teten, når der skal laves børn, fortæller Peter Humaidan. Han vil gerne have mændene til at tage ansvar for det arvemateriale, de sender videre til den næste generation. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Hedegaard/Ritzau Scanpix.

Noget tyder på, at det berømte biologiske ur ikke kun tikker for kvinder. Et amerikansk studie fra 2020 viser, at der sker en fordobling af dna-skader i sæd, fra en mand fylder 40, til han bliver 50 år. Ikke at det skal afholde en ældre mand fra at få børn, siger professoren:

»Hverken mænd eller kvinder kan gøre noget ved deres biologiske ur – men de kan gøre noget ved deres livsstilsur.«

Mens kvinder bliver født med et bestemt antal æg, producerer mænd nye sædceller hele livet. Det tager cirka tre måneder for sådan en størrelse at blive svømmeklar.

»Hvis du vil sørge for at sende det bedste arvemateriale afsted, vil tre måneders livsstilsændring i rigtig mange tilfælde gøre en forskel. Vi kan ikke ændre koncentrationen af sædceller, men vi kan forbedre kvaliteten af dem, vi har, ved at overholde nogle simple leveregler,« fortæller Peter Humaidan.

Det er her, ejerskabet over en vis klat kommer ind i billedet:

»Vi mænd skal tage ansvar for det arvemateriale, vi sender afsted – et ansvar for faderrollen og i sidste ende for vores børn. Klatten er vores, for pokker,« siger professoren.

En helt utrolig motivation

Pesticider, ftalater og parabener. I fertilitetsdebatten tales der meget om de ydre omstændigheder, som kan være svære at undgå i hverdagen, mener Peter Humaidan. Mænd er især dårlige til at fokusere på, hvad de selv kan gøre. For mens kvinden, der forsøger at blive gravid, går ud og »køber et helt batteri af forskellige kosttilskud«, er manden ofte passiv.

»Det er ikke for at pege fingre ad nogen. Det, jeg siger, er, at et faderskab faktisk kræver forberedelse,« siger Peter Humaidan.

Peter Humaidan er ikke ude på at bilde nogen ind, at alle mænd på magisk vis kan forbedre en meget dårlig sædkvalitet. Biologien kan man ikke gøre noget ved.

For mange vil de ovenstående råd lyde som noget, Sundhedsstyrelsen har prøvet at overbevise os om i mange år. De fleste ved antageligt godt, at det er usundt at ryge, og at 30 minutters daglig motion gør godt. Men ofte vil det være lettere faktisk at følge de gode råd, når der er en klar grund til at gøre det, siger fertilitetsprofessoren:

»Det er en helt utrolig motivation til at lægge sit liv om i tre måneder. Så kan man jo håbe på, at den livsstilsændring er så positiv for manden, at han vil fortsætte resten af sit liv.«