Mon vores iPad-børn en dag kommer til at gå rundt med hænderne på ryggen, mens de andægtigt studerer glasmontrer med våben og klædedragter fra middelalderen?

Næppe. Ikke fordi middelalderen er kedelig i deres øjne – en hurtig søgning i App Store på selvsamme iPad får 22 populære middelalderspil frem – men fordi museer hurtigt bliver kedelige, hvis ikke de, ligesom resten af verden, tilpasser sig den teknologiske udvikling.

Det har man vidst længe, men de færreste havde nok gættet, at det mest konsekvente skridt i retning af en ny museumsform i Danmark ville komme fra Vordingborg.

Den største danske kongeborg i middelalderen lå netop her. Men da dansken havde tæsket færdigt på svensken, og svensken havde tæsket lidt for effektivt tilbage på dansken, var der kun Valdemar Atterdags Gåsetårn fra 1362 tilbage. Resten af Vordingborg Slot lå i ruiner. I 1915 etablerede en gruppe historisk interesserede borgere Sydsjællands Museum på Slotsruinen – museet bestod af to bindingsværkshuse, hvori man udstillede sin samling af artefakter fra middelalderen. Med andre ord et klassisk museumsscenario bestående af et velbevaret bygningsværk og et tilhørende udstillingsafsnit.

Montrer, mønter og malerier. Spændende nok, men måske ikke ligefrem død-spændende. Og det ville man gerne ændre på.

I 2005 startede planerne derfor om at bygge et nyt museum, eller rettere et forsknings- og oplevelsescenter. Navnet er Danmarks Borgcenter, og til påske åbnes dørene til arkitektfirmaet Lundgaard & Tranbergs underjordiske vinderforslag. Museets gamle samling får dermed nye fysiske rammer, og den får selskab af seks permanente videoinstallationer, som Danmarks Borgcenter har fået den lille Nørrebro-virksomhed Dark Matters til at skabe.

»For os var det en våd drøm, der gik i opfyldelse,« forklarer Lasse Andersen fra Dark Matters.

»Vis middelalderen på en mere abstrakt måde«, lød opgaven. Og Dark Matters’ to grundlæggere, Lasse Andersen og Rune Brink Hansen, var allerede vant til at arbejde med abstraktioner, da de mødte hinanden for ti år siden.

Lasse Andersen gik dengang på Teknisk Skole og brugte skolepraktikken på at brænde dvd’er, som han tog med til fester på Vesterbro og Islands Brygge, hvor han kastede optagelser af atombombesprængninger, fluxuskunst og andre obskure ting op på væggen i rå fabrikslokaler til lyden af techno, drum’n’bass og andre subgenrer i Københavns musikalske undergrund.

Rune Brink Hansen var art director på et webbureau, sværgede til minimalisme og stram schweizisk grafik og brugte mange lange aftener på at lave flyers og pladecovers til gode venner.

De to færdedes i de samme cirkler, og da de endelig blev præsenteret for hinanden, begyndte de hurtigt at vj’e sammen. Hvor en dj spiller musik, skaber en vj billeder – eller »visuals« – typisk for at føje en ekstra dimension til en koncert. Sådan var det også for Lasse og Rune, der langsomt steg op fra undergrunden og begyndte at lave »tour visuals« for mere etablerede kunstnere som hiphopperen L.O.C. og rockbandet Kashmir.

Med tiden dukkede der også andre opgaver op, for eksempel for MTV og for Mikael Bertelsens talkshow »Den 11. Time«. I 2009 skabte de illusionen om et mekanisk dukketeater som baggrund til Stine Goyas modeshow i DR Radiohuset.

»Hun ville egentlig gerne have haft et hologram med en hest, der løb hen over catwalken. Men den teknik var slet ikke opfundet endnu, og i øvrigt havde hun et meget lille budget. Sådan er det tit. Folk ser noget til flere millioner på YouTube og vil så gerne have lavet det samme på en uge for 0 kroner,« griner Lasse Andersen.

Senere kom den nyuddannede arkitekt Ida Kjær Sejrsen til firmaet med særlige evner inden for animation og computerspilsprogrammer, og i dag sidder der fire mennesker på tegnestuen og løser opgaver for blandt andre dj-kollektivet Den Sorte Skole og kunst- og musikfestivalen Trailerpark på Vesterbro, som de lavede et kæmpemæssigt virtuelt bagtæppe for i 2011. Det bestod af et tredimensionalt mønster af plader, der kunne varieres på et utal af måder, så det lignede alt fra træ og diamanter til græs og menneskelig anatomi – som en ekstra gimmick kunne også publikum få lov til at vj’e og bestemme, hvilket visuelt udtryk, der passede bedst til de forskellige koncerter.

Samme interaktivitet er der måske ikke på Danmarks Borgcenter, men gæsterne kommer næppe til at kede sig af den grund. Det første, man ser, når man ad den store trappe bevæger sig ned i det underjordiske museum, er en 7X10 meter stor projektion af et blodrødt vandfald, der løber »den forkerte vej« og ender oppe i en mørk og truende himmel.

»Når man vil illustrere kirkens magt i middelalderen, ville den oplagte løsning være at skabe en kæmpe katedral, der får øjet til at søge opad. Men vi laver i stedet en abstraktion over skærsilden, forestillingen om himmel og helvede, det gode og det onde, det hellige og det verdslige. På den måde får publikum selv følelsen af at være små bønder,« forklarer Lasse Andersen.

Ida Kjær Sejrsen finder næste billede frem på computeren, der mest af alt ligner en ridderrustning splittet i mange små dele.

»Det er en abstraktion over den krigsmaskine og de metoder, der fik Valdemar Atterdag til magten. Det var ved forhandlinger, men også gennem blodige kampe, krig og snigmord. I baggrunden glider den nyredolk, som er en af museets vigtige genstande, mens blodet drypper ned gennem billedet,« forklarer hun.

Museumsgæsterne får udleveret en iPad og et par hovedtelefoner og kan så kombinere den visuelle oplevelse med et lydspor, der består af en tekst indtalt af en børnebogsforfatter samt et soundtrack, der er komponeret særligt til hver installation.

»Folk lærer mere om vores historie gennem visuelle input end ved at læse, blandt andet fordi man er tilbøjelig til at springe teksten over. Men det skal være en speciel oplevelse, hvis man skal lokke folk helt ned til Vordingborg. Og frem for at konkurrere med andre museer, måler Danmarks Borgcenter sig nærmere med en tur til Legoland eller i biografen,« forklarer Lasse Andersen og fortsætter:

»Mange museer er begyndt at bruge rumlige visuals de senere år, men jeg har ikke set nogen, der er så kompromisløse som i Vordingborg. Til gengæld er jeg sikker på, at det er vejen frem. Folk betaler kun for noget, de ikke kan få derhjemme, og på det område er konkurrencen altså steget de senere år, hvor alle har kæmpe fladskærme og iPads derhjemme,« forklarer han.

Og mens nedtællingen er begyndt til åbningen af Danmarks Borgcenter til april, er Dark Matters gået i gang med de næste opgaver: Tour visuals til Who Made Who, videoinstallationen »Skammekrogen« i Nikolaj Kunsthal samt det internationale Melodi Grand Prix, Eurovision Song Contest 2014, der afholdes på Refshaleøen i København til foråret.

Darkmatters.dk